vignet: Rasmus Buhl

De fleste mediearbejdere kender følelsen af at stå med en opgave, man dybest set ikke har lyst til at lægge navn til. I denne serie bringer Journalisten en række små fortællinger om faglige flovmænd.

Da jeg i sin tid havde taget min studentereksamen, begyndte jeg at lave undertekster til film for at have et job, mens jeg fandt ud af, hvad jeg skulle studere.
Jeg arbejdede for forskellige firmaer, der distribuerede film til videomarkedet. Typisk sådan nogle brede amerikanske tyggegummikomedier. Jeg fik vhs-kopierne sendt med posten i en boblekuvert, og så sad jeg med fjernsynet og min computer og skrev teksterne på dansk.

En dag havde jeg aftalt med en af mine kunder, at jeg skulle tekste en film. Den skulle være færdig til næste dag, men jeg udskød arbejdet til sidst på dagen, og så ville jeg bare sidde og tekste hele natten. Da jeg endelig går i gang, viser det sig, at det er en pornofilm og sågar på fransk.

Jeg ringer så til distributøren og siger: Jeg er 19 år, jeg tekster ikke pornofilm, og jeg forstår slet ikke fransk.
Men manden er desperat, og til sidst siger han: »Ved du hvad – der er sgu ikke nogen, der går ned og klager. Der skal bare stå noget frækt. Kan du ikke finde på et eller andet?«

Det var alligevel en udfordring, jeg ikke ville gå af vejen for, så jeg kløede på. Problemet var bare, at der virkelig blev snakket meget i den pornofilm. Normalt er det jo bare »åh ja« og »længere ind«, men her var der stort set lige så meget dialog som i en almindelig spillefilm.

Jeg fattede virkelig ikke en brik af, hvad der blev sagt, og det var før de dage, man kunne hente hjælp på internettet. Men kunden havde givet mig carte blanche, så jeg gik simpelthen i gang med at skrive min egen historie. Jeg kunne godt se, hvad rammefortællingen var. Det var sådan en Philip Marlowe-agtig detektiv, der skulle afsløre utro ægtefæller, og så hoppede han selv ind og tog del i løjerne. Så det var bare at opfinde en masse replikker.

Jeg fik mine penge, og filmen røg også ud i videobutikkerne. Der er vist heller aldrig kommet klager over den. Men jeg satte ikke min kreditering på, som jeg ellers altid gør. Jeg vidste godt, at det ikke var noget, jeg ville komme til at bryste mig af senere.

Siden har jeg ikke tekstet pornofilm.

Fortalt til Lasse Højsgaard