search

Her er den nye Oluf Jørgensen

1. november overtager Vibeke Borberg stillingen som mediejurist på DMJX. Hendes mål er, at mediejuraen i højere grad bliver del af journalisternes DNA: »De presseetiske vurderinger skal indgå på lige fod med for eksempel vurderingen af, hvornår noget er en god historie«

Det er nærmest en æra, der slutter, når mediejurist og forskningschef på Danmark Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) Oluf Jørgensen takker af og går på pension. De seneste 16 år har han undervist skolens studerende i mediejura.

Ny kvinde på posten bliver fra næste uge jurist Vibeke Borberg. Hun kommer fra en stilling som adjunkt i medieret på Københavns Universitet, men har inden da arbejdet i en længere årrække som advokat hos bl.a. Kammeradvokaten og advokatfirmaet Plesner. Det medieretlige har været en rød tråd igennem hele hendes karriere.

»Da jeg så stillingsopslaget fra Journalisthøjskolen, kunne jeg se, at der næsten stod mit navn ud over det hele. Jeg kunne sætte flueben ud for alt det, de efterspurgte. Og så synes jeg også, det er en attraktiv stilling. Man får en meget stærk position på medieområdet ved at have den her stilling,« siger Vibeke Borberg.

Vil blande sig i den offentlige debat

Da Oluf Jørgensen tiltrådte stillingen tilbage i 1998, efterfulgte han journalist og jurist Knud Aage Frøbert. Han havde været ansat siden 1962 og fik blandt andet Journalisthøjskolens auditorium opkaldt efter sig.

»Jeg er meget ydmyg over for at følge i fodsporene på sådan et par legender, som Oluf Jørgensen og Frøbert jo nærmest er. Det har jeg enormt meget respekt for. Og jeg har da heller ikke tænkt mig at komme ind fra dag ét og lave alt muligt om,« fortæller Vibeke Borberg.

Én af de traditioner, hun agter at videreføre, er, at juristen i stillingen ofte markerer sig i den offentlige debat i forhold til presseetiske og medieretslige spørgsmål. Det har Oluf Jørgensen blandt andet gjort i forbindelse med den nye offentlighedslov, som han har været en skarp kritiker af.

»Stillingen i sig selv er jo nærmest en platform – og jeg synes også, det er en stilling, hvor man har pligt til at være synlig i den offentlige debat. Så den tradition vil jeg videreføre. Jeg vil gerne sikre, at den institution, som stillingen i sig selv er, kan blive ved med at have den respekt og det omdømme, som den har haft i kraft af både Oluf og Frøbert,« siger Vibeke Borberg.

Mange kender ikke deres rettigheder

Men den nye forskningschef har også ambitioner for sit arbejde. Én af de vigtigste ting for hende er at gøre mediejuraen mere present i journalisternes bevidsthed, fortæller hun.

»Hvis jeg kan nå en målsætning om, at de medieretlige og presseetiske principper i højere grad bliver en del af journalisternes DNA, så synes jeg, jeg har nået meget. Så kan jeg godt gå på pension,« siger hun og uddyber:

»Medieretten er ikke noget, der skal ligge ved siden af en som journalist, og som man kun hiver frem, når der kommer en klage, eller man er i tvivl om, om man kan bringe et billede. Medieretten skal være med hele tiden. De presseetiske vurderinger skal indgå på lige fod med for eksempel vurderingen af, hvornår noget er en god historie.«

Ét andet aspekt af det mål er også at klæde fremtidens journalister bedre på i forhold til at kende til deres rettigheder, fortæller Vibeke Borberg.

»Jeg oplever faktisk, at mange er famlende over for, hvilke rettigheder man egentlig har som journalist. Og det forhindrer dem måske i at få oplysninger, de egentlig godt kunne have fået, fordi de for eksempel bare accepterer et afslag på aktindsigt,« siger hun.

Vil undervise i principperne bag paragrafferne

Vibeke Borberg håber, at hun med sin undervisning kan rokke lidt ved mange journalisters opfattelse af medieretten som en besværlig størrelse, der bare skal overstås.

»Jeg tror, at journalister indimellem har fået præsenteret medieretten på en måde, så det er blevet så stor en udfordring for dem, at de har haft svært ved at tage det til sig,« siger hun.

Hvad vil du i din undervisning gøre, for at mediejuraen ikke kommer til at virke som noget meget svært?

»Min erfaring er, at man skal løfte medieretten for journalister op over paragrafniveau. Hvis man hele tiden fokuserer på medieretten som styret af paragraffer, så er risikoen for at tabe de studerende større, end hvis man prøver at undervise i de medieretslige principper.«

Hvad er forskellen på de medieretslige paragraffer og de medieretslige principper?

»Det handler om at præsentere principperne bag paragrafferne. Så det for eksempel handler om, hvad grundlaget er for, at vi har en udvidet ytringsfrihed – fremfor bare at fortælle, at det har vi. Så det vil være min tilgang. At prøve at lade det være et studie i, hvorfor vi har indrettet det her system, som vi har. I stedet for at sige, nu skal I læse retsplejeloven forfra og bagfra. Det kan man sige til jurastuderende, men det giver ikke mening for journaliststuderende,« siger Vibeke Borberg.

 

Oluf Jørgensen går på pension den 28. februar 2015. 

 

Kommentarer
1
Jon Arskog
22.10.14 11:39
Undskyld var hun ikke i
Undskyld var hun ikke i forrige uge advokat for, at Pressenævnet var en tandløs kælling og at journaliststanden og medierne generelt var ligeglade med nævnets afgørelser og opførte sig som de ville i forhold til medieofrene retssikkerhed? Eller hørte jeg bare helt forkert til den konference om overvågning på jura for et par uger siden?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen