Grarup: Politiken har 3 år til at tjene penge på nettet

Lars Grarup er ny digital chefredaktør på Politiken. »Vi vil inden for tre år løse den gordiske knude for, hvordan vi øger betalingen for indhold,« siger han til Journalisten.dk. Annoncesælgere og netredaktion skal tale mere sammen.

Lars Grarup er ny digital chefredaktør på Politiken. »Vi vil inden for tre år løse den gordiske knude for, hvordan vi øger betalingen for indhold,« siger han til Journalisten.dk. Annoncesælgere og netredaktion skal tale mere sammen.

Politikens samler alle digitale kræfter under Lars Grarup, der nu går fra 'chefredaktør' til 'digital chefredaktør'. Han får fremover ansvaret for alle digitale medarbejdere på Politiken. Ændringen betyder også, at annoncesælgere og redaktionelle medarbejdere skal i tættere dialog.

Journalisten.dk har talt med Lars Grarup om Politikens digitale strategi.

Hvad bliver anderledes på Politiken?

»Vi prøver at fokusere alle vores digitale kræfter under ét tag – både de redaktionelle, udviklingsmæssige og forretningsmæssige. Der er tre overskrifter for den beslutning: Vi vil bevare kvaliteten, vi vil bevare trafikken, og vi vil inden for tre år løse den gordiske knude for, hvordan vi øger betalingen for indhold,« siger Lars Grarup til Journalisten.dk.

»Det er også nyt, at vi knytter tættere bånd mellem annonceafdelingen og de redaktionelle medarbejdere. På Politiken har traditionen altid været, at sælgere og journalister er meget separerede fra hinanden. Men i avisen har vi nogle hvide sider, hvor vi ved, at der kommer annoncer. Sådan fungerer det ikke på nettet, digital indtjening er meget mere komplekst. Vi er simpelthen nødt til at have en lang række indtægtsstrømme for at tjene penge.«

Politiken går nu i gang med grundige drøftelser blandt lederne på det digitale område for at finde ud af, hvordan avisen kan indføre brugerbetaling på nettet.

»Siden internettets opståen har det i høj grad været defineret som et frit medie. Det betyder, at man kun har stået på det ene ben – annoncer. Vi skal kigge på, hvordan vi får det andet ben – abonnement – til at fungere.«

Mange medier internationalt eksperimenterer med forskellige modeller. Hvad kommer til at kendetegne Politikens tilgang?

»Jeg tror ikke på, det bare kan lade sig gøre ved at tage en masse indhold, der har været gratis, og flytte det om bag en betalingsmur. Jeg tror mere på, at vi kan udvikle nogle nye elementer, vi kan lægge digitalt – og som ikke ligger i vores gratis univers, men i et betalingsunivers. Derfor skal vi på kryds og tværs af vores redaktionelle medarbejdere finde ud af, hvordan vi ved hjælp af synergi kan producere indhold, folk vil betale for.«

Hvad betyder 'synergi' mere konkret i den sammenhæng?

»Jeg kan give et eksempel: Vi har lige relanceret vores fotosite. Politikens dygtige fotografer tager et hav af billeder hver dag. De billeder, der ender i avisen, er relativt få af dem, der produceres. På nettet kan vi lave billedhjul og fortælle de historier, fotograferne har været ude at fotografere. Så skriver vi nogle korte tekster til, der forklarer billederne. Det er noget af det, vi gerne vil kigge nærmere på. Vi overvejer også, hvordan vi kan bruge levende billeder kommercielt i fremtiden.«

Kunne det for eksempel være, at læserne betaler for at se web-tv?

»Det kunne det sagtens. Men det er noget, vi arbejder stille og roligt videre på.«

Tidligere har Politiken slået hårdt på vandtætte skodder mellem journalister og sælgere. Er det ikke et problem, at de nu skal arbejde tættere sammen?

»Det kan der sagtens være et problem i, hvis annoncefolkene får indflydelse på det redaktionelle indhold og redigerer politiken.dk. Det sker ikke. Den redaktionelle power ligger stadig hos de redaktionelle medarbejdere. Det her er udtryk for, at det at skabe digital indtjening er langt mere komplekst end indtjening på print. Derfor er vi nødt til at have en tættere dialog,« siger Lars Grarup.