»De hvide mænd ville have pirater, og vi blev betalt.«
Sådan siger en mand, der blandt andet har optrådt i dansk tv som somalisk pirat. Men i virkeligheden er han fra Kenya og har aldrig været pirat, fortæller "Bashir" nu til britiske Channel 4. Det var angiveligt skuespil for penge.
"Bashir" medvirker i DR-dokumentaren 'På rejse med kamera og Kalashnikov – piraternes kyst' af dokumentarist Rasmus Krath, som blev sendt i 2010. Filmen er ifølge DR blevet sendt i 18 lande.
DR afviser problem for troværdigheden
Men DR har ikke et troværdighedsproblem, selv om kilden altså nu fortæller, at han løj i filmen. Det slår Mette Hoffmann Meyer, redaktør for eksterne dokumentarer, fast over for Journalisten.
»Det er jo ikke en film, der er sat i gang for at bevise, at der findes pirater i Somalia. Det ved vi godt, og vi har også vist andre dokumentarprogrammer, hvor vi fx følger forhandlere, der prøver at frikøbe danske kidnappede. Præmissen for Rasmus’ film er, at vi skal se, hvordan livet er i Somalia. Han rejser rundt og møder både almindelige mennesker, politikere – og så også pirater,« siger hun.
Men har DR et troværdighedsproblem nu, hvor det kommer frem, at den ene pirat angiveligt har spillet skuespil?
»Vi ved jo ikke, om personen taler sandt i Channel 4-udsendelsen eller i Rasmus’ film. Men nej, jeg mener bestemt ikke, DR har et troværdighedsproblem. Når man arbejder under meget vanskelige forhold, kan det her ske. De fire pirater, der er med i filmen, er researchet frem individuelt og uafhængigt af hinanden. Det er vanskeligt at forestille sig, at alle fire pirater er svindlere. Derfor ændrer det ikke på den overordnede forståelse af filmen, hvis en af dem skulle være en svindler.«
Rasmus Krath afviser selv over for DR Nyheder, at han har været for naiv.
»Jeg brugte mine kontakter på at tjekke, at piraten var ægte, og det blev verificeret af flere uafhængige kilder. Jeg brugte fire timer med ham og troede på ham, da jeg sad der,« siger han.
DR afviser, at "Bashir" er bærende kilde
Da vi første gang møder ”Bashir” i DR-dokumentaren, præsenteres han med ordene:
»Jeg møder fire pirater på min rejse. Men især en kommer til at gøre et dybt indtryk på mig. Han virker til at være en klog fyr, der er helt bevidst om, hvad piraterne gør, og hvorfor de gør det – på både godt og ondt.«
Du kan selv se klippet med "Bashir" på DR's hjemmeside her.
Da jeg så dokumentaren, fik bl.a. den passage mig til at se ”Bashir” som en bærende kilde – og den vigtigste af de fire pirater. Gør det en forskel for dig, hvis det er en bærende kilde, der har løjet?
»Jeg mener ikke, han er en bærende kilde. Og jeg mener ikke, at det ændrer ved den overordnede forståelse eller det indblik, man får gennem Rasmus’ fortælling,« siger Mette Hoffmann Meyer.
Så du er ikke enig i, at han er en bærende kilde, selv om Rasmus siger, at han ”især” kommer til at gøre ”dybt indtryk”?
»Ikke for mig. Det er også vigtigt at huske, at der altså er steder i verden, hvor det er vanskeligt at få underliggende dokumentation, fx i meget fattige områder, hvor folk ikke er registrerede. Der er det selvfølgelig en tillidssag. Mit indtryk var og er, at Rasmus er en meget fornuftig og realistisk person, som faktisk har en god fornemmelse for at vurdere de situationer. Ellers havde han måske heller ikke overlevet den tur i det område.«
»Hvis folk vil svindle, så kan det være svært at opdage«
Mette Hoffmann Meyer mener, det er umuligt at gardere sig helt imod, at svindlere kan tage medier ved næsen.
»Jeg vil så også sige, at hvis folk vil svindle, så kan det være svært at opdage – og det gælder i alle livets sammenhænge. Det kan være økonomisk kriminalitet eller svindlere, der udgiver sig for noget, de ikke er. Vi har selv fx haft Kastberg-sagen inden for kunst og kultur. Det kan være rigtig svært.«
Hvad kan DR eller andre medier gøre for at undgå at blive snøret på denne måde af fupmagere?
»Her er det jo mange store medier, som måske er blevet svindlet. Det kan også være Channel 4 – deres reference er den ikke-interviewede og unavngivne ”the boss” – han kan lige så godt også være et falsum. Men jeg tror ikke, man kan undgå at blive snydt en gang imellem, når man interviewer tusinder af mennesker,« siger Mette Hoffmann Meyer og fortsætter:
»Man kan naturligvis forsøge at få flere referencer uafhængigt af hinanden og sikre sig dokumentation, og man kan tale længe med personen – som Rasmus også har gjort. Men hvis svindleren er rigtig dygtig, så er det svært at gennemskue. Jeg vil sige, at ud af de næsten to tusind dokumentarfilm, vi viser om året på DR, er det meget sjældent. Det kan ske, vi ikke opdager det, men jeg har meget stor tillid til, at de enkelte dokumentarister gør et rigtig godt stykke arbejde.«
DR betaler ikke sine kilder
Channel 4 fortæller, at de falske pirater tjener gode penge på at spille skuespil for udenlandske mediefolk. Den anden kilde til historien, som ifølge Channel 4 er mere ny i fupkulturen end ”Bashir”, siger, at han kan tjene 200 dollars på en dags arbejde.
Mette Hoffmann Meyer afviser, at DR betaler sine kilder for at medvirke i dokumentarfilm.
»Folk må som udgangspunkt ikke blive betalt for at deltage. Man må godt kompensere folk for rejseudgifter eller andre udgifter, for eksempel hvis de har taget fri fra arbejde. Men det er minimale beløb, måske max 50 dollars. Det kan også være mange penge i Somalia, men som udgangspunkt må vi ikke betale folk for at medvirke. Det har Rasmus heller ikke gjort her. Men der er sikkert nogle, der har fået kompensation.«
Så I har ikke betalt kilder for at medvirke i filmen ..?
»Nej, det har vi ikke. Det er kun Mads Brügger, der må det,« siger Mette Hoffmann Meyer.
»Vi har nogle meget stramme etiske retningslinjer i DR. Man må ikke betale kilder for at deltage.«
Storm i et glas vand
Når man ser Channel 4's udsendelse, får man indtryk af, at de udenlandske medier betaler en fixer, som så laver en aftale med svindlere og giver penge til dem…
»Ja, og det er vigtigt at forstå, at en fixer er ligesom en researcher. Selvfølgelig betaler man en researcher, ligesom man betaler for, at de oversætter til lokalsprog. Det er helt normalt og legitimt. Det er klart, at der er det et tillidsspørgsmål. Det er jo instruktøren, der finder og vælger sin fixer.«
Bør man være mere forsigtig med at vælge fixere?
»Man skal passe på med at gøre en enkeltstående sag generel. Jeg er sikker på, der er rigtig mange fixere, researchere, der arbejder fint og finder de rigtige cases, som er relevante i forhold til det, journalisterne skal fortælle om. Der vil være enkelte, der snyder, men det skal man ikke gøre til et generelt problem.«
Mette Hoffmann Meyer mener ikke, der er brug for at lave nye og strammere regler på området. Tværtimod mener hun, at sagen er en storm i et glas vand.
»Ja, det mener jeg. Rasmus har lavet en fin historie. Hvis ”Bashir” er svindler – som pirat eller som skuespiller – så er det, hvad der kan ske for alle, selv de mest garvede journalister. Men det er meget sjældent, og derfor skal man ikke gå ind og lave nye regler. Journalister har altid en meget skærpet agtpågivenhed, og det skal de blive ved med at have.«
Rettet 18.39: Journalisten havde skrevet, at bemærkningen om Mads Brügger faldt i forhold til filmen Ambassadøren. Det havde vi misforstået.
27 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Selvfølgelig er det en ridse i troværdigheden, fuldstændig enig.
Synes ikke filmens kvalitet lever op til at der iflg. Rasmus Krath ligger 3 års research bag! Rasmus Kraths spørgsmål til "piraterne" er til tider så indlysende uprofessionelle og ligegyldige at selv piraterne ikke orker at svare på dem. Er Rasmus Krath uddannet journalist, antropolog eller historiker som gør hans skildring af sagen særlig interessant? Nej, det er han ikke. Måske også derfor han så pinligt bliver taget ved næsen. Uanset om piraterne var ægte eller ej, er filmen ikke noget særligt. Ja selvfølgelig er det fattigdom der driver piraterne, det behøver man ikke sidde og se en meget kedelig dokumentar for at regne ud.
At en eller anden "eventyrer" uden faglig pondus eller særlig karismatisk personlighed render rundt og leger dokumentarist forklarer nok filmens ringe kvalitet.
@Niels Riis Ebbesen
Susanne har allerede påpeget, at simpelt research afslører, at du tager fejl.
Men lad os nu antage, at du ret. Gider du så forklare mig, hvorfor den person, som Dansk Folkeparti har udpeget til DRs bestyrelse, finder sig, at DRs journalister ikke må lave kritiske historier "om den omfattende kriminalitetsturisme, som er en af de negative konsekvenser af Eus åbne grænser"?
Du forholder dig til en bisætning. Det kræver ikke mange sekunders søgning for at finde indslag på indslag på indslag, der er kritisk over for præcis de emner, du nævner. Og hvis hele DR i den grad lå under for politikerne, sådan som du vedbliver at argumentere for, ville det selvsagt også gælde dramaafdelingen.
@ Susanne Sayers
Com-on, Borgen er da en dramaserie, det bliver vel, at der også henvises til scener i Matador...
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Niels Riis Ebbesen, der er lavet tonsvis af indslag om østkriminelle, landbrugets problemer med penicillin (tilmed blev DR anklaget for at være for landbrugskritisk, fordi 'Borgen' tog lige denne problemstilling op), der er lavet høringer om EU-modstand osv.
Det kræver altså en ualmindelig argumentresistent tankegang at tro, at DR's og TV2's journalister alle har nikket til, at man ikke tager følsomme emner op for at please politikerne. Kom nu videre. Rasmus har ret. Det har han tit, er min erfaring.
Flere