search

Fed fratrædelse – ja tak!

Du kan stå med en pengesæk i den ene hånd og en plan om et andet liv i den anden. Her er seks bud på, hvornår du skal sige JA TAK til et tilbud om fratrædelse. Og seks bud på, hvornår du bør sige NEJ TAK.

Du kan stå med en pengesæk i den ene hånd og en plan om et andet liv i den anden. Her er seks bud på, hvornår du skal sige JA TAK til et tilbud om fratrædelse. Og seks bud på, hvornår du bør sige NEJ TAK.

1. TRÆD AF, INDEN DU BLIVER TRÅDT PÅ
Ledelsen kigger skævt, og rygterne svirrer. Den næste, som bliver frasorteret, fyret og dumpet, er dig. Gå i tide, og undgå nederlaget.
»Der er en verden til forskel på at gå frivilligt og at blive fravalgt. Medarbejderen kan sige til sin familie, sine venner og til sig selv, at beslutningen er taget på egen hånd, samtidig med at arbejdspladsen måske har givet ekstra goder oven i hatten,« siger Per Nielsen, konsulent i Dansk Journalistforbund, Uddannelse & Kompetence.
Bitterhed og dårlig selvtillid er ofte nogle af følgevirkningerne af en fyring.
På flere større medier er tillidsfolkene dog uenige og advarer om, at medarbejderen kan tage grueligt fejl.
»Den værste årsag til at vælge en fratrædelse er, hvis medarbejderen er bange for at blive fyret. Det er jo slet ikke sikkert, at det er tilfældet,« siger Lennart Sten, tillidsrepræsentant på TV 2.

2. BRYD VANERNE
Hvis pladen kører i samme rille dag efter dag, kan en fratrædelsesordning åbne for nye muligheder.
»Fratrædelsen kan være startskuddet til at gøre noget ved utilfredsheden. Medarbejderne kan rejse jorden rundt med familien eller prøve lykken som freelancer,« siger Per Nielsen fra Journalistforbundet.
Kollegerne står også som vindere.
»Hvis fratrædelsesordninger er gode nok, kan det løse kollegernes problemer: Gå, så andre kan blive,« forklarer Jørgen Rye, Jyllands-Posten.
Det samme er tilfældet på TV 2.
»Hvis medarbejdere ritualbrokker sig og grundlæggende er utilfredse med arbejdspladsen, har de nærmest pligt til at overveje at fratræde. Det er også sundt for organisationen, hvis medarbejdere, som ønsker at lave noget andet, stopper,« siger Lennart Steen, TV 2.

3. BLIV UNDVÆRLIG
Ledelsen kan sige nej, hvis den finder dig uundværlig. Derfor må du ikke være chefens favorit, hvis du skal være sikker på at kunne gå med en pose penge.
B.T., Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Nordjyske Stiftstidende, JydskeVestkysten og Århus Stiftstidende har alle givet afslag til mindst én medarbejder, som ønskede at fratræde, med den begrundelse, at de var uundværlige.
»Hvis det er svært at få nye medarbejdere, eller hvis arbejdspladsen har brug for bestemte medarbejdere, kan det være sværere at få en fratrædelsesordning,« siger Per Nielsen.
Både Per Nielsen fra Dansk Journalistforbund og tillidsfolkene fraråder dog i kraftige vendinger bevidst at passe sit arbejde halvskidt for at kvalificere sig til en fratrædelse.
»Når man er på arbejde, skal man gøre sit bedste og lave de ting, man synes er sjove,« siger Jørgen Rye, tillidsmand på Jyllands-Posten.

4. KIG PÅ DIN ALDER
Hvis sparekniven er i sving, og du nærmer dig 60 år, kan en fratrædelse være en nem og favorabel løsning.
»I princippet rådgiver vi ikke unge og ældre forskelligt. Og så alligevel. Arbejdspladsen indgår nogle gange individuelle aftaler til ældre. For eksempel har nogle medarbejdere fået løn, fra de fratrådte som 60-årige, til de gik på efterløn som 62-årige,« forklarer Per Nielsen.
Det betyder, at disse medarbejdere får den høje efterløn, når de fylder 62 år, selv om de stoppede med at arbejde som 60-årige.

5. FÅ PENGE I SÆKKEN
Økonomisk er en fratrædelse en langt bedre ordning end en fyreseddel. Det gælder især på trykte medier. Der er dog langt mellem fratrædelsestilbuddene, og tendensen går i retning af, at tilbuddene bliver dårligere end tidligere. For knap 10 år siden fik frivilligt fratrådte medarbejdere på Jyllands-Posten med høj anciennitet 12 måneders ekstra godtgørelse foruden, hvad de var berettiget til ifølge overenskomsten og funktionærloven. Det betød, at nogle medarbejdere fik, hvad der svarer til 30 måneders løn.
Ved sidste sparerunde på Jyllands-Posten lige inden sommerferien fik medarbejderne med højst anciennitet typisk, hvad der svarer til 15 måneders løn.
Samtidig lykkedes det tillidsrepræsentanten at forhandle sig frem til en løsning, hvor alle fratrådte modtog et engangsbeløb på 30.000 kroner til efteruddannelse, køb af allerede tildelt udstyr eller som en udbetaling.

6. SCOR GODERNE
Det er tillidsfolkene, som forhandler de økonomiske vilkår for fratrædelse. Når medarbejderne har fået lov til at fratræde, og de generelle vilkår er faldet på plads, kan medarbejderne stadig hive ekstra goder med hjem.
»Medarbejderne kan godt bryde forhandlingsrammerne og forsøge at få en individuel ordning. Måske i form af penge til efteruddannelse eller adgang til arkiverne i fratrædelsesperioden, hvis det er vigtigt.
Andre goder kan også være computer, telefon og internetopkobling i fratrædelsesperioden./

Guiden er lavet på baggrund af samtaler med Per Nielsen fra Journalistforbundet, fratrådte medarbejdere fra Århus Stiftstidende og tillidsrepræsentanter fra følgende medier: B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten, JydskeVestkysten, Nordjyske Medier, Århus Stiftstidende, Berlingske Tidende, DR og TV 2.

∞ SIG NEJ TAK, HVIS DU
bliver lokket af den kortsigtede økonomiske gevinst
føler dig presset til det
tror, det løser andre problemer i dit liv
ikke tager et bevidst valg
ikke har en klar plan
ikke har rådført dig hos forbundet eller
tillidsrepræsentanterne

De seks advarsler er udarbejdet af konsulent Per Nielsen fra
DJ, Uddannelse & Kompetence.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen