DJ skal spare – nu skal hovedbestyrelsen beslutte hvordan

I dag og fredag skal DJ på hovedbestyrelsesmøde beslutte, hvordan forbundet i år skal spare 1,5 procent på budgettet. DJ vil samtidig fordoble medlemsvæksten til 2 procent. Men hvordan spare og øge medlemstal på samme tid? Formand: Medlemmerne vil ikke mærke besparelserne
  • Foto: Flemming Leitorp
    DJ budgetterer i 2019 med en medlemsfremgang på to procent. Sidste år var den én. Men det burde være muligt, mener formand, Lars Werge: ”Vi har tidligere været oppe på både tre og fire procent.”
17.01.2019 · 08:51

Dansk Journalistforbund (DJ) havde i 2018 et underskud på cirka fire millioner kroner og kan se frem til underskud på driften frem til 2021. På den baggrund har hovedbestyrelsen (HB) besluttet at stramme op på budgettet for 2019 og finde besparelser på 1,5 procent.

Nu skal HB vælge, hvor pengene skal findes. Det sker på baggrund af en række sparemuligheder, som direktør, Linda Garlov, vil fremlægge for HB, der holder møde i dag torsdag og i morgen fredag.

Formand, Lars Werge, fremhæver lavere lønstigninger i forbundet som en mulig besparelse.

”Vi sidder midt i forhandlingerne om de interne overenskomster. Og hvis lønstigningerne ikke bliver lige så høje som budgetteret, er der jo en besparelse der,” siger han, og nævner at organisationen også kan spare penge ved at holde møde på egne adresser frem for ude i byen.

Mindre medlemsvækst

Underskuddet skyldes blandt andet, at kontingentindtægten vokser mindre end budgetteret. I flere år har DJ forventet, at medlemstallet ville vokse med 3 procent per år. Sidste år reducerede ledelsen forventningerne til 2,5 procent, men i sidste ende landede fremgangen på 1 procent.

”Vi har stadig mange folk, der melder sig ind og gerne vil være en del af DJ. Udfordringen de senere år – og især i 2017 og 2018 – har været, at der er mange, der melder sig ud,” siger Lars Werge.

Ny plan skal sikre flere medlemmer

På hovedbestyrelsesmødet i november lød en af konklusionerne, at DJ i 2019 budgetterer med en medlemsfremgang på to procent.

Hvordan kan det være, at det nu er realistisk, at man kan ramme to procent i medlemsfremgang?

”Vi har tidligere været oppe på både tre og fire procent. Og nu har vi lagt en plan frem til hovedbestyrelsen om, hvordan vi skal fastholde flere. Og hvis man kan fastholde nogen, samtidig med der kommer flere til, så stiger medlemstallet jo,” siger Lars Werge.

Men dem, som forlader forbundet, efterspørger vel noget til gengæld for at blive? Flere kurser, mere rådgivning, et lavere kontingent eller lignende. Hvordan skal de lokkes til at blive i forbundet samtidig med, at der skal spares 1,5 procent?

”Jeg kan ikke se den kobling. Besparelserne vil ikke gå ud over kvaliteten for medlemmerne. Der skal også findes besparelser på Fagbladet Journalisten, og det tror jeg heller ikke, vil give et dårligere medlemsblad,” siger Lars Werge.

”Medlemmerne kommer ikke til at mærke, at der bliver sparet,” siger han.

Særlige tiltag for to medlemsgrupper

Lars Werge fortæller, at det særligt er inden for to grupper, at medlemmerne forlader forbundet. Det gælder nyuddannede og kommunikationsområdet.

”I de grupper vil vi lave nogle særlige tiltag, som sikrer, at DJ også får værdi for dem,” siger Lars Werge.

De initiativer, der foreslås for at holde på medlemmerne, er også på dagsordenen på hovedbestyrelsesmødet.

Ansættelsesstop, der kan fraviges

Hovedbestyrelsen har allerede besluttet, at DJ skal gennemføre ansættelsesstop i 2019. Det vil altså sige, at DJ's lønudgifter falder, hvis en medarbejder stopper.

Men hvordan vil DJ fastholde eller udvikle kvaliteten af forbundet med eventuelt færre folk?

”Det er ikke et definitivt ansættelsesstop. Det er et ansættelsesstop, der gør, at vi fra sag til sag tager stilling til, om vi kan klare den, eller om vi er nødt til at se bort fra ansættelsesstoppet,” siger Lars Werge.

Kommentar

17/01/2019 - 19:55

Hans Otto

Kære koleger i HB. I fht besparelser bør I overveje, hvorvidt udgifterne tildeltagelse i “folkemødet” i Bornholm står mål med fordelen ved at deltage!!! HVAD er de samlede udgifter for DJ - inkl. DJ´s folkevalgte og personale?
Kam hilsen
Hans Otto

Seneste jobopslag

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Radikale Venstre søger videojournalister

Radikale Venstre
Ansøgningsfrist: 18.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02