Retten i Odense har nedlagt referatforbud i sagen om drabene i Tusindårsskoven, hvor ægtepar blev dræbt med maskinpistol, skriver Politiken.dk. Læs også hele kendelsen fra Retten i Odense.Dermed kan offentligheden ikke få at vide, hvad den drabstiltalte 38-årige mand, VS, forklarer i retten om det brutale dobbeltdrab, der fandt sted 13. april sidste år, noterer Politiken.dk.
Her blev et ægtepar dræbt med 18 skud fra en maskinpistol, da de luftede deres hund i Tusindårsskoven.
Ønsket om referatforbud kom fra statsadvokat Claus Guldbrand, og han er godt tilfreds med afgørelsen.
»Jeg er selvfølgelig tilfreds med rettens afgørelse. Nu er der større sikkerhed for, at det er de rigtige oplysninger, som dommere og nævninge får. Nu kan de ikke blive påvirket af noget uvedkommende«, siger han til politiken.dk kort efter afgørelsen.
Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, er overrasket over afgørelsen og vurderer, at det bliver en beslutning, som medierne vil anke.
»Afgørelsen kan betyde, at der bliver nedlagt referatforbud i en række sager – måske 1 ud af 10. Det får stor betydning«, siger han til politiken.dk.
Mere på Politikens hjemmeside.
PS: Selve kendelsen vedrørende spørgsmålet om referatforbud i Tusindårsskovsagen lyder som følger:
KENDELSE:
Under denne sag er der ved anklageskrift af 9. december 2011 rejst tiltale mod T1 og T2, der er brødre.
T1 er blandt andet tiltalt for manddrab efter straffelovens § 237, ved med adskillige skud med en maskinpistol at have dræbt A og B den 13. april 2011 om aftenen i Tusindårsskoven.
T1 og T2 er endvidere blandt andet tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved under særligt skærpende omstændigheder at have besiddet og bortskaffet en maskinpistol med tilhørende ammunition, som T1 er tiltalt for at have anvendt i forbindelse med drabene på A og B.
Der er foretaget en omfattende efterforskning i sagen, men T1 har ikke ønsket at afgive forklaring til politiet eller i retten om sagen.
To dommere udtaler på denne baggrund:
Da T1 ikke har afgivet forklaring til politiet eller i retten om sagen, er sagen ikke fuldt oplyst, før hovedforhandlingen påbegyndes.
Det er uvist, om T1 vil afgive forklaring under hovedforhandlingen, men i fald han måtte ønske dette, kan både hans forklaring og T2s forklaring hertil medføre, at politiet må foranstalte yderligere efterforskning, for eksempel i relation til de tiltaltes færden omkring gerningstidspunkterne.
Såfremt politiet ikke gives mulighed for at foranstalte sådan eventuel yderligere efterforskning, uden at der forinden er sket offentlig gengivelse af de forklaringer, der er afgivet af de tiltalte under hovedforhandlingen, vil det kunne skade sagens oplysning.
Under disse omstændigheder og under hensyntagen til sagens meget alvorlige karakter må hensynet til offentlighedens interesse i sagen og de tiltaltes interesse i offentlig gengivelse af deres forklaringer derfor vige for hensynet til sagens oplysning.
Det bemærkes herved tillige, at offentligheden har adgang til hovedforhandlingen, der forventes at foregå for åbne døre, at der under hovedforhandling-en vil kunne ske offentlig gengivelse af alt andet end de tiltaltes mulige forklaringer, og at offentligheden senest ved hovedforhandlingens afslutning gennem medierne også vil kunne blive gjort bekendt med de forklaringer, som de tiltalte måtte have afgivet under hovedforhandlingen.
Vi stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens begæring om referatforbud i relation til de tiltaltes mulige forklaringer under hovedforhandlingen til følge, jf. retsplejelovens § 30, nr. 3.
Én dommer udtaler:
Af de indledende bemærkninger til lovforslag nr. L 78 1998/1 om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen), der bygger på betænkning nr. 1330/1997, fremgår bl.a. følgende:
"Efter grundlovens § 65 skal offentlighed og mundtlighed gennemføres i retsplejen i videst muligt omfang.
- Efter retsplejelovens § 29 [nu § 28 a] er retsmøder som udgangspunkt åbne for alle, men i praksis er det de færreste, som kan udnytte adgangen til at overvære retsmøder. Det følger imidlertid af de nævnte grundlæggende regler om offentlighed, at retsmøder som hovedregel også kan refereres offentligt. På denne baggrund har massemediernes formidling af, hvad der foregår i retssalene, en afgørende betydning for gennemførelsen af offentlighedsprincippet i praksis.
Lovforslagets hovedformål er at forbedre massemediernes muligheder for at bringe korrekt og dækkende omtale af retssager.
…"
Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 362 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. oktober 1999.
Da massemediernes formidling af, hvad der foregår i retssalene, således er en forudsætning for reel offentlighed i retsplejen, finder jeg, at et referatforbud under hovedforhandlingen i en straffesag, hvor efterforskningen i almindelighed må anses for afsluttet, kun bør nedlægges i medfør af retsplejelovens § 30, nr. 3, såfremt der er bestemte grunde til at frygte, at offentlig gengivelse vil kunne skade sagens oplysning.
Anklagemyndighedens begæring indeholder alene en generel begrundelse, der vil kunne gøres gældende i alle alvorlige straffesager, hvor en tiltalt hidtil har undladt at udtale sig. Jeg finder således ikke, at den omstændighed, at T1 hidtil har benyttet sig af sin ret til ikke at udtale sig til politiet eller i retten, i sig selv udgør tilstrækkeligt grundlag for referatforbud under de tiltaltes eventuelle forklaringer. Dette gælder uanset sagens meget alvorlige karakter.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at medierne efter en af retten senere afsagt kendelse om ophævelse af referatforbuddet – formentlig senest ved hovedforhandlingens afslutning, men næppe tidligere end bevisførelsens afslutning, jf. herved retsplejelovens § 866, stk. 2 – vil kunne gøre offentligheden bekendt med de forklaringer, som de tiltalte måtte have afgivet.
Herefter, og da der er tale om en straffesag af meget alvorlig karakter og samfundsmæssig betydning, hvor offentligheden har en betydelig interesse i mediernes formidling af straffesagens forløb, herunder ikke mindst de tiltaltes eventuelle forklaringer, stemmer jeg for ikke at tage anklagemyndighedens begæring til følge.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.
Thi bestemmes:
Det forbydes offentligt at gengive de forklaringer, som T1 og T2 eventuelt vil afgive under hovedforhandlingen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ifølge Danmarks Riges Grundlov paragraf 64 har dommerne i deres kald alene at rette sig efter loven. I den efterfølgende paragraf kan man læse "I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang". Der kan være linet op til justitsmord i Odense.