På listen over dem, der har fået innovationsstøtte de senere år, figurerer en række af landets større mediekoncerner – heriblandt JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Kommunikationsforum, Information og Altinget.
På linje med alle andre har de kunnet søge penge fra Innovationspuljen til at etablere nye medier eller til at udvikle nye formater, fortællemåder eller forretningsmodeller. Til forskel fra andre projektansøgere har mediekoncernerne imidlertid det til fælles, at de foruden innovationsstøtten også modtager den almindelige mediestøtte, kendt som produktionsstøtten.
Siden 2014 er 42 procent af innovationskronerne – i alt 35 millioner kroner – gået til de store mediekoncerner.
”Vi søger midler, hvis vi er støtteberettigede, da vi ikke ønsker at stille os dårligere end vore konkurrenter,” skriver Henrik Schjerbeck, økonomidirektør i JP/Politikens Hus, i en mail til Journalisten.
Over 8 millioner kroner til JP/Politikens Hus
Gennem tre succesfulde ansøgningsrunder i 2017 og 2018 modtog JP/Politikens Hus i alt 8,3 millioner kroner til etablering af tre nye projekter: Uddannelsesmediet Skoleliv, nyhedsmediet Børneavisen og ungdomsmediet Format. Sidstnævnte blev dog lukket efter otte måneders levetid, og mediekoncernen på Rådhuspladsen betalte cirka 2,5 millioner kroner tilbage til Kulturstyrelsen.
”De to andre projekter udvikler sig rigtig godt,” forsikrer Henrik Schjerbeck.
Læs Journalistens artikel om Format her.
Var aldrig gået i gang uden støtte
Også hos Altinget på Christiansborg har man haft held til at få innovationsstøtte til flere medieprojekter, ligesom man har fået støtte til at finansiere to forundersøgelser til projekterne. Tilsammen har mediehuset modtaget 6,4 millioner kroner fra Innovationspuljen siden 2014.
Derudover har Mandag Morgen, som Altinget overtog i 2016, fået 2,9 millioner kroner til at udvikle faktatjeksitet TjekDet.
Altingets koncernchef og administrerende chefredaktør, Per Mikael Jensen, forklarer, at projekterne ”grundlæggende er gået godt”. Det første af dem gik ud på at skabe et format til formidling af web-tv fra Folketinget, og i 2015 modtog Altinget 3,1 millioner kroner i udviklingsstøtte til projektet.
”Vores tv fra Folketinget er nu en integreret del af vores ydelser, og redaktionelt giver det en masse godt indhold. Til gengæld er det svært at drive rent kommercielt, og det udgør ikke i sig selv nogen forretning. Det kunne vi godt se på forhånd, og vi var helt sikkert aldrig gået i gang med det uden udviklingsstøtten,” forklarer Per Mikael Jensen.
2,9 millioner til Spektrum
I modsætning til Kulturstyrelsens etableringsstøtte er der ikke noget specifikt krav om, at et projekt, som får udviklingsstøtte, skal være økonomisk selvkørende efter støtteperiodens udløb. Der lægges dog vægt på, at projektet har en ”økonomisk og positiv langsigtet effekt på mediet”.
Det kan måske vise sig at blive tilfældet for Spektrum – Altingets politiske medie henvendt til den yngre målgruppe, der blev lanceret i sommeren 2018. Til det projekt fik mediehuset 2,9 millioner kroner i udviklingsstøtte over en treårig periode.
”Vi er stadig ved at rulle det ud, og det ser rigtig spændende ud. Vores ambition er selvfølgelig, at det kan udvikle sig til et blivende projekt, som vi kan tjene penge på,” siger Per Mikael Jensen.
Hvem vil du helst have lavet dine tænder af?
Fra flere kanter har der lydt bekymring om, at etablerede mediekoncerner, som får mediestøtte, kan bruge innovationsstøtten på at eksperimentere. Et af argumenterne er, at etablerede mediekoncerner har nemmere ved at få støtte, men at de ikke har lige så meget på spil som selvstændige ildsjæle, der vil gøre alt for at få deres startup til at lykkes.
Per Mikael Jensen giver dog ikke meget for kritikken. Han mener, at innovation lige så godt kan komme fra eksisterende medier som fra helt nystartede iværksættere.
”Jeg forstår egentlig ikke problematikken, og problemet bliver jo mangesidet, hvis man først går ind og målretter puljen mod bestemte typer ansøgere. Man skal ikke putte innovationspenge i noget, bare fordi det er lavet af nogen, som ikke har prøvet det før. Hvis du skal til tandlægen, vil du så helst have én, der har erfaring med at bore i tænder, eller én, der ikke har prøvet det før, men som måske har en god idé til, hvordan man også kunne gøre?” spørger koncernchefen retorisk og tilføjer så:
”Jeg har naturligvis sympati for tanken om at give nye projekter et særligt eftersyn for at se, om der gemmer sig nogle spændende idéer, men det må aldrig være det omvendte argument, der styrer innovationsordningen,” siger Per Mikael Jensen.
Mediestøtte giver ikke plads til risici i hverdagen
I Store Kongensgade har Information ligeledes haft glæde af Innovationspuljen. I alt har mediehuset modtaget 3,7 millioner kroner til tre forskellige projekter.
Det første var et teknologieksperiment, som fra 2015 og tre år frem gik ud på at undersøge nye måder at formidle stofområdet teknologi på. Blandt andet lavede Information en række særudgivelser, et medieskoleforløb for tech-forskere, forskellige konferencer samt produktion af VR-journalistik i samarbejde med Røde Kors.
”Udviklingsstøtten gav os mulighed for at prøve nye ting af, som vi ellers ikke ville have kræfter til. Noget fik vi afkræftet, at vi kunne tjene penge på, mens vi har taget andre erfaringer med os videre,” forklarer administrerende direktør Stine Carsten Kendal.
Senere fik Information også penge til at udgive avisens undersøgende journalistik i nye formater, ligesom et mindre beløb blev givet til at udvikle nyt digitalt indhold.
Information er et etableret mediehus, som hvert år får cirka 25 millioner kroner i mediestøtte. Hvorfor søgte I innovationsstøtte til disse projekter?
”Fordi vi bruger langt størstedelen af mediestøtten og vores indtægter fra abonnenterne til at lave den avis, som vi udgiver dagligt. Det med at løbe nogle risici i hverdagen er ret svært inden for den eksisterende ramme, og vi medfinansierer jo selv projekterne med 60 procent. Innovationsstøtten giver os kræfter til at eksperimentere, uden at vi slider vores medarbejdere op,” forklarer Stine Carsten Kendal.
God ordning for medier og samfund
Hun påpeger, at eksperimenterne især er vigtige, fordi mediebranchen endnu ikke har fundet løsninger på de udfordringer, der lurer i en ikke så fjern fremtid. Specielt det faktum, at der bliver færre avislæsere, fremhæver direktøren.
”Vi kan jo se på tallene, at rigtig få unge kommer til at sidde med en papiravis mellem hænderne. Engang var det 40 procent, så var det 20 procent, og nu er det kun 11 procent af de unge, som holder et dagblad, og hovedparten af dem er digitale abonnenter. Derfor er det essentielt at undersøge og forhåbentlig sikre, at der vil være nye måder at formidle vores journalistik på fremover,” konstaterer Stine Carsten Kendal.
Synes du, at Informations projekter har været med til at skabe ”pluralisme og innovation i mediebranchen”, sådan som det er hensigten med Innovationspuljen?
”Når der er offentlige midler involveret, er det et relevant spørgsmål at stille, om det er kommet samfundet til gode. Og ja, det synes jeg faktisk. For vores vedkommende skaber ordningen i hvert fald innovation. Og i branchen generelt er det en udfordring at finde ressourcer til at finansiere medieudviklingen, så det er godt for både medierne og for samfundet, at nye eksperimenter støttes på denne her måde,” siger direktøren.
Kan man gøre noget for også at skabe mere innovation nedefra, altså fra iværksættere som gerne vil bidrage?
”Kulturstyrelsens ordning er jo forbundet med en hel del krav og regler. Den slags kan vi som etableret mediehus godt hitte rede i, fordi vi har et maskineri til det. Men hvis man kommer som uprøvet medieiværksætter, er det selvfølgelig en udfordring i sig selv, og måske skulle en del af puljen rettes direkte mod nye græsrodsprojekter med anderledes idéer.”
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Nikolaj Johansen
Det passer simpelthen ikke, at vi det seneste år har haft mere end 50 praktikanter gennem vores medier. Vi har en håndfuld journalistpraktikanter ansat, og derudover har vi cirka samme antal universitetspraktikanter ansat.
En stor andel af Altingets praktikanter (både journalistpraktikanter og universitetspraktikanter) har efterfølgende fået job hos os, og skal vi lave en optælling over, hvor mange det drejer sig om, skal vi have både hænder og fødder i gang.
Tager vi Spektrum, har vi to journalister ansat fuldtid og derudover én praktikant. Mediet er i en opstartsfase, og her i det første år er målet egentlig bare at komme godt i gang. Derefter vil vi fokusere på at nå ud til flere, og når støtteperioden udløber, er vores ambition, at Spektrum skal løbe rundt.
Venlig hilsen Cecilie, Altinget
Ja, det er bemærkelsesværdigt, hvor glad Per Mikael Jensen er for skattekroner, når de havner i hans egen slotsholmsfikserede mediebiks (og dem er der jo næsten ikke nogen af i forvejen, så det er meget innovativt), mens han i privaten tilhører de hardcore liberale privatiserings fetichister. Det er den slags Christiansborg-fedtende gummimoral, der på den lange bane virkelig er med til at skabe en solid folkelig opbakning til mediestøtten helt generelt.
Altinget formår at vride enhver mulig krone ud af staten, hvad enten det er innovationspulje eller andre støtteordninger.
Eksempelvis er mere end 50 praktikanter rullet ind og ud gennem Altingets forskellige medier det sidste år, men det kan det tælles på en hånd, hvor mange der senere er blevet ansat.
Tag eksempelvis deres nye netmedie Spektrum. Her sidder én journalist og agerer redaktør, og så er der universitetspraktikanter for resten. De har ikke investeret så meget som en krone i annoncering af Spektrum, og kigger man på deres Facebook-side, så får de mellem 3 og 10 likes pr. opslag. Ofte er mere end halvdelen af de likes fra medarbejderne selv.
At gi' Altinget støtte fra innovationspuljer, er som at smide penge ud af vinduet.