DEN GODE

»JEG ER BARE SUPER GLAD …«

Klaus Hansen holder en lille pause for ligesom at give glæden et strej af universel gyldighed, før han fortsætter.

»Nu har jeg været med i 20 år, og det er lykkedes at bygge en branche op, der lever op til kundernes krav om nye ideer og forsyningssikkerhed.«

Det er tv-produktionsbranchen, som Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, taler om. Han fortæller om en branche, der mere eller mindre fødtes med TV 2 i 1988 og siden har kæmpet med børnesygdomme og mistillid fra tv-kanalerne.

Nu sidder han imidlertid og skal kommentere Producentforeningens årlige rapport, der fortæller om en rekordstor omsætning, et rekordhøjt antal fastansatte medarbejdere og begge dele i støt og stabil stigning over en årrække med procenter, der kan få de fleste cykelryttere til at snappe efter vejret.

Der er primært to forklaringer. DR har købt mere ind hos eksterne producenter. Dels fordi de skal, dels fordi de gerne vil. I hvert fald har DR på det seneste brugt flere af deres licensmidler til indkøb af tv-produktioner, end de har været nødt til ifølge medieaftalen.

Den anden – og formentlig vigtigste – forklaring kan ses, når Gallup hver uge offentliggør seertallene og de gode gamle hitlister over mest sete programmer. Der var måske nok engang, hvor cowboyfilm og serier med egenrådige engelske politiopdagere kunne få plads i den bedste sendetid, men nu tales der udelukkende dansk. Den står på kager, mad, boliger og antikviteter, og hvis de private kanaler møver sig ind på listen, er det med programmer som ’Robinson Ekspeditionen’ og ’Luksusfælden’.

»Tv-kanalerne er nødt til at positionere sig gennem de danske programmer. I mange år kunne TV 2 sende amerikanske serier i primetime. Det kan man overhovedet ikke mere, for de behov bliver dækket andre steder, blandt andet ved streaming,« fortæller den tidligere tv-chef Keld Reinicke, der i dag er selvstændig mediekonsulent.

Tv af fantastisk høj standard

De private tv-kanalers satsning på dansk tv har været en gave, ikke bare for omsætningen i tv-produktionsbranchen, men også for kvaliteten.

»I øjeblikket bliver der produceret tv af fantastisk høj standard. Forbrugerne stiller høje krav, også til de kommercielle kanaler, og det hæver det generelle niveau. Du ville aldrig se et program som ’Luksusfælden’ på TV3, hvis der ikke var den konkurrence. Og det skal vi bare være glade for,« siger Thomas Heurlin fra Koncern TV.

Omsætningen i tv-produktionsbranchen rundede i 2013 1,4 milliarder kroner. Det er en fordobling i forhold til 2009, hvilket næsten er et økonomisk paradoks med finanskrise og mange brancher, der har oplevet nedgang i præcis den periode. Det samme gælder beskæftigelsen. I Danmark er beskæftigelsen siden 2009 faldet med seks procent. I tv-produktionsbranchen er den steget med 57 procent.

Fremgangen kan også læses i de større produktionsselskabers årsregnskaber. Først og fremmest på omsætningen og beskæftigelsen. Nordisk Film TV voksede til 167 ansatte i 2013 (fra 127 i 2011), Mastiff rundede 100 ansatte, det samme gjorde Monday Media (henholdsvis 63 og 80 i 2011). Også Metronome ligger i den danske tv-produktionssuperliga, der lidt firkantet kan defineres som +100 ansatte og en omsætning over 50 millioner kroner.

Kilde: Danske Indholdsproducenter 2013 (Producentforeningen)

Vigtigt at have nogle gnaveben

’Konsolidering' er et ord, der går igen, når man spørger til branchen. Det handler om at blive stor, blive voksen, få styr på tingene.

En af branchens udfordringer har altid været, at produkterne er flygtige. Et tv-program bliver købt, produceret, sendt, og så er det forfra igen. Hvis man ikke har kontinuitet i produktion og indtægter, er det svært at vokse, fastansætte folk og skabe et godt, velfungerende produktionsapparat.

For de større produktionsvirksomheder har det derfor været afgørende at have nogle gnaveben – fortløbende produktioner, hvor man ved, at der kommer penge i kassen. Eksempelvis har TV 2’s ’Go’ Morgen Danmark’ og ’Go’ Aften Danmark’ traditionelt været en vigtig brik i det danske produktionsmarked. Tidligere var produktionen delt mellem henholdsvis Nordisk Film, Skandinavisk Film Kompagni (i dag Monday) og Metronome, der drev studiet. I dag ligger hele produktionen hos Nordisk Film TV og skaber en solid bund for virksomhedens drift. På tilsvarende vis har kendte underholdnings- og dokumentar-langtravere været et økonomisk underlag for andre af de større selskaber – ’Paradise Hotel’ (Mastiff), ’Liebhaverne’ (Koncern TV), ’Sporløs’ (STV), ’Operation X’ (Monday), ’Robinson Ekspeditionen’ (Strix) og så videre.

Mens det meste af erhvervslivet stod i stampe under finanskrisen, fordoblede tv-produktionsbranchen sin omsætning på bare fire år. Kilde: Danske Indholdsproducenter 2013 (Producentforeningen)

Markedet er blevet mere stabilt

Med de fortløbende formater og den større masse er tv-markedet blevet mere stabilt. Men branchen er stadig netværksbåren, og enkelte personer kan gøre markante forskelle og skabe store forskydninger i virksomhedernes regnskaber.

Eyeworks havde ifølge deres administrerende direktør, Esben Halding, et fantastisk år i 2013. Han forventer dog ikke, at 2014 kommer op på tilsvarende niveau, og det tilskriver han blandt andet en større rokade i programledelsen hos de fire store broadcastere. Posen rystes, og producenterne må begynde forfra med at gøre deres hoser grønne hos indkøberne.

»TV 2 hentede ny programledelse ind fra DR, som så selv skulle have nye folk, og SBS har også fået ny programledelse. Den slags har stor betydning, for en ny programledelse vil gerne ændre programpolitikken og sætte en ny linje,« fortæller Halding, der dog forventer ny fremgang for Eyeworks i 2015.

Et andet eksempel er Blu, der var en sværvægter med store internationale succeser og i 2005 blev solgt til den internationale koncern Fremantle. Men efter at grundlæggerne, Henrik Hancke Nielsen og Per Zachariassen, forlod selskabet, har Blu tabt terræn på det hjemlige marked, og dets omsætning var i 2013 kun godt en tredjedel af niveauet i 2008.

»Blu er et godt eksempel på, at vores branche ikke er drevet af teknik, men er et spørgsmål om mennesker og deres track-record. Per Zachariassen er måske Danmarks dygtigste producer, og da han og Henrik Hancke Nielsen flyttede til Los Angeles, skabte de et tomrum, selv om de solgte et selskab med ’X Factor’ i ordrebogen « fortæller Nicolai Würtz, redaktionschef på Nordisk Film TV og formand for TV-gruppen i DJ.

Fordele ved internationale ejerskaber

Blu er også et godt eksempel på en anden særdeles vigtig udvikling, nemlig de udenlandske koncerners indtog på det danske tv-produktionsmarked. Blandt de større produktionsselskaber er det i dag kun Monday, Koncern TV, STV og Sand TV, der ikke er en del af en udenlandsk mediekoncern. Ellers står der navne som Banijay Group, Nice Entertainment, Shine Group, Warner Bros og Zodiak Media, når man læser nederst på producenternes hjemmesider.

Som del af en international tv-koncern får danske selskaber mulighed for at producere tv-koncepter, der ligger i virksomhedens bagkatalog. For eksempel har Metronome solgt en dansk version af BBC-programmet ’MasterChef’ til TV3.

»Det giver dem mulighed for at sælge koncernens formater, men det går også den anden vej og skaber eksportmuligheder for at udvikle og sælge danske formater, og dermed bliver det en pipeline til eksport af dansk indhold,« siger Claus Hansen, der ser store fordele ved de internationale ejerskaber.

Det samme gør Esben Halding, hvis Eyeworks-selskab netop er blevet en del af Warner Bros-imperiet.

»Vi er en del af en gruppe selskaber, der alle hungrer efter nye koncepter. Så hvis vi har et koncept i Danmark, der er en succes, er der en masse selskaber, der kan overtage konceptet,« fortæller han.

En anden faktor er de store pengetanke, som de danske virksomheder får mulighed for at stikke snablen ned i, når det kniber, eller der skal tages nogle chancer.

Fordele ved dansk ejerskab

Thomas Heurlin og Koncern TV er endnu ikke med i det multinationale selskab, og han erkender, at det kan være en konkurrencefaktor.

»Sådan nogle selskaber har en anden økonomi, så du har et økonomisk bagland, der gør, at du kan stå imod. Tv-branchen er jo meget skiftende,« fortæller han.

Koncern TV har dog de senere år satset mest på traditionelt dansk public service-tv, som umiddelbart ikke har en større international appeal. Thomas Heurlin har derfor ikke udsigt til en udenlandsk topboss, og det har han det fint med.

»Hvis du er i en stor koncern, er der klare profitkrav, hovedkontoret bestemmer risikoprofilen, og beslutningerne tages andre steder. Jeg siger ikke, de ikke kan lave gode programmer. Jeg tror bare, det er sundt, at der er uafhængige danske producenter, og at branchen har en differentieret produktionsøkologi.«

Forbedrede arbejdsforhold

Man skal ikke mange år tilbage i tiden, før begrebet cowboyland var tæt knyttet til tv-produktionsbranchen, i hvert fald når snakken gik om arbejdsvilkår. Den klassiske fortælling handlede om tilrettelæggeren, der udarbejdede et programkoncept, mens vedkommende gik på dagpenge, og først når programmet var solgt, kunne man ansættes i de uger, produktionen stod på.

Men tilsyneladende er den faglige civilisation ved at nå helt ud på den tv-producerende prærie.

»Konsolideringen oppefra betyder, at man konsoliderer sig med medarbejdere. Ledighedstallene er ret stabile, men det er mit indtryk, at ansættelserne er blevet længere, og at der er mange jobs. Det med de længere kontrakter og faste arbejdspladser betyder, at det cowboyagtige forsvinder. Det bliver mere etableret,« fortæller Nicolai Würtz.

Han siger det, vel vidende at en gruppe af anonyme tv-arbejdere under navnet Tv-revolutionen i øjeblikket forsøger at sætte fokus på at skabe bedre arbejdsvilkår i branchen. Men alene det, at initiativet bliver taget, og at ledelserne i produktionsselskaberne har reageret med en vis anerkendelse, er for ham signal om, at der er grøde i branchen.

»Jeg kan helt konkret se, at der også blandt producenterne er folk, der er positive omkring Tv-revolutionen. Min oplevelse er også, at selskaberne gerne vil konkurrere om at være et godt sted at arbejde, og at der ikke nødvendigvis ligger en klassisk arbejdsgiver-lønmodtager konflikt her.«

Stadig fokus på arbejdsmiljø

DJ har overenskomst med Producentforeningen og husaftaler med Nordisk Film TV og Eyeworks. Flere af de øvrige store virksomheder er dog kun associerede medlemmer af Producentforeningen og står således uden for aftalerne. At få overenskomstdækket disse virksomheder har været forsøgt flere gange og har længe været et fokuspunkt for DJ. Men det er det ikke længere. Det er simpelthen ikke nødvendigt, fortæller faglig konsulent Lone Amtrup.

»På visse områder er det slet ikke et problem mere, for overenskomsten har fået afsmittende virkning på de individuelle kontrakter. Hele rettighedsområdet med supergode Copydan-forhold er kommet ind i alle standard-kontrakter, og nogle af de ikke-overenskomstdækkede virksomheder er langt mere socialt ansvarlige omkring barselsvilkår og håndtering af stress, så det er ikke problematisk mere, at der ikke er overenskomst,« siger hun.

Samtidig er TV-Gruppens medlemmer nogle af de allerbedst lønnede i hele DJ.

Det er dog ikke uden grund, når Tv-revolutionen forsøger at skabe fokus på arbejdsforholdene. Arbejdsmiljøet kan nemlig stadig være hårdt og stresset. Simpelthen fordi der er meget arbejde.

»Tidligere arbejdede man røven ud af bukserne, men så havde man en pause. Nu arbejder man hele tiden. Så på den måde er arbejdsmiljøet ikke blevet bedre. Den seneste undersøgelse af arbejdsmiljø i DJ viser, at TV-Gruppen boner hårdere ud. Så vi har været rundt og sige til folk: Pas nu på jer selv, ellers holder I ikke længe,« fortæller Lone Amtrup.

Kan festen fortsætte?

Pengene fosser rundt, og folk har masser at lave. Men spørgsmålet er, om festen kan blive ved. Mens omsætningen blandt producenterne slår nye rekorder, meldes der om faldende indtjening for broadcasterne, fordi folk ser mindre tv og vælger billigere, internetbaserede måder at gøre det på.

Især blandt de unge sker faldet med raketfart, og det begynder allerede at ligne en tabt generation for tv-markedet.

Men fortvivl ikke – i hvert fald ikke endnu, lyder det fra lektor i medieforskning ved AU Hanne Bruun. For de unge kommer tilbage i folden.

»Vi ved, at tv-forbruget er alderspræget. Når man bliver ældre og stifter familie, sætter man sig mere ned og ser tv. Det er ikke ligesom aviser, som man endeligt holder op med at læse. Men der vil nok stadig være et voksende behov for at streame tv,« siger hun.

Hun konstaterer også, at nok er tv-seningen faldet de seneste par år. Men det sker på baggrund af en enorm stigning frem til 2010.

»Der har været en boble fra 2007 til 2010, hvor seningen steg med næsten en time dagligt, hvilket hang sammen med digitalt sendenet, nye tv-stationer og nye, mobile enheder, der gør det muligt at multitaske mere. Så er tallet faldet fra 2011, men det er stadig højt i forhold til før.«

Også Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, er optimistisk på produktionsbranchens vegne. Han har ikke tænkt sig at skifte festtøjet ud foreløbig.

»Min forventning er, at der stadig vil være vækst. DR skal ifølge medieforliget blive en endnu større aktør, og de har allerede efterspurgt mere indhold, end de skal. Og så tror jeg også på yderligere satsning på danskproduceret tv fra de kommercielle stationers side. De er jo meget konjunkturafhængige, og da vi er på vej ud af en krise med nulvækst og pessimisme, så vil det smitte af på viljen til at købe programmer.«

DEN ONDE

ONSDAG DEN 15. OKTOBER kl. 13.45. DY 3641 fra Nice landede sikkert i Københavns Lufthavn.

Heldigvis. Ikke mindst for den danske tv-produktionsbranche. En vittighed i produktionsmiljøet lyder, at hvis netop dét fly styrtede ned, ville produktionen af dansk tv ligge i hænderne på praktikanter.

Historien bag vitsen er den årlige MIPCOM-festival i Cannes. Det store tv-træf, hvor der handles, promoveres, pitches, mingles og rekognosceres. Turen er obligatorisk, i hvert fald for de højere producent- og ledelseslag.

Som sagt – flyet landede, alle er i god behold. Tv-folket kom hjem med deres kontrakter, rettigheder koncepter, ideer, visitkort og aftaler om at snakke nærmere sammen.

Alligevel er det, som om der i jetmaskinens slipstrøm er en skygge. Ikke tæt på, men stadig nærmere. Under dække af flymotorernes susen hviskes engelske begreber som ’cable-cutting’, ’over the top’ og ’video on demand’. Ord, der handler om teknologisk udvikling og nye muligheder for forbrugerne. Men som også fortæller om en fremtid med andre måder at se tv, og penge, der flyder i nye retninger.

»Jeg plejer at sammenligne det med overgangen fra fastnet-telefonen. Vi er lige kommet fra den der kæmpe kuffert med en telefon ovenpå, og nu er vi så i Nokia 3110’erens tid. Vi har stadig vores fastnet-telefon, for vi skal lige være sikre på, at det virker. Men …«

Efter en voldsom stigning i tv-seningen fra 2007 knækkede kurven i 2010. I 2013 så hver dansker 15 minutter mindre tv hver dag end året før. Seertallene holdes især oppe af den ældre del af befolkningen. Kilder: Kulturstyrelsen/TNS Gallup/TV-Meter

Ændrede tv-vaner

Mediekonsulent Keld Reinicke taler om de nye tv-måder. Vi kender dem til dels allerede. Netflix er blevet en fast del af tv-forbruget, ikke bare for nørder og den kreative klasse, men for håndværkere, DF-vælgere og udkantsdanskere. Allerede under ’Forbrydelsen’, ’Broen’ og ’Borgen’ vænnede man sig til at catche op på dr.dk, hvis man ikke fik set afsnittet om søndagen. På en måde er der ikke noget nyt under solen. Ud over at det hele er i opbrud.

»Jeg har aldrig oplevet noget, hvor det går så hurtigt. Hvor det hele smelter sammen. Det er helt fantastisk,« udbryder Keld Reinicke med henvisning til en tv-seerkultur, der stort set ikke har ændret sig, siden mediet blev opfundet. Tv-apparatet fik hæderspladsen i stuen og har siden været samlingspunktet for Familien Danmark. Den epoke er ved at rinde ud.

Og det skaber ubesvarede spørgsmål – lige fra Cannes til Amager. For hvad vil de ændrede tv-vaner betyde for indtjeningen i branchen? Kan festen fortsætte, når et flertal af danskerne får fjernsynet ind med internet-forbindelsen i stedet for et coax-kabel?

Fald i reklameindtægter

Ved første øjekast er der ingen tegn på afmatning, selv om Netflix buldrer derudad. 2013-tallene for den danske tv-produktionsbranche, der netop er offentliggjort, er fremragende. Rekordstor omsætning, rekordmange ansatte. Begge dele i en ubrudt jævn stigning over en årrække. Samme gode tal gælder virksomhedsregnskaberne blandt de toneangivende selskaber. Tv-kanalerne har aldrig brugt så mange penge på danskproduceret tv.

Men der er noget galt. Udviklingen i de forskellige pengestrømme stemmer ikke helt overens. For ser man på broadcasternes indtjening, går det den modsatte vej. I 2013 blev der købt tv-reklamer for 4,7 milliarder kroner. Et nydeligt tal, hvis det ikke havde været, fordi tallet bare tre år tidligere hed 5,9 milliarder.

Faldet i reklameindtægter følges pænt med en anden bekymrende trend, nemlig seertallene. Også de er faldet siden 2010. Ifølge DR’s rapport om medieudviklingen 2013 så hver dansker 15 minutter mindre tv end året før. Det største fald i tv-sening, vi hidtil har set i Danmark. Ganske vist ses der stadig meget tv – tre timer hver dag. Men – bemærker Keld Reinicke – ryger der 15 minutter hvert år, så ser det allerede meget anderledes ud i 2020.

Tendenser: Nedskalering og cable cutting

15. juni, Sandvig-Allinge. På Folkemødet indleder medieanalytikeren Claus Bülow Christensen fra it-virksomheden Global Connect en session med titlen ’Tv-imperierne falder’. Han fortæller, hvordan tv og video i 2018 vil udgøre 75 procent af al trafik på nettet. Han taler om Netflix’ store fremgang, og om hvordan folk – også i Danmark – så småt er begyndt at sive væk fra kabelpakkerne.

15. juli, New York. Teknologi-skribenten Geoffrey A. Fowler instruerer i en artikel Wall Street Journals læsere i, hvordan de kan droppe kabelpakken, finindstille deres tv-indkøb på nettet og skære udgiften ned til en tredjedel.

15. august, Tivoli. På den årlige TvFestival har en session fået titlen ’Sådan overlever du tv-apokalypsen’. Igen svirrer det med tal og udsagn om, hvor mange der har nedskaleret deres kabel-abonnementer eller overvejer at gøre det. Et gæt lyder, at der allerede er sivet indtægter svarende til en halv milliard kroner fra kabelabonnementerne, mens Netflix formentlig har scoret en tilsvarende gevinst.

Begrebet ’cable cutting’ dækker i al enkelhed over folk, der dropper deres kabelabonnement for i stedet at nøjes med det tv, man kan se på internettet og eventuelt med en antenne. Den lidt mildere variant er ’cable shaving’, hvor man nedskalerer, for eksempel ved at gå fra stor til mellemstor pakke eller grundpakken.

Kilder: Kulturstyrelsen/TNS Gallup/TV-Meter

Færre penge på lommen

Problemet er, at kabelpengene sammen med reklamesalget udgør den primære indtægtskilde for de private tv-broadcastere. Men for producenterne ligger der også en direkte indtægt her i form af retransmissionsafgifterne – brugsafgiften, der skal betales til opretshaveren – som udgør en del af kabelpengene og fordeles via Copydan.

Ifølge Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, udgør indtægten fra Copydan-midlerne »forskellen på et godt og et dårligt regnskab«. Men han mener ikke, at der har været en betydelig nedgang her, blandt andet fordi Copydan har suppleret med nye rettighedsbetalinger.

Dog, sammenholder man et jævnt faldende reklamemarked med et truet kabel-marked, så har man billedet af en branche med færre penge på lommen.

Eller som Claus Bülow Christensen sagde på TvFestivalen:

»Så der kan opstå et sort hul, hvor hele tv-branchen mangler penge. Der vil komme til at mangle penge til tv-distribution, mangle penge til kanalerne, mangle penge til produktionsmiljøet. Det skal nok løse sig, men det kommer til at gøre ret ondt på ret mange, indtil det falder på plads.«

Og så er vi tilbage ved den ubalance, der tilsyneladende hersker i tv-branchen. For hvordan hænger det sammen, at broadcasterne køber mere dansk tv end nogensinde før, samtidig med at deres egne indtægter begynder at skrumpe?

Fremgangen kan være på lånt tid

Forklaringen har mediekonsulent Keld Reinicke: De ruster sig til en kamp på liv og død.

»Om 10 år vil vi se en markant ændring i markedet. DR og TV 2 vil stadig være store, men der kommer spillere på banen, vi ikke har set før. En avis kan godt have et nyt stort boligprogram-hit, hvis de spiller deres kort rigtigt. Vi kommer til at se et udskilningsløb, hvor især de små nichekanaler er udfordret. Derfor er min fortolkning, at du lige nu ser større investeringer, end der egentlig er penge til, fordi kanalerne vil stå stærkt, når udskilningen kommer,« forklarer han.

Vil man stå stærkt som dansk tv-kanal i dag, skal der dansksproget tv på skærmen. Det har tv-producenterne nydt godt af. Men fremgangen kan være på lånt tid, og på lånte penge.

»Ser man på det hardcore økonomisk, så giver broadcasterne ud af deres overskud til produktionsselskaberne. Men lige om et øjeblik vil der ikke være det samme økonomiske indskud fra kabel-tv-sening. Så hvis vi ikke finder andre betalingsmåder, vil der være færre penge i tv-markedet, og så ender regningen i produktionsselskaberne,« siger Reinicke.

Den yngre del af befolkningen opfatter i højere grad streamet tv som en naturlig del af tv-udbuddet. Henholdsvis 75 og 71 procent har angivet en præference. Kilde: Medieudviklingen 2013 (DR)

Fornyelse er essentielt

Forny jer – ellers kommer der andre spillere til bordet.

Sådan lød budskabet, da den danske CEO for Huffington Post holdt den indledende tale på TvFestivalen i år.

Men netop fornyelsen er en smule svær at få øje på i det ellers så kreative tv-miljø. På TV3 kører 17. sæson af ’Robinson Ekspeditionen’, og næste sæsons deltagere er allerede ved at blive udvalgt. På DR er man godt i gang med 33. sæson af ’Hammerslag’. ’X Factor’ er flere gange erklæret udtjent, men hvem tør droppe en succes?

Selv om der produceres mere dansk tv end nogensinde før, er der også en grad af konceptuel genkendelighed over mange af programmerne. Temaer som mad, bolig og livsstil kan opleves dagligt på de fleste kanaler.

Forklaringen er naturligvis, at det virker. Seertallene er helt i top på de nærværende programtyper. Problemet er bare, at tv-kanaler, der går efter høje seertal, samtidig går efter den store masse af tv-seere: De gamle og de halvgamle.

»Der har aldrig været så stor forskel på den måde, danskere bruger medierne på. Tager du en 25-årig og en 55-årig, så ville de i gamle dage have set DR begge to. I dag streamer den 25-årige en tredjedel af sin tv-tid.

De store seertal bliver derfor trukket enormt meget af de gamle seere, og så har du større potentiale i at lave et antikvitetsprogram,« fortæller Keld Reinicke.

Tesen blev konkret udstillet for et år siden, hvor TV 2’s nye programdirektør, Anne Engdal Stig Christensen, meldte ud, at hovedkanalen nu ikke ville gå efter de unge, men »appellere bredt«, hvilket betyder til folk i 40’erne og 50’erne.

Risiko for helt at miste de unge

Tv er i det hele taget blevet en stadig mere analytisk øvelse. Det vurderer Nicolai Würtz, formand for TV-Gruppen i DJ og redaktionschef på Nordisk Film TV.

»I gamle dage var det måske nok, at programideen var god. Nu skal det ramme kanalens strategi, det rigtige timeslot og den rigtige målgruppe. Det er ikke tilfældigt, at analysefolkene og programplanlæggerne er steget langt op i organisationerne. Det er de nye stjerner,« siger han med henvisning til blandt andre Anne Engdal, der blev headhuntet fra DR til TV 2 i sommeren 2013.

Og når seertalsanalytikerne får det afgørende ord, så peger pilen naturligt hen på genkendelige formater til de lidt ældre seere på bekostning af de nyskabende eksperimenter.

»Nogle kanaler vil gerne eksperimentere, men selvfølgelig ikke så meget, at de mister seere. De kommercielle kanaler vil sige: Vi er ikke sat i verden for at tage chancer.

Og det er tankevækkende, at det, der går godt for de kommercielle, er sådan noget som for eksempel ’Jeopardy’ og ’Kagekampen’, der jo ikke henvender sig til ungdommen,« siger Nicolai Würtz.

Thomas Heurlin, direktør på Koncern TV, oplever den samme udvikling. Men i hans øjne er det ikke særlig bæredygtigt.

»De, der ser flow-tv, vil se det, de er vant til. Så man vælger at bringe det tv, hvor man får seertallene. Det er bare en smule farligt, for samtidig smider man de unge ud. Og så går det som i Tyskland, hvor de unge er røget helt ud af public service,« siger Heurlin.

Han er dog ikke mere hellig, end at han selv spiller med på melodien.

»Det er klart – vi bliver tvunget til at tænke på den måde. Jeg har netop sendt forslag til TV 2 om at genoplive en gammel kending. Det er en smule kedeligt, men man skal jo overleve.«

Mørke skyer forude

Selv om solbriller er udbredte i tv-produktionsbranchen, er det de færreste, der går med skyklapper. Blandt producenterne er der en stigende erkendelse af, at de syv fede år kan blive afløst af magre.

»Det er ingen hemmelighed, at reklameindtægterne er svagt faldende. I mange år er det blevet kompenseret med stigende indtægter på kabel-tv. Men nu er der også en trend i gang med, at folk vælger mindre pakker, som kan få betydning på sigt. Så hvis de to hovedindtægtskilder ikke bliver kompenseret af digitale indtægter, så kommer tv-stationerne til at spare. Så vi må forvente, at der bliver bestilt færre danske programmer i fremtiden,« siger Esben Halding, administrerende direktør i Eyeworks.

For sin egen virksomhed forventer han et godt år i 2015 og muligvis også i 2016. Først derefter aner han »mørke skyer«.

Keld Reinicke tror, at udviklingen vil sætte sit aftryk på antallet af virksomheder i branchen.

»Vi vil se en polarisering, hvor de store, internationalt ejede produktionsvirksomheder som Mastiff, Metronome og Nordisk Film TV vil overleve. De mellemstore virksomheder vil blive mere udfordret. Der kan komme situationer, hvor det er vigtigt at have finansiel ballast, så man kan byde ned i pris, tage nogle tab og så videre,« siger han.

På spørgsmålet, om Eyeworks har samme størrelse i 2020, er Esben Halding hurtig på aftrækkeren:

»Nej, vi er større.«

Hvordan kan det ske?

»Fordi vi tager en større markedsandel.«

Og de andre?

»De bliver forholdsmæssigt mindre. Eller falder ud.«