En kronik forfattet af en dømt drabsmand vækker debat på Politiken.dk. Kronikredaktøren forsvarer, at Politiken bragte indlægget. Det er et unikt indblik i et tabuområde, siger han til Journalisten.dk

»Grundlæggende mener jeg, han har ret til at skrive det. Og læserne har ret til at bladre videre, hvis de ikke vil læse det.«

Ordene tilhører Christoffer Emil Bruun, kronikredaktør på Politiken. I lørdags bragte avisen en kronik skrevet af Jens Michael Schau, der for snart 24 år siden dræbte forfatteren Christian Kampmann.

Kronikøren, der selv har arbejdet som forfatter og dramatiker, blev i 1990 dømt for mordet på Kampmann. De to bevægede sig i de samme miljøer og havde et forhold til hinanden – et forhold, der sluttede brat, da Jens Michael Schau under et skænderi slog Kampmann ihjel. Kronikken beskriver, hvordan Schau stadig møder gamle fælles venner, der i dag nærmest ikke vil anerkende hans eksistens.

Christoffer Emil Bruun, kronikredaktør, gjorde sig mange overvejelser, inden Politiken trykte kronikken.

»Dengang jeg gik i skole var rockeren Jønckes bog blandt de mest læste, og i bakspejlet virker det klamt for mig. Den store forskel er, at skribenten bag denne kronik er så velreflekteret. Han reflekterer over tilgivelser og det aldrig at blive tilgivet – og han forstår, hvorfor han ikke kan blive tilgivet. Det er et ret godt argument for at bringe kronikken,« siger han til Journalisten.dk.

At forfatteren Jens Michael Schau selv er en kulturpersonlighed, har ikke gjort den store forskel for Christoffer Emil Bruun. Det vigtigste er, at forfatteren er reflekteret og velformuleret. Inden kronikken blev trykt, har Bruun lavet stikprøver og forhørt sig i det miljø, Schau og Kampmann bevægede sig i dengang. Beskeden var, at det ville være okay at bringe kronikken.

»Forholdet til pårørende er vigtigt. Kampmanns datter har for nyligt skrevet en bog, som handlede om hendes far, og hun har givet interviews om bogen. Hun har åbnet diskussionen op, så jeg mener, det er et emne, der godt kan snakkes om offentligt,« siger Christoffer Emil Bruun.

Og der skal snakkes om det offentligt, mener Bruun. Tanker om forbrydelsen, bearbejdningen og tilgivelsen – af sig selv og af andre – bliver normalt lukket inde og holdt ude af den offentlige debat. Og Christoffer Emil Bruun er tilfreds, når han kigger ned over kommentarerne til kronikken, der er strømmet ind. Brugerne diskuterer tilgivelse.

»Denne kronik er et unikt indblik i syndens og tilgivelsens natur efter et drab, efter den ultimative forbrydelse. Det er noget, der er omgivet af stor tabuisering. I vores samfund spærrer vi forbrydelsen inde i et fængsel og gemmer det væk. Jeg mener, det er vigtigt at gribe chancen for at få indsigt i disse ting. Det er ret vigtigt, hvis vi gerne vil udvikle vores tabuiserede forhold til forbrydelsen,« siger Christoffer Emil Bruun til Journalisten.dk.