search

Her er vinderne af tv-priserne 2015

TV 2 hjemtog 13 priser, mens DR fik 12 statuetter ved årets tv-festival. Du kan se alle prisvinderne her

TV 2 og DR var de største sejrherrer, da tv-priserne i weekenden blev uddelt som afslutning på den 16. årlige tv-festival. Mens DR tog 12 priser med hjem til kaminhylden, fik TV 2 priser i 13 af tv-kategorierne.

De sidste to priser, som ikke blev taget af DR eller TV 2, gik til TV3 for realityserierne 'Familien fra Bryggen' og 'Robinson Ekspeditionen'.

En af prisuddelingens vindere var instruktør Mikala Krogh, der på vegne af TV 2 vandt prisen for årets bedste dokumentar for sin anmelderroste film om Ekstra Bladets kvaler, 'Ekstra Bladet – Uden for Citat'.

Derudover var der priser til DR-programmer som 'Detektor', 'Gift ved Første Blik' og 'X-Factor'. TV 2 vandt blandt andet for 'Natholdet' og dækningen af terrorangrebet i København.

Du kan se samtlige prisvindere her:

Bedste Nyhedshistorie
Flygtninges vej fra Middelhavet til Danmark, TV 2 Nyhederne, TV 2

Bedste Nyheds-event/Live-dækning
Dækningen af terrorangrebene i København, TV 2 News, TV 2 News

Bedste Aktualitetsprogram
'Detektor', DR Fakta, DR2

Bedste Sportsprogram
'VM på Bryggen', DR Sporten, DR1 / DR2

Bedste Børneprogram
'Skæg med Matematik', GreatHouse Film, DR Ramasjang

Bedste Dokumentar
'Ekstra Bladet – uden for citat', Danish Documentary Production, TV 2

Bedste Faktaserie
'De brændte børn', Nordisk Film TV, TV 2

Bedste Reportageserie
'På røven I Nakskov', Koncern TV & Film Produktion, TV 2

Bedste Factual Entertainment
'Gift ved første blik', Snowman Productions, DR1

Bedste Karakterdrevne serie
'Familien fra Bryggen', Metronome Productions A/S, TV3

Bedste Konkurrencedrevne Realityserie
'Robinson Ekspeditionen 2014', Strong Television A/S, TV3

Bedste Livsstilsprogram
'Den Store Bagedyst 2014', DR Livsstil, DR1

Bedste Tv Underholdning
'X Factor', Blu A/S, DR

Bedste Tv Satire/Comedy
'Dybvaaaaad!', Respirator, TV 2 Zulu

Bedste Tv Drama
'Arvingerne II', DR Fiktion, DR1

Bedste Tv Event
'Zulu Comedy Galla 2014', Immergut, TV 2 Zulu

Bedste Tv På Flere Medier
'Natholdet', Pineapple Entertainment, TV 2

Bedste Tv-Trailer
'Zulu Comedy Galla 2014', Immergut, TV 2 Zulu

Bedste Foto
Line Morell Holm for 'Tvillingerne fra Holstebro', TV MIDTVEST, TV 2

Bedste Klip
Marie-Louise Bordingaard Munk for 'På røven I Nakskov', Koncern TV Film Produktion, TV 2

Bedste Kvindelige Tv Vært
Stéphanie Surrugue ('Go' Morgen Danmark', Nordisk Film TV, TV 2)

Bedste Mandlige Tv Vært
Jan Gintberg ('Gintberg på kanten', DR Livsstil og Samfund, DR1)

Årets Big Character
Rufus Gifford ('Ambassadøren fra Amerika', DR Ung, DR3)

Årets Nyskabelse – Fakta
'Rigtige Mænd', Fjernsynsforeningen/ DR Livsstil og Samfund, DR1

Årets Nyskabelse – Underholdning
'Kære Dagbog', DR Ung, DR3

Seerprisen
'Kurs mod fjerne kyster', Nordisk Film TV, TV 2

Årets Otto
Per Wennick, DR

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen