Fyns Amts Avis overvældet af frivillige fratrædelser

Chefredaktør på Fyns Amts Avis Jørgen Krebs har modtaget så mange frivillige fratrædelser, at han nu må slå fire stillinger op. »Jeg har aldrig sparet så mange millioner uden at skulle fyre nogen,« siger han.

Chefredaktør på Fyns Amts Avis Jørgen Krebs har modtaget så mange frivillige fratrædelser, at han nu må slå fire stillinger op. »Jeg har aldrig sparet så mange millioner uden at skulle fyre nogen,« siger han.

Op til den redaktionelle sammenlægning af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende blev en spareplan i millionklassen præsenteret, og fyringer blev kaldt uundgåelige.

Men sådan gik det ikke. Chefredaktør på Fyns Amts Avis Jørgen Krebs besluttede sammen med Fyens Stiftstidende at give en bonus til medarbejdere, der søgte frivillig fratrædelse. Dét har virket.

Tilbuddet har været så populært, at Jørgen Krebs nu slår fire fuldtidsstillinger op.

»Vi har endda haft to interne ansøgningsrunder, og alligevel kan vi ikke besætte stillingerne internt,« siger han til Journalisten.dk.

Det er primært de ældre medarbejdere, der har bedt om at gå selv. Jørgen Krebs siger, at mange medarbejdere over 60 år har valgt at tage tilbuddet som en mulighed for at trappe ned lidt før pensionen.

»Jeg har 11 fratrædelser, og de repræsenterer til sammen 283 års ansættelse. Det er simpelthen en hel generation, jeg må sige farvel til,« siger han.

De fleste medarbejdere, der har fået frivillig fratrædelse, har altså allerede fejret sølvbryllup med redaktionen, inden de siger farvel i det nye år.

Jørgen Krebs synes, at forhandlingerne er forløbet på en sober måde, og det glæder han sig over.

»Vi har haft et ualmindeligt godt forhandlingsforløb. Det har været åbent hele vejen, og det har simpelthen været så rart,« siger han.

Fynske Medier kunne dog ikke helt slippe uden om fyringer. Til Jørgen Krebs' store ærgrelse måtte en pressefotograf på Fyens Stiftstidende fyres, for at kabalen ville gå op.

5 Kommentarer

Øjvind Hesselager
27. NOVEMBER 2009
Re: Fyns Amts Avis overvældet af frivillige fratrædelser

Måske er det bare mig, der ikke kan læse.

Jeg kan ikke se i hvilket citat chefredaktør på Fyns Amts Avis Jørgen Krebs, glæder sig over, at medarbejderne søger væk.

Tværtimod kan fx dette citat vel lige så godt udtrykke tristesse som glæde:

»Jeg har 11 fratrædelser, og de repræsenterer til sammen 283 års ansættelse. Det er simpelthen en hel generation, jeg må sige farvel til.«

Med venlig hilsen

Camilla Qvistgaard Dyssel
27. NOVEMBER 2009
Re: Fyns Amts Avis overvældet af frivillige fratrædelser

Jeg tror nu godt jeg kunne komme til at flygte fra Fyns Amts Avis, hvis jeg ville, men jeg er faktisk glad for at være her. Så "samtlige" er altså en stramning ud i det urimelige.

Camilla Qvistgaard Dyssel

Journalist, Fyns Amts Avis

Jesper Nielsen
27. NOVEMBER 2009
Re: Fyns Amts Avis overvældet af frivillige fratrædelser
Ja, det er særdeles tragikomisk at læse mandens særdeles positive udlægning af, at samtlige medarbejdere, der kan komme til det, står i kø for at flygte fra hans arbejdsplads.
preben nyborg madsen
27. NOVEMBER 2009
Re: Fyns Amts Avis overvældet af frivillige fratrædelser

He-he, jo netop. Som jeg fortalte dig forleden i Velkomstcentret på DJ, så er det farligt at være en kylling i vore dage.

Og i dette tilfælde er redaktøren en naiv kylling, som tror at folk ikke kan gennemskue hans udmeldinger omkring medie-temperaturen på det fynske øhav.

Så mon ikke han bliver spist - inden han får ansat sine nye friske folk? Det vil jeg gerne oddse på...

Frede Jakobsen
26. NOVEMBER 2009
Re: Fyns Amts Avis overvældet af frivillige fratrædelser
Tænk engang, at en chefredaktør offentlig kan glæde sig over, at s¨mange vil væk fra hans avis. Burde det ikke i stedet give anledning til at overveje, om noget er galt.

Flere