Frankrigs præsident, François Hollande, kunne i fredags fortælle, at Google og de franske medier efter tre måneders forhandling er nået til enighed om, hvorvidt Google skal betale for at linke til fransk journalistik eller ej.
Det skriver The Wall Street Journal.
Resultatet bliver, at Google opretter en fond på 60 millioner euro, svarende til knap 450 millioner kroner. Fonden er dedikeret til at hjælpe franske nyhedsmedier til at flytte sig fra print til net.
Til gengæld dropper de franske medier kravet om, at Google skal betale, hver gang en Google-bruger klikker sig frem til en af mediernes nyhedshistorier. Et krav, som Google ellers truede med kunne føre til, at alle franske nyhedssites ville blive fjernet fra Googles indeks.
Google har netop lukket en aftale med belgiske aviser i december og kæmper fortsat med en lignende sag i Tyskland, der overvejer ny lovgivning, som kan tvinge tjenester som Google til at betale medier for links.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.