Hvis du i går sad med Dagbladet Information i hænderne, eller fik klikket dig ind på online-versionen, blev du måske mødt af følgende overskrift:
”Journalistforbundet svigter freelancerne og folkestyret”.
I en kronik skriver freelancejournalist Jens Malling, at Dansk Journalistforbund ikke gør nok for at forbedre freelancernes arbejdsvilkår i en tid med stadig sværere arbejdsbetingelser.
Han skriver blandt andet:
”Ikke nok med at forbundet ikke varetager freelancejournalisters interesser. Der er risiko for, at de tjener så lidt, at de ikke engang kan blive medlemmer.”
Man kan kun blive medlem af Dansk Journalistforbund, hvis man tjener mindst 18.380 kr. om måneden. Og for freelancere er der yderligere det krav, at de skal dokumentere indtægter i tre måneder forud for optagelsen – indtægtskravet er derfor 55.140 kroner for de seneste tre måneder for freelancere.
”Mediernes østarbejdere” mangler opbakning fra DJ
Jens Malling beskriver i indlægget, hvordan mediehusene de seneste år har sparet ved at fyre fastansatte – og derefter hyre dem ind igen som freelancere på dårligere vilkår.
”Under stærkt prekære forhold hutler ”mediernes østarbejdere” sig igennem for lave engangshonorarer fra den ene artikel til den næste,” skriver han.
Stikpillen til Dansk Journalistforbund lyder så, at man som ”mediernes østarbejder” ikke kan forvente nogen nævneværdig opