Er det i orden, når medier bruger ordet ”familietragedie” til at beskrive drab inden for en familie, eller får det forbrydelsen til at lyde som et hændeligt uheld?
Sandie Westh er radiovært på ‘P7 Mix’ og mistede i 2007 sin søster, som blev dræbt af sin mand. Sandie Westh mener, den aktuelle sag om en mand i Ulstrup, der slog sin kone og fire børn ihjel, før han begik selvmord, bør være anledning til at diskutere ordet ”familietragedie”. For hun mener, at hverken hendes søsters mord eller Ulstrup-sagen er ”familietragedier”, som de er blevet kaldt af flere medier.
”Mit kæmpestore problem er, at ”familietragedie” har en klang af, at det er et uheld. For mig er det en familietragedie, hvis en hel familie satte sig i et fly, som så styrtede ned. Det er et uheld. Det har for mig en klang af, at man ikke kan forebygge det, og at det på en eller anden måde er privat,” siger hun.
Hun har den seneste uge markeret sig i debatten, fordi hun mener, medierne dækker drab i familien forkert, når de kalder det for “tragedier”.
”Jeg kan ikke se, hvordan det er anderledes end en mand, der slår fem ihjel på et offentligt sted. Der kalder man det et femdobbelt drab eller massedrab, men inden for familien er det en tragedie. Det er muligvis, fordi man ikke har et bedre ord. Normalt er vi ikke bange for at kalde en spade for en spade, og så forstår jeg bare ikke, hvorfor vi ikke bare kalder det for et drab,” siger hun.
EB: Det er identifikation af drabet
I sin kritik langer hun særligt ud efter BT, efter en journalist kontaktede hende og spurgte, om hun ville fortælle historien om sin søster til avisen.
Det har ikke været muligt for Journalisten at få et interview med chefredaktør på BT Jens Grund, der oplyser, at han er optaget af sparerunden på BTMX.
På Ekstra Bladet, hvor man også har brugt betegnelsen ”familietragedie” om drabene i Ulstrup, mener chefredaktør Poul Madsen ikke, der er noget problem med betegnelsen. Han ser det som en identifikation, en ekstra oplysning til læseren.
”For mig handler det alene om at identificere, hvilken type drab der er tale om. Ligesom ”rovmord” eller ”narkorelateret mordsag” også betegner bestemte typer drab,” siger han.
Poul Madsen mener, kritikken af, at det kommer til at lyde som et uheld, når man skriver tragedie, er fortænkt.
”Alle kan sætte sig ind i, at det er en alvorlig tragedie, når der er fem dræbte og et selvmord. Det er, som om man vil lave en historie ud af noget, som er dybt ulykkeligt, men som kun handler om at gøre det forståeligt,” siger han.
Risikerer man ikke at fjerne fokus på, at der er ofre og en gerningsmand, når man skriver tragedie?
”Jo, hvis man kun brugte ordet ”tragedie”. I den konkrete sag fra Ulstrup vidste vi i starten ikke, om der var tale om en gaseksplosion eller en drabssag, derfor fortæller vi, at det er en familietragedie. Det er identifikation og for ikke at tilbageholde oplysninger. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at det skulle være mindre alvorligt,” siger Poul Madsen.
Hvorfor skriver man så ikke drab?
”Det gør man også. Jeg synes, præmissen er forkert og debatten forkert. Det går på, at medierne vil gøre sagerne til noget mindre, men der er ikke noget mindre i at tale om en familietragedie med fem mord og et selvmord. Det er noget af det vildeste, jeg nogensinde har set. Jeg kan slet ikke se, at der skulle være noget mindre forfærdeligt i at kalde det en familietragedie – og så uddybe,” siger han.
Flytter fokus
Sandie Westh mener, at medierne er med til at flytte fokus fra, at der er en mand, der har dræbt sin kæreste eller kone – en tendens, der blandt andet er beskrevet her og her.
”Vi skal stoppe med at undskylde de her mænd, og det gør man, når man kalder det en familietragedie. Det er manden, der har valgt at slå sin familie ihjel, sin hustru ihjel. Når man kalder det for tragedier, så tager man det ikke alvorligt nok,” siger hun og uddyber:
”Vi kan hurtigt blive enige om, at det er vildt synd for den her mand, at vedkommende ikke har fået den eventuelle hjælp. Men når man kalder det for tragedier, så tager man det ikke alvorligt nok," siger hun.
Tragedie indikerer, at der er sket noget tragisk – det er vel en meget passende beskrivelse?
”Det er tragisk, det synes jeg også. Men ordet ”familietragedie” skal bare ikke bruges til at forklare det i første omgang. Det er skide tragisk, men det ændrer ikke på, at der er for mange mænd i Danmark, der dræber deres koner og børn. Det er et mønster, som skal brydes,” siger hun.
Hun mener, at det går ud over de dræbte, fordi de ikke får fortalt deres historie ordentligt. Og så mener hun, at det går ud over de efterladte.
”I Ulstrup var der fem mennesker, der ikke havde noget valg. Min søster havde ikke noget valg. Det er ikke sikkert, man tænker over det i situationen, fordi man er opslugt af meget andet, men efterfølgende har man behov for, at ens historie bliver fortalt ordentligt. Jeg synes, det er usmageligt, for man hiver en hel familie ind i en ligning, hvor man ikke aner, hvad der er foregået,” siger hun.
Rettet klokken 15.56: Journalisten havde embeddet et opslag, hvor en BT-journalists fornavn optrådte. Da navnet ikke er centralt for historien, er opslaget fjernet fra artiklen.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Politiets ordvalg af voldelige forbrydelse og mord nedtoner og undskylder forbrydelser begået indenfor en familie eller på en samlevende kvinde, Eller på et barn eller flere børn. Ordvalget nedtoner det bestialske i tragedien, i overtrædelsen af straffeloven og fremkalder medfølelse med morderen.
Det er historisk set almindelig praksis, at politiet har kaldt vold mod en kvindelig samlever for husspektakler, selv når vold og overfald er sket udenfor det fælles hjem, men i den fraflyttede kvindes nye bolig.
Politiet er altså de første til at tage brodden af en morders eller voldsmand ugerning begået mod samleveren og hendes børn. Denne praksis bør der lovgives imod.
Der er andre tilfælde hvor politiet bestemmer, sammen med medierne hvad der er værst, en politimand der omkommer i tjeneste eller overlagt mord på en SOSU-hjælper eller pædagog i arbejde.
Der sker en kønsdiskrimination af kvindelige ofre i mordsager , uanset det er indenfor familien , hvilket gør mord endnu værre, eller om det er på job.
En mulighed, måske lidt naivt.
Det er politijargon som skal signalere at detaljerne vil forblive private, ikke en nedtoning af alvoren eller grumheden. Det er det samme som når politiet kalder noget for 'drengestreger', det betyder at der ikke ligger nogen målrettet hensigt bag og ikke en bagatellisering, selv om det ofte opfattes sådan. Måske skulle en indsats mod sprogbrugen være at få politiet til at overveje hvad man uden for korpset lægger i de ord de bruger.
Østjyllands Politi, 10. januar 2017:
- Vi melder ud, at der er tale om en familietragedie, fordi der også er et hensyn at tage til de pårørende, der er meget meget kede af det, siger Anders Uhrskov, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
I mange lignende sager siger politiet det samme.
Blandt andet som forklaring på, hvorfor man ikke vil udtale sig yderligere i sagerne.