Da priserne ved Årets Pressefoto tidligere på måneden blev uddelt, løb freelancefotograf Rasmus Flindt Pedersen med prisen for at have taget Årets Pressefoto fra den irakiske by Mosul.
Hans billeder fra byen var også nomineret i kategorien Årets Reportage, udland. Men et af disse billeder har efterfølgende skabt debat på Facebook.
Billedet forestiller to formodede IS-krigere, der indsmurt i blod bliver taget til fange og bragt til forhør af irakiske soldater. Debatten går på, om de to mænd er krigsfanger udstillet i en ydmygende situation.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville sløre mændenes ansigter på billedet. Der er jo også noget lovgivning på området,” siger fotojournalist Brian Berg, der startede debatten på Facebook.
Også DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård har blandet sig i debatten med samme pointe:
”Det er krigsfanger. De er ikke frie til at være, hvor de vil. Eller tale frit. Derfor mener jeg, det er uetisk at bringe det billede uden maskering,” skriver hun på Facebook.
Mediejurist: Ulovligt at bringe billede
Selv mener fotograf Rasmus Flindt Pedersen ikke, at hans billede udstiller fangerne.
”For mig at se er det ikke en ydmygende situation. Det havde været noget andet, hvis de var hevet gennem gaderne, mens folk havde råbt efter dem og kastet ting efter dem,” siger han.
Men debatten om billedet handler som nævnt ikke udelukkende om etik. Som Journalisten tidligere har skrevet, må man ifølge Genevekonventionen ikke udstille krigsofre i ydmygende situationer.
Og det mener mediejurist Peter Lind Nielsen, at der er tale om her. Ifølge hans vurdering er billedet fra Mosul, der blev bragt i Ekstra Bladet i sommer, i direkte strid med Genevekonventionen.
”Det er en overtrædelse af Genevekonventionen og den danske straffelov at offentliggøre disse billeder. De er ydmygende og kan bringe såvel personen som personens familie m.fl. i fare,” skriver han i en mail til Journalisten.
Folkeretsekspert: Ikke ulovligt
Men den vurdering er ekspert i folkeret ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl ikke enig i. Han vurderer, at billedet af de to formodede IS-krigere ikke er ulovligt.
I en mail til Journalisten forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, at de to formodede IS-krigere på billedet deltager i en intern konflikt og derfor ikke har status som krigsfanger omfattet af 3. Genevekonvention.
De er dog stadig omfattet af den såkaldte fælles artikel 3 i konventionen, som fastlægger nogle minimums-standarder, som beskytter mod blandt andet nedværdigende behandling.
Men ifølge International Røde Kors’ nyeste kommentarer til denne bestemmelse så skal der være tale om handlinger, der svarer til tortur, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Og perspektivet vil her være på de handlinger, som foretages af dem, der står for tilbageholdelsen.
”Og altså ikke journalister, som tager billeder af de frihedsberøvede, medmindre dette konkret har haft til formål i sig selv at være nedværdigende. Med andre ord skal billedet være egnet til at påføre den pågældende en lidelse, typisk af mental karakter. Dette mener jeg ikke er tilfældet her,” skriver han.
Fotograf og medie: Vigtigt at vise
For Rasmus Flindt Petersen har formålet med billederne på ingen måde været at udstille de tilfangetagne i en nedværdigende situation. Tværtimod.
”Situationen er selvfølgelig vanskelig, for de er jo taget til fange. Men jeg vil gerne vise, hvordan de her fanger, som jo ikke er dømt endnu, bliver behandlet. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at vise den hårde behandling, de får,” siger han.
Den vurdering bakker Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen op om. Avisen har bragt billederne.
”Billederne er barske, men virkeligheden er rå, og jeg synes ikke, vi udstiller ofrene, tværtimod forsøger vi at vise omverdenen, hvor brutal denne krig er,” skriver han i en mail til Journalisten.
Selv mener Rasmus Flindt Pedersen, at der er bragt mange billeder af den behandling, mistænkte IS-krigere fik i Mosul, som er meget voldsommere. Han henviser blandt andet til nogle af billederne i den serie, der for nylig vandt Årets Bild i Norge.
Anerkender dilemmaet
Ifølge fotograf Brian Berg, der startede debatten om billedet på Facebook, burde situationen have været vist på en anden måde.
”Jeg kan sagtens forstå dilemmaet. Men vi snakker jo om folk, som kan genkendes, og som er taget til fange. De er ofre, og dem passer man på ved for eksempel at sløre dem,” siger han.
Rasmus Flindt Pedersen fortæller, at han faktisk ikke overvejede at sløre ansigterne på de to formodede IS-krigere.
”For mig ville der gå noget tabt. Du ville rent dokumentarisk få svært ved at vise de skader, de har pådraget sig i ansigtet. Og så synes jeg også, man mister noget af den medmenneskelige genkendelighed, hvis man slører for meget. Når du får sat ansigter på, ser du, at det rent faktisk er mennesker, det drejer sig om,” siger han og tilføjer:
”Hvis jeg selv skulle blive udsat for en voldsom anholdelse et eller andet sted i verden, håber jeg da, at der vil være nogen til stede, som vil dokumentere det.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En interessant og viktig debatt.
Genevekonvensjonen skal beskytte både krigsfanger og sivile mot overgrep. Det blir absurd dersom konvensjonen skal misbrukes til å hindre pressens dokumentasjon av nettopp slike overgrep. I krigs- og konfliktområder har pressen en unik og svært viktig rolle. Fraværet av en fri og uavhengig presse er problematisk i for eksempel Syria og Jemen, der de stridende partene kan operere fritt og uhemmet. Det har i mange tilfeller vært praktisk talt umulig å sikre upartisk dokumentasjon av overgrep og krigsforbrytelser.
Diskusjonen om personene på bildet har juridisk status som krigsfanger er et blindspor. En teknikalitet som måske er viktig for krigsdomstolen i Haag, men som ikke betyr noe for fotografens rolle som sannhetsvitne. Her er det åpenbart ikke mulig å spørre om de blodige fangene samtykker til fotografering. Slik er det ofte i dramatiske situasjoner, enten det er krig, naturkatastrofer eller terror som rammer.
La oss sette saken i perspektiv: Tenk på bildene fra Warszawagettoen, nazistenes konsentrasjonsleirer eller Nick Uts ikoniske bilde av napalmjenta Phan Thi Kim Phuc, som noen mente var usømmelig og ikke kunne publiseres fordi 9-åringen var naken. Ville vi sladdet disse bildene? Selvsagt ikke. Tenk på Nilüfer Demirs bilde av tre år gamle Alan Kurdi som ligger død på en strand i Tyrkia eller Toby Melvilles fotografier fra fjorårets terrorangrep i London, der ett av bildene nå er nominert til World Press Photo. Det finnes mange slike eksempler. Dette er sterk kost, men bildene er ikke bare vonde å se på. De er også helt nødvendige – dette er viktig historisk dokumentasjon. Det ligger i krigsfotografiets natur at vi skildrer overgrep, lidelse og død. Det er hele poenget. Krig er grusomt. Da må vi også kunne vise menneskene som blir rammet, enten det er stridende eller sivile. Her har Rasmus Flindt Pedersen risikert eget liv og helse for å gjøre en svært viktig jobb. Bildene skal selvsagt ikke sladdes.
Jarle Aasland, leder av Pressefotografenes klubb Norge
Hvor går grænsen - det er jo spørgsmålet. Det her er et dilemma. Skulle man fulgt med ind til forhøret - hvor man kunne hører slag efter døren var lukket ? Fint at PF finder ud af at man ikke skal regne IS krigere som krigsfanger - Guantanamo er heller ikke iflg USA krigsfanger. Dilemmaer står nu i kø.
"Selv mener Rasmus Flindt Pedersen, at der er bragt mange billeder af den behandling, mistænkte IS-krigere fik i Mosul, som er meget voldsommere."
Rasmus har taget nogle flotte billeder ingen tvivl om det - men jeg tror kæden er hoppet af her lige præcis om dette billed.