I starten af året nedlagde Børsen 21 stillinger. I kølvandet på sparerunden ruller Børsen nu en omrokering ud. Den vil blandt andet betyde, at grænsen mellem print og web bliver opløst for de journalister, der dækker finans og politik. Tillidsrepræsentant Peter Buck Rasmussen sagde tidligere i dag til Journalisten, at der for medarbejderne både er fordele og ulemper ved den nye struktur:

»I første omgang var der mange fagmedarbejdere, som var nervøse for, om deres kompetencer havde en levedygtighed i det nye setup. De frygtede, at de i princippet skulle kunne kaste sig over alle stofområder. Vi har jo sagt farvel til flere stærke fagmedarbejdere, og dét har også pustet til, at der er en vis frygt for, at vi nu alle skal være generalister,« siger Peter Buck Rasmussen.

Journalisten har stillet Børsens chefredaktør og adm. direktør, Anders Krab-Johansen, fem spørgsmål om omlægningen:

Hvad kommer omlægningen til at betyde for journalistikken?

»På finansredaktionen og den politiske redaktion er print og web blevet integreret for at styrke specialiseringen på alle områder. Vi er det danske nyhedsmedie, som er nået længst med at få kunderne om bord i abonnementer med både digitalt- og printindhold. Det betyder, at vores specialister også skal kunne levere på de platforme. De skal kunne levere samme kvalitet på både print og web,« siger chefredaktør Anders Krab-Johansen.

Netop dét har ifølge tillidsmanden skabt en vis frygt blandt medarbejderne for, at de nu skal være generalister. Har han ret i det?

»Nej, det har han ikke. Nogle gange har jeg det, som om vi er 10-20 år tilbage i tiden, når vi har de her diskussioner. Jeg forstår ikke, hvad han mener, for ved ordet ’generalist’ forstår jeg en journalist, som skal kunne dække sport den ene dag, politik den næste dag og økonomi den tredje dag. Og det er der slet ikke tale om her. Børsen er et medie, som lever af, at vi er dybt specialiserede – og det skal vi fortsat være. Men det er da klart, at man som journalist skal kunne levere til både print og web, når forretningen flytter fra print til web.«

I har også udnævnt en redaktør for undersøgende journalistik uden faste journalister tilknyttet. Hvad er fordelene ved den konstruktion frem for en fast gravergruppe, som mange medier har?

»Som mange medier nemlig har – og som mange medier begår en stor fejl ved at have. Erfaringen med gravergrupper er, at der skal være noget at grave efter. Det kræver en rigtig god grundlæggende ide, og derfor ville jeg være nervøs for at have en gruppe, som lukker sig om sig selv og tager monopol på den måde at arbejde på. Men med den her konstruktion kan vi lave ad hoc-grupper, som bedriver den undersøgende journalistik med redaktøren som hjørnestenen.«

I har skåret 21 stillinger. Hvordan bevarer man den journalistiske kvalitet i sådan en situation?

»For det første har vi jo valgt at neddrosle nogle aktiviteter. Vi får en lavere frekvens på sektionerne ’Digitalt’ og ’Mediemarked’, og alene dér henter vi en stor besparelse. Derudover er den overordnede erhvervsredaktør-stilling blevet nedlagt. Med de to ting tilsammen begynder du rent faktisk at nærme dig, at det kun får en mindre betydning. Og vi er jo stadig en stor redaktion.«

Men journalisterne frygter, at det vil gå ud over kvaliteten, at de nu er færre til at lave avisen, og at flere stærke fagmedarbejdere er væk. Er der noget om den frygt?

»Nej, det er meget abstrakt, synes jeg. Jeg vil ikke kommentere personalesager, men jeg hører det lidt som sådan noget, en tillidsmand skal sige. En slags paradesvar. Faktum er, at påvirkningen vil være meget, meget lille i forhold til den almindelige produktion af nyheder på Børsen. Og jeg tror faktisk heller ikke, at kunderne vil opleve det ret meget,« siger Anders Krab-Johansen.