search

Er det her dit næste kontor?

Hvem siger, at freelancere skal sidde på et mørkt kontor i Danmark? I Sydøstasien vrimler det med fibernet, professionelle kontormiljøer og digitale nomader. Portræt af en eksplosivt voksende tendens

Bali, Indonesien: Solbrændte vesterlændinge med de sidste nye laptops fylder lokalerne hos Dojo Bali i kystbyen Canggu.

De er digitale nomader. Det vil sige, at de arbejder, hvor det passer dem – typisk for kunder på den anden side af kloden. Og Dojo Bali er et coworking space. Det vil sige et kontormiljø for folk uden fast arbejdsplads.

“Hver eneste dag er jeg taknemmelig for, hvad jeg laver. Det er en kliché, men det giver mig mulighed for at leve det liv, jeg gerne vil leve,” siger én af nomaderne – 26-årige Mia Kovacevic fra Montenegro.

Rejser verden rundt med sin laptop

Mia Kovacevic fortæller, hvordan hun rejser verden tynd med sin laptop, mens hun arbejder med content marketing for kunder, der har base i rige lande som USA. Vi taler sammen på stranden, godt 250 meter fra Dojo Bali, mens vi drikker af kokosnødder med sugerør.

Mia Kovacevic under et par drivende skyer på Canggu strand.

”Det bedste ved rejseoplevelsen er de folk, man møder på sin vej. De har forandret mit liv – de har forandret mit mindset. Jeg har altid syntes, at jeg var åbensindet. Men det her er et helt nyt niveau,” siger Mia Kovacevic.

Du kan læse hele hendes historie i de kommende dage på journalisten.dk.

Mia Kovacevics historie er langtfra enestående. Alene hos Dojo Bali – der blot er ét af omtrent 10 coworking-steder på Bali – arbejder cirka 400 digitale nomader hver måned. Det oplyser stedets community manager, Haren Tambi.

De fleste kommer fra vestlige lande, og mange arbejder med fag som grafisk design, kommunikation, marketing og softwareudvikling. 

Haren Tambi, community manager hos Dojo Bali, under et halvtag i Dojo Balis gårdhave. 

Farbar livsstil for danskere?

Er nomadelivet relevant for danske kommunikations- og mediefolk?

For at undersøge sagen, pakker jeg denne sommer mit danske kontor ned i rygsækken og tager alle mine opgaver med til Sydøstasien. Jeg er freelancejournalist, og i to af landene – Indonesien og Thailand – har jeg journalistvisum. Derfor dominerer de to lande artiklen her. Jeg arbejder blandt andet hos:

  • Dojo Bali
  • Hubud, et andet coworking-sted på Bali
  • The Hive, et coworking-sted i Bangkok, Thailand
  • The Work Loft, et andet coworking-sted i Bangkok
  • Punspace, der driver tre coworking-steder i Chiang Mai. Jeg besøger alle tre steder.
  • Story Beach Club, en café i kystbyen Nha Trang, Vietnam
  • Nest by AIA, et coworking-sted i Ho Chi Minh City, Vietnam
  • Coworking-stedet Acceler8.ph i Manila, Filippinerne
  • Caféer, hoteller, Airbnb-lejligheder og lufthavne, flyvemaskiner og en enkelt taxa

LÆS OGSÅ: Efter tre måneder med kontoret i rygsækken – her er, hvad jeg lærte

Undervejs undersøger jeg dels livsstilen ved at tale med andre nomader, observatører, managers hos coworking-stederne og danske eksperter.

Dels ved selv at trykprøve arbejdsbetingelserne. Det gør jeg ved blandt andet at skrive 12 artikler for Weekendavisen, Kommunikation & Sprogs fagmagasin KOM magasinet og Journalisten, mens jeg er på farten. Halvdelen af artiklerne handler om danske forhold, og den anden halvdel bygger på kilder på Bali og i Thailand.

Fascinerede nomader

Det står hurtigt klart for mig, at et globalt miljø for digitale nomader er i gang med at materialisere sig. Og at miljøet bliver båret frem af en intens fascination af livsstilen.

Inden jeg tager til Bali, spørger jeg i en Facebook-gruppe med omtrent 90.000 nomader, hvor det er godt at arbejde på øen. Jeg får flere forslag, end jeg kan nå at læse.

Og det er ikke kun på Bali, jeg møder fascinationen ansigt til ansigt.

Cirka 3.500 kilometer nord for Bali ligger den nordthailandske by Chiang Mai – en anden trækmagnet for digitale nomader. Her tjekker jeg ind hos coworking-stedet Punspace og møder blandt andre den 37-årige irske nomade James Dennan, mens han gynger under et træ for at samle tankerne.

James Dennan i haven foran ét af Punspaces tre kontormiljøer i Chiang Mai.

James Dennan er content manager for Martial Tribes – en nyhedsside om kampsport, der har hovedsæde i Hongkong og er ejet af en spanier. I ni måneder har han arbejdet fra Chiang Mai, som han kalder ”et fantastisk sted”. Han beskriver arbejdsbetingelserne sådan her:

”Det kunne ikke være bedre. Du finder alle typer af arbejdsmiljøer her. Hvis du godt kan lide at arbejde udendørs, er der caféer med haver. Og der er coworking-steder over det hele – alle sammen med hver deres stil.”

Men hvorfor overhovedet tage arbejdet med til Chiang Mai?

James Dennan fremhæver de hurtige internetforbindelser, naturen omkring byen, restaurant-scenen og de lave leveomkostninger.

Chiang Mai er omgivet af tæt natur.

Og jeg må give James Dennan ret: Fra et praktisk perspektiv er det nemt at være digital nomade. Hos næsten alle de coworking-steder, jeg frekventerer, er arbejdsbetingelserne på højde med danske forhold. Fra internetforbindelser til kontormøbler og indeklima.

Livsstilen er ikke uden praktiske problemer, men der findes råd for det hele. Det kan du læse mere om i Journalistens guideartikel her.

Coworking-scene i eksplosiv vækst

Jeg finder også ud af, at coworking-scenen vokser rasende hurtigt.

Tag for eksempel Bali: Siden øens ældste coworking-sted til digitale nomader – Hubud – åbnede i byen Ubud i 2013, er der nu opstået godt 10 coworking-steder på øen. Det fortæller Hubuds head of experience, Vitto Christaldi. Og nye coworking-steder er på vej til øen.

Nomaderne kommer for det meste på grund af vejret og de lave leveomkostninger, siger Vitto Christaldi.

Vitto Christaldi (th.) står for den daglige drift hos Hubud. Billedet er taget i receptionen.

I Thailand har udviklingen bevæget sig synkront. Chiang Mais første dedikerede coworking-sted for digitale nomader – Punspace – åbnede i 2013. Nu er der omtrent 15 dedikerede coworking-steder i byen, fortæller Penny Sapkasetkit, der er supervisor hos Punspace.

I Chiang Mai er der også kommet et væld af caféer, der slår sig op som coworking-steder, og som prøver at tiltrække nomaderne. Og hvis man tæller dem med, har byen – der i øvrigt har omkring 130.000 indbyggere – snarere fået 50 coworking-steder. Det vurderer James Dennan fra Martial Tribes.

Bangkok har været igennem en lignende vækst, fortæller Penny Sapkasetkit.

Nomade-kulturen vinder også frem andre steder i Sydøstasien. Det pointerer australske Sarah Hill, der er grafisk designer og har levet som digital nomade i mere end to år i Vietnam, Thailand, Spanien og på Bali. Hendes kunder befinder sig primært i Australien.

”Da jeg tog afsted første gang, var Hubud (på Bali, red.) et af de eneste coworking spaces. Siden dengang er der poppet mange flere op på Bali, i Asien og Australien. Antallet af coworking spaces vokser. Og det betyder, at der er større efterspørgsel efter dem, og at flere og flere virksomheder giver folk lov til at arbejde på afstand – og det gælder ikke kun freelancere,” siger hun.

Sarah Hill i Hubuds have, hvor en række arbejdsborde er stillet op. 

Også Latinamerika og Østeuropa er på vej frem som nomade-destinationer.

Først kom fibernettet, så kom nomaderne

Når nomade-kulturen vokser så kraftigt, hænger det sammen med, at internetforbindelserne er ved at falde på plads rundt omkring i verden.

“Da fibernettet kom til Bali, begyndte coworking-stederne at boome. Det var dét, der var triggeren,” husker 37-årige Ayu Mandala, der har boet på Bali hele sit liv. Hun er stringer for medier som The Guardian og The New York Times.

”Omkring 2011 og 2012 var det en stor ting, hvis du kunne få en internetforbindelse med én megabit,” husker hun.

Siden dengang er hastigheden mangedoblet. De steder, jeg arbejder på Bali, i Thailand og Vietnam, er internetforbindelserne på niveau med danske forhold. Hos Hubud på Bali måler jeg for eksempel en download-hastighed på 41 megabit i sekundet. Det betyder, at man stort set ikke mærker nogen forsinkelse.

Jeg kommer også hurtigt på nationale 4G-netværk på Bali, i Thailand og Vietnam. Og på min indonesiske 4G-opkobling måler jeg 37 megabit i sekundet, og der er kun ganske få udfald.

Det eneste sted, jeg har nævneværdige internet-problemer, er i Manila på Filippinerne. Her er der længere mellem gode WiFi-forbindelser, og jeg får aldrig det mobile internet til at fungere optimalt.

Fibernettet har bidt sig fast i Sydøstasien. På billedet foretager jeg en hastighedstest hos coworking-stedet The Work Loft i Bangkok.

