Børsens lederskribenter trækker sig

Fredag blev Børsens lederredaktør erstattet af en perspektivredaktør, og samme dag trak to eksterne lederskribenter sig. ”Det har været tydeligt, at Børsens linje har ændret sig,” siger Ole P. Kristensen. Bjarne Corydon forklarer, at lederne fremover skal være analytisk betonede

Der bliver fuld udskiftning blandt Børsens lederskribenter og måske også i forhold til avisens holdninger.

Fredag lancerede Børsen ansættelsen af to nye chefer – nyhedsdirektør Nikolaj Sommer samt finansanalytikeren Steen Bocian, der får titel af cheføkonom og perspektivredaktør. Stillingen som perspektivredaktør afløser den hidtidige leder- og debatredaktør-stilling, hvilket betyder at Thomas Bernth Henriksen stopper som sådan.

Kort efter meddelte de to eksterne lederskribenter Amalie Lyhne og Ole P. Kristensen, at de begge vælger at trække sig. Og begge antydede kraftigt, at deres afgang hænger sammen med en ny holdningsmæssig linje, som Corydon står for.

Savner idelogi

Amalie Lyhne skriver således på sin Facebook-side, at hun, selv om hun er liberal, har stor respekt for folk med andre værdier end hende selv, men skriver:

”Så er der også dem, der tror på nødvendighedens politik: At alt det der med værdier og ideologi er noget bras, og at vi egentlig lige så godt kunne sætte et hold økonomer til at lede landet. Den sidste gruppe tilhører jeg langtfra. Så når Thomas Bernt Henriksen forlader sin post, gør han det sammen med den samlede ledergruppe – altså også mig og Ole P. Kristensen.”

Indlægget refererer til Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, der i sit tiltrædelsesinterview i Børsen sagde, at hans udgangspunkt er ”til enhver tid at sikre en indædt uafhængighed af politiske interesser, af ideologi og af særinteresser.”

Ingen kommunikation

Også den tidligere økonomiprofessor og erhvervsleder Ole P. Kristensen kan bekræfte, at hans afgang skal ses i sammenhæng med, at Corydon står for en anden politisk linje end den, Børsen hidtil har været kendt for.

”Den gamle linje på Børsen var markant liberal. Og jeg står selv for nogle principper, som mange vil kalde liberale. Det er sådan noget som frihed for individet, frihandel, en ikke for stor offentlig sektor. Men det har været tydeligt, at Børsens linje nu er ved at ændre sig. Og det er sådan set naturligt, at det også sker på lederplads,” siger Ole P. Kristensen.

På sin Facebook-side skriver han, at hans situation på Børsen har udviklet sig ”uholdbart” siden 1. januar. Det handler dels om, at han og Corydon har forskellige politiske holdninger. Dels om, at der under Corydon ikke har været nogen kommunikation mellem chefredaktøren og de enkelte lederskribenter, forklarer han.

”Midtsøgende og teknokratisk”

Med udskiftningen af lederredaktør Thomas Bernth Henriksen vurderer Ole P. Kristensen også, at det kun ville være et spørgsmål om tid, før han ville blive opsagt som lederskribent.

Er Børsen på vej til at blive en holdningsmæssigt socialdemokratisk avis?

”Det tror jeg ikke. Lige præcis hvad den er på vej til, ved jeg ikke. Men der er et eller andet kursskifte, som også signaleres ved de folk, han har ansat. Jeg vil mere kalde det en midtsøgende linje. Og skal jeg sætte et ord mere på, vil jeg måske sige "teknokratisk" – en tro på, at landet kan styres af økonomer,” siger Ole P. Kristensen.

Lederes skal skrives af profiler

Chefredaktør Bjarne Corydon bekræfter, at de nuværende eksterne lederskribenter ville blive skiftet ud. Men det handler først og fremmest om, at lederne skal skrives af interne folk, siger han.

”Vi foretager den grundlæggende ændring, at vi ansætter en perspektivredaktør, der afløser lederredaktøren. Og så samler vi et lederpanel, der består af profiler, der også tegner Børsen udadtil: Steen Bocian, Niels Lunde, Helle Ib og mig. Så vi har truffet den beslutning, at ledere skal skrives af de ledere, der er på Børsen, og skal have rod i den analysekraft, vi selv leverer,” siger Bjarne Corydon.

Handler det her også om anskuelser?

”Først og fremmest handler det om, at vi gør tingene på en anden måde. Jeg har hele tiden tænkt, at det er lidt skævt, at det er eksterne, der skriver Børsens ledere. Men det er klart, at det er en anden betoning, når vi kalder det en perspektivredaktør frem for en lederredaktør.”

Så mindre ideologiske og politiske ledere?

”Ja, det vil helt sikkert være mere analytisk betonet.”

Det handler om indsigt

Børsen er kendt som en liberal avis. Frygter du ikke at miste taget i avisens læsere ved at nedtone den liberale tilgang?

”Nej. Børsen skriver om og for erhvervslivet, og det skal først og fremmest være båret af indsigt.”

Traditionelt har analyser og ledere været to forskellige genrer. Er det her et opgør med ledergenren?

”Jeg synes det er et kunstigt skel. Det er rigtigt, at der er forskel på analyse og ledere. Men rigtige og begavede indspark skal basere sig på indsigt, og det har Steen Bocian, Helle Ib og Niels Lunde,” siger Bjarne Corydon.

Thomas Bernth Henriksen vil ikke kommentere sin afgang som lederredaktør. Amalie Lyhne vil heller ikke uddybe sit Facebook-opslag. Hun er imidlertid stadig tilknyttet Børsen som klummeskribent, hvilket hun regner med at fortsætte med, ”hvis denne update altså tillader det”, som hun skriver på Facebook.

(Rettelse 10.53. I artiklen kom vi ved en fejl til at kalde Niels Lunde for Jes Lunde. Det er rettet nu.)

8 Kommentarer

Michael Bjørnbak Martensen
3. APRIL 2018
Underligt med ovenstående
Underligt med ovenstående kommentarer!

Derfor anbefalingen: Lad Corydon selv forklare sit afsæt, sine tanker.
Lav dog denne artikel!

Michael Christensen
31. MARTS 2018
Synes det er en endog
Synes det er en endog særdeles tankevækkende udvikling - eller skal man kalde det afvikling - der er sat i gang med Hr. Corydons indtrængen på Børsen.
Jeg var meget forundret da jeg erfarede at Hr. Corydon overtog ledelsen på Børsen. Jeg er nu slet ikke overrasket over udviklingen i organisationen, når jeg tænker på den egenrådende og bedrevidende måde Hr. Corydon har optrådt på i sin tid som minister i en socialdemokratisk ledet regering. Det bringer minder om en svunden tid, hvor der kun var en der havde ret, og hvor alle bare rettede ind.
Tænker ikke lige, at ret mange virksomheder lader produktionsafdelingen også være ansvarlig for udviklingen - det kommer der særligt meget “nyt” ud af. Men set i Hr. Corydons kontekst, så er kontrollen selvfølgelig så meget desto større, når man har fuld kontrol.
Har rent faktisk de seneste uger haft en klar oplevelse af, at der er sket ændringer, og at der mangler noget i indholdet. Jeg vil som mangeårig trofast læser, følge nøje med i dette skifte, og klart overveje, om Børsen fortsat er det rette medie at hente inspiration og information i.
Steen Ole Rasmussen
29. MARTS 2018
Morten Vendelø

Morten Vendelø
Det er jo newspeak du går ind for, på linie med Corydon selv.

Den store fortælling om markedet og dets naturlov, hvor ideologien går på, at det er videnskab og neutral analytisk afdækning af markedets iboende nødvendighed der taler, når man fx fremstiller finanssektorens behov for statshjælp (som da den var på røven sidst for ca. 10 år siden, hvor markedet blev sat ud af kraft (for at redde det)), fortsat statshjælp til landbruget (der skylder finanssektoren 350 milliarder(hvorfor det heller ikke kan få lov at gå ned, fordi det tager finanssektoren med)), retten til at skabe penge lige ud af det blå (de sidste 80 år har finanssektoren lavet sine egne penge, lånepenge, markedsendogent skabte penge, på bekostning af det mere sande marked, hvor produktivitet og realøkonomi danner grundlag for prisdannelse og fordeling af økonomiske værdier.)

Det nuværende pengeøkonomiske system har kun meget lidt med et frit marked at gøre.

Der er lig i lasten hos de åh.. så neutralt analyserende typer. Deres videnskab er ideologi, og nu må man ikke tale ideologi længere, altså sandt om den falske videnskab. Ignorance is strength!

Men journalister som flest arbejder for ordenen, dette ikke særligt liberale pengeøkonomiske system.

https://www.pricerunner.dk/pl/802-2000378477/Boeger/Samfundets-oekonomiske-system-E-bog-Sammenlign-Priser

Når man gør finanssektorens poder opmærksom på, hvad penge er, så går de helt i baglås. I 2013 forsøgte Jesper Jespersen sig med et lille indlæg om penge på podernes hjemmebane. Reaktionerne fra fx Mikael Milhøj, som siden er blevet ansat i finanssektoren, var mildest talt pinlige: http://altandetlige.dk/blog/jesperjespersen/modtage-undervisning-makrooekonomi-572

Siden er organisationen "Gode penge" kommet op og stå, bla med hjælp fra Rasmus Hougaard, uddannet på poderens hjemmebane.

Man har her gjort Joseph A Schumpeters og John M. Keynes provokerende opdagelse fra begyndelsen af 1930'erne til sit budskab/sin sag. Det handler om, at finanssektoren laver sine egne penge, hvilket er helt ødelæggende for det fri markeds prisdannelse, læs prisbobler på de aktiver, som danner grundlag for udstedelsen af lånepenge/markedsendogent skabte penge.

Denne side af vort nuværende pengeøkonomiske system er det helt store tabu.

Corydon er ikke for analyser af det virkelige pengeøkonomiske system.

Han arbejder for en falsk værdiproduktion, uden om den egentlige realøkonomiske virkelighed.

Det ved poderne, de mest citerede Cand politter:
http://altandetlige.dk/fagligt/candpolit-sidder-paa-aarets-mest-citeret-oekonomer-1890

De er ikke til at tale med.
Morten Vendelø
28. MARTS 2018
Det er helt sikkert en
Det er helt sikkert en bevægelse i den rigtige retning, når Corydon sætter et hold, hvor faglighed prioriteres over ideologisk ståsted. Der er sådan set ikke noget i vejen med liberale holdninger, men når man, som i Børsens tilfælde, er endt med en bemanding af eksterne skribenter, hvori der er en overrepræsentation af, hvad der kan betegnes som betonliberalister, heraf flere med en fortid i Foreningen Libertas, så er man kørt ud af et spor, hvor mange ellers liberalt indstillede læsere ikke gider være med mere. Undertegnede ser derfor frem til at opleve resultatet af Corydons forandringer af Børsen.
Peter Ole Kvint
27. MARTS 2018
Gør Bjarne Corydon det
Gør Bjarne Corydon det rigtige?!
Ja. En velfungerende offentlig sektor er en nødvendighed for erhvervslivet. Så er størrelsen af mindre betydning.

Flere