Trods corona er slaget nu i gang om DR’s nye overenskomst. Ledelse og medarbejdere har holdt det første forhandlingsmøde. Og den nuværende overenskomst udløber 1. juni.

Her kan du se, hvad begge sider kræver i forhandlingerne.

Medarbejdernes krav

Medarbejdernes krav er først og fremmest økonomiske. Det fremgår af en mail, som fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar har sendt til alle DJ-medlemmer i DR i sidste uge.

De kræver mindst 8,1 procent i lønstigning, helst i basislønnen – så alle får det samme. Medarbejderne ønsker også et markant løft af freelancernes løn, ligesom freelancere skal have pension og ulempetillæg ligesom de faste.

Tillidsfolkene arbejder også for højere startløn.

Og så er de ikke indstillede på at sælge sabbatten. Mange DR-medarbejdere optjener lønnet orlov over tid, som man i DR kalder ”sabbat”. Men tillidsfolkene er villige til at forhandle om eksempelvis en fritvalgsordning, hvor den enkelte medarbejder kan vælge at ”sælge” sin sabbat for penge.

Ledelsens krav

Ledelsens krav ligner dem, der var ved sidste overenskomstforhandling i DR. Der er tre overskrifter:

”For det første en ansvarlig udvikling i lønomkostninger, for det andet fleksibilitet og høj effektiv arbejdstid og for det tredje enkle vilkår,” skriver HR-chef Nanna Abildstrøm, som leder forhandlingerne på ledelsens side.

Hun sætter ikke procenttal på, hvad ansvarlig lønudvikling er, men forklarer:

”Ansvarlig udvikling i lønomkostninger handler blandt andet om, at vi ikke kan bruge flere penge, end vi får ind. DR får reguleret sine indtægter med forbrugerindekset. Det er inden for den regulering, at vi skal finde penge til overenskomster, men også tiltag, der gør, at vi kan følge med tiden – fx ny teknologi,” skriver Nanna Abildstrøm.

Når det kommer til tilstedeværelse og fleksibilitet, så handler det blandt andet om DR-medarbejdernes sabbatordning.

”Medarbejderne i DR er generelt meget fleksible, det ser vi blandt andet nu i forbindelse med corona, men fleksibiliteten er ofte ganske dyr pga. overenskomsternes arbejdstidsregler om opgørelsesperioder og overtid. Samtidig har vi særlige ordninger, der begunstiger nogle medarbejdere, fx sabbatten, som er ufleksible og hindrer høj effektiv arbejdstid,” skriver HR-chefen.

Nanna Abildstrøm nævner også, at ledelsen gerne vil forenkle aftalerne i huset, som har omkring 20 overenskomster.

Krav om mere løn

Fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar mener, det er på tide med betydelige lønstigninger til DR’s medarbejdere.

”Vores medarbejdere har stået stort set stille lønmæssigt i sidste overenskomstperiode, og faktisk også før – fordi DR’s økonomi har været under pres. Men DR’s økonomi er altid under pres. Derfor stiller vi nu det krav, at vi følger det øvrige arbejdsmarked med den lønstigning, vi skal have,” siger Henrik Friis Vilmar.

Han understreger, at det for ham vil være ”ansvarlig lønudvikling” at følge niveauet for andre offentligt ansatte.

Medarbejdernes krav om markante lønstigninger og nye tillæg til freelancere begrunder han også.
”Vi oplever nogle gange, at fastansatte afskediges og erstattes med freelancere. Det er jo ikke meningen,” siger han.

Står ”meget langt fra hinanden”

Sabbatten er ikke til salg, fastholder Henrik Friis Vilmar. Men han er villig til at forhandle om at ændre på den, hvis det kan være til gavn for både medarbejdere og ledelse.
”Sabbatten er vigtig for os. Den har stor værdi for dem, som holder sabbat – også meget større værdi end økonomisk. Vores medarbejdere er meget fleksible og arbejder benhårdt på alle tider af døgnet, så den sabbat er nødvendig,” siger han.

Henrik Friis Vilmar tør ikke spå, om parterne når at lande en overenskomst før 1. juni.
”Når du ser vores krav og de krav, som arbejdsgiverne har – så står vi meget langt fra hinanden. Jeg gætter for eksempel på, at vi har meget forskellige definitioner af, hvad ansvarlig lønudvikling er,” siger han.

Hvis der ikke aftales en ny overenskomst før 1. juni, fortsætter den nuværende aftale, indtil en ny er på plads.

Coronakrisen gør det svært at forhandle

Henrik Friis Vilmar forklarer, at coronakrisen har gjort det rigtig svært at forhandle.

DJ har en forhandlingsdelegation på i alt 12 personer, men på grund af corona har de ikke kunnet mødes fysisk med hinanden, ligesom det kun var tre forhandlere, som kunne være med til første møde i fredags. Der mødte også tre forhandlere op fra ledelsens side.

Tillidsfolkene har insisteret på, at man ikke vil holde forhandlingsmøderne digitalt. Henrik Friis Vilmar mener da også, at det første forhandlingsmøde var ”fint og i en god tone”.

”Men vi må vurdere situationen fra gang til gang. At vi ikke kan mødes med baglandet, som vi vil, spiller os et vigtigt kort af hænde. Hvis vi vurderer, at det er til ugunst for os, så må vi tage konsekvensen af det.”

Hvad betyder det?

”Det kan jeg ikke svare dig på lige nu. Vi må se,” siger Henrik Friis Vilmar.