Global ketchup-effekt

Vi er tæt på at ankomme til et teknologisk stadie, hvor man kan arbejde næsten hvor som helst på kloden. Det fortæller Jan Horsager, nordisk analysechef hos analysevirksomheden IDC, der lever af at analysere det globale it-marked. 

”Jeg tror, at dét at være digital nomade er en sindstilstand, vi alle i større eller mindre grad vil opleve – afhængig af, hvor meget vi har lyst til at være mobile,” siger han.

Især 4G-netværkene – den aktuelle generation af mobilt internet – har sat ”voldsomt skub” i mobiliteten, pointerer han.

”Vi har talt om digital transformation de sidste 10 år. Men det, der er sket de sidste tre år, har virkelig flyttet verden. Det er en ketchup-effekt: Først kommer der lidt, så kommer der lidt mere, og så kommer det hele på en gang,” siger han.

Det næste bliver 5G – internet på mobilen, der er flere gange hurtigere – og augmented reality. Hvis dét bliver mainstream, kan kollegerne fra den anden side af kloden flytte ind i dit synsfelt via et par briller.

Jan Horsager understreger dog, at datasikkerheden ikke er i top, når man farer fra netværk til netværk – og når man forlader sig på internationale cloud-tjenester. Men det findes der råd for, forklarer han. Ét af dem er krypterede emails.

De praktiske forudsætninger er altså ved at falde på plads. Og min vurdering er, at livsstilen absolut er relevant for danske kommunikations- og mediefolk med rejsekløe. Men træerne vokser ikke ind i himlen, bare fordi man rejser rundt i eksotiske lande.

Friktionen er mental – ikke teknisk

Det slår mig igen og igen, at den friktion, jeg oplever ved nomadelivet, snarere er mental end praktisk. Det kan være hårdt at rejse fra sted til sted, når man samtidig skal arbejde. Jo mere man rejser, desto mere energi skal man bruge på at omstille sig – og jo mere belaster man klimaet, i øvrigt.

Mange erfarne nomader har draget den samme erfaring. Derfor råder de typisk til, at man bliver minimum tre uger hvert sted – og gerne i væsentligt længere tid. I øvrigt er der et voksende fokus på udbrændthed i nomademiljøet, hvilket vidner om, at nomadelivet kan være hårdt for nogle mennesker. Det kan du læse mere om i de kommende dage.

Der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø hos coworking-stedet Hubud. Stedet har flere rum, hvor det er forbudt at larme. Det er aberne udenfor dog ligeglade med. De løber ofte hen over taget om eftermiddagen.

Undervejs generer det mig også flere gange, at jeg ikke kan mødes med mine danske kolleger fysisk. Og forskningen viser da også, at relationer bliver skrøbeligere, når man erstatter fysisk kontakt med digital kontakt – hvilket man er nødt til, når kollegerne befinder sig på den anden side af kloden.

Det fortæller Alexander Richter fra IT Universitetet i København. Han forsker i, hvordan virksomheder kan bruge ny teknologi til at skabe bedre samarbejde.

”Der er nogle basale ingredienser, der skal være på plads, for at mennesker kan samarbejde. Og de ingredienser er man nødt til at forstærke, når man samarbejder virtuelt. Én af ingredienserne er tillid. En anden er ’awareness’,” forklarer han.

”Når jeg sidder ved siden af nogen, ved jeg, hvad de laver, og hvordan de reagerer på det. Men hvis man glemmer, at det er noget andet at samarbejde virtuelt, og hvis ikke man prøver at forstærke de her ingredienser, kan det blive svært,” siger han.

Han råder nomader til at bruge video-opkald så meget som muligt. Og til at undgå at kommunikere vigtige ting på email.

'Post cubicle survivors'

Men spørgsmålet er, om kommunikationen er bedre på de arbejdspladser, de digitale nomader har fravalgt i deres hjemlande.

”Post cubicle survivors”, kalder Vitto Christaldi fra coworking-stedet Hubud de digitale nomader. ’Cubicles’ er firkanter, der adskiller arbejdere fra hinanden i kontormiljøer. Og nomaderne er ’survivors’, fordi mange af dem ikke føler, at de passer ind på det traditionelle arbejdsmarked og i deres hjemlande, siger han.

”De tager ud for at finde deres nye utopia og for at fokusere på deres passion – det, der gør dem glade,” opsummerer han.

Surfere og droner på Canggu strand. Der er gode rekreations-muligheder i de byer, der tiltrækker digitale nomader. 

Men finder de håbefulde nomader så lykken derude?

På journalisten.dk kan du i de kommende dage møde tre erfarne nomader – en grafisk designer, en kommunikatør og en oversætter – og læse mere om livsstilens fordele og ulemper.

I mellemtiden kan du klikke ind på Dojo Balis Instagramside, hvis du vil se flere billeder af digitale nomader.

 

Alle fotografier af Thomas Møller Larsen

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen