»Det er vigtigt, at vi har kritiske medier, der tør kulegrave, hvilke interesser der er på spil. Men der er ikke nok kritisk journalistik om kulturen,« siger kulturminister Uffe Elbæk til journalisten.dk. I morgen griller han en kulturjournalist
Dansk kulturjournalistik er ikke kritisk nok, mener kulturminister Uffe Elbæk. Og det har han tænkt sig at bore i i morgen mandag, når han får chancen for at udfritte kulturjournalist og anmelder Jakob Levinsen på Fagfestival i Odense.
»Temaet for mit interview skal være, hvordan vi styrker kulturjournalistikken og debatten. Jeg har tænkt mig at spørge Jakob Levinsen, hvad der er hans bedste bud på at styrke kvaliteten,« siger Uffe Elbæk til journalisten.dk.
Han synes, der er for lidt fakta og for lidt dybdeborende kritisk journalistik inden for kulturens verden.
»Kulturjournalistikken er meget holdningspræget. Jeg kunne godt ønske mig mere præcis research. Jeg er helt med på, at medierne skal holde øje med os magtfolk, men det er tit holdninger mere end fakta.«
Derfor har Uffe Elbæk tænkt sig at hoppe på trenden med at lave faktatjek. Han vil slå ned på eksempler fra ledere og artikler, hvor fakta halter.
»Nogle gange synes jeg, at jeres branche kunne være mere selvkritisk i stedet for at drage for hurtige konklusioner på et for løst grundlag. Vi politikere bliver altid holdt fast på fakta. Det er godt. Men gør journalister? Begge parter må jo have en ambition om, at vi skal have en levende, kritisk debat.«
Har du et eksempel på, at der mangler fakta i kulturjournalistikken?
»Jeg kan komme med et positivt eksempel: Vi er kommet med en stor kulturundersøgelse. Det er meget interessant, at vi i 00'erne havde en stor diskussion om parallelsamfund. Det blev sagt, at nydanskere isolerede sig i deres egen boble. Nu viser undersøgelsen, at nydanskere forbruger lige så meget dansk kultur som den generelle befolkning. Det er et konkret eksempel på, at vi kan få en mere kvalificeret debat. Jeg mener, problemet er, at det bliver antagelser mere end fakta.«
De eksempler, Uffe Elbæk vil hive frem i interviewet i morgen, vil han ikke løfte sløret for på forhånd.
Er mangel på fakta et særligt fænomen for kulturjournalistikken?
»Det skal jeg ikke kloge mig på, jeg ser jo verden her fra min stol. Jeg beskæftiger mig med kulturen.«
Men ansvaret for mere kritisk kulturjournalistik hviler ikke alene på medierne, mener Elbæk. Der er også en udfordring i, at der er for få kilder.
»Når forskere skal sige noget kritisk om kulturen i medierne, så er der jo kun tre eller måske fire eksperter, medierne kan bruge. Det virker, som om det kritiske kildenet er meget begrænset.«
Kulturverdenen skal også selv blive bedre til at håndtere kritik, når journalister så faktisk graver noget frem og smider det på forsiden. Uffe Elbæk nævner selv striden mellem Peter Ålbæk og filmmagasinet Ekko som et eksempel.
»Den sag er et eksempel på, at filmbranchen reagerer meget voldsomt på kritisk journalistik. Jeg synes i stedet, vi skal tale om, hvordan man håndterer det, når det sker. Jeg var ude og sige i den sag, at det er vigtigt, at vi har kritiske medier, der tør kulegrave, hvilke interesser der er på spil. Men der er ikke nok kritisk journalistik om kulturen,« siger Uffe Elbæk.
Hvad har I selv gjort for at bidrage til at løse det problem?
»Jeg synes, at vidensgrundlaget skal være skarpere. Det har vi bidraget til med denne analyse af kulturverdenen. Senere kommer der også en analyse af sportens verden. Den tror jeg også bliver interessant – der er alligevel mere kritisk lys på kulturens verden end på sporten, for eksempel om pengene er godt nok givet ud.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Elbaek skal vist passe paa, at han ikke SELV blive grillet!
For eksempel flyder hans facebook-side med reklmaer for hvad HAN personligt kan lide. Maa en minister ikke det? Det er der naeppe regler for, men hvor er trovaerdigheden i forhold til objektivitet og serioesitet og armslaengdeprincip?
Fint, at ministeren vil have kritisk journalistik. Han kan starte selv med uvildighed og paapasselighed som folkevalgt meningsdanner, og saa kan vi ellers tage fat her:
1. SELVFOELGELIGT skal vi have mere kritisk kultur-journalistik, det ville da vaere IDIOTISK af en minister at sige, at vi skulle have MINDRE!
3. Det er korrekt, at pressen udoever censur (selvcensur) overfor kritiske historier indenfor kunst-omraadet. Det skyldes blandt andet, at der ikke er klare regler (eller at de ikke bliver haandhaevet) for, hvordan sammenhaengen mellem journalistiske og oekonomiske interesser plejes. Og saa er der en lag raekke deciderede uvederhaftighder, vi skal have ryddet op i. Eksempler paa denne malpraksis:
A) Kunstavisen Danmark har i AAREVIS brudt reglerne (laes: LOVEN) om sammenblanding mellem omtale og reklamering. Indryk en annonce, saa faar du omtale.
B) Andre udgivelser opererer efter en anden model, der handler om at man skal betale for at komme med i en ekslusiv bog-udgivelse, med en kendt kunstkritiker som redaktoer, uden at aftale-forholdet naevnes.
C) Det har vaeret kendt i AAREVIS at journalister (meget faa, men meget vigtige noeglespillere) kan have en dobbeltfunktion som anmeldere ved dagblade eller redaktoerer etc. og samtidigt skrive katalogtekster for kunstnere. Sidstnaevnte mod betaling. Det er, undskyld kaere kollegaer, om ikke luder-journalistik, saa i det mindste dobbelt-arbejde og en uvederhaftig anvendelse af rennomeet.
D) Som B, men som monofgrafier, hvor afloenningen til journalisten sker i form af vaerker, ofte under bordet. Udgivelsen af publikationen sker oftest for kunstnerens egen regning.
E) Sammenhaengen i personkreds mellem anmelder og anmeldte / omtalte kilde og journalist er saa snaever i Danmark, at det er som Tordenskjolds soldater om igen. Det er en uhyre svaer noed at knaekke!
F) Oekonomien i egentlige uafhaengige kultur-skrifter og kritisk kultur-journalistik er saa enormt daarlig, at utroligt mange arbejder gratis. Naar folk arbejder gratis, hvad er saa motivationen for at arbejde? Og hvad bliver det kritiske element?
H) Kunst-journalistik er videns-tung. I modsaetning til myten om kunst, som det alle kan have en mening om, kraever kunst faktisk indsigt i stofomraadet, men meget faa redaktioner tager dette forhold alvorligt.
SUMMA SUMMARUM: STRAM OP I SAMARBEJDE MED DANSK JOURNALISTFORBUND, FREMSAET OG OVERHOLDE ETISKE REGLER OG IKKE MINDST: SKAF PENGE TIL KRITISK KULTUR-JOURNALISTIK!!!
Jo jo, nu bliver jeg saa myrdet igen i kulissen. Saadan noget som det jeg siger her, der er den offentligt kendte (i begraensede kredse) sandhed, det MAA man bare ikke sige! Man holder paent sin kaeft, eller bliver udelukket fra det gode selskab!
Bed ham da, at forholde sig til et åbenlyst behov støtte til undersøgende journalistik, med vandtætte skot's, forstås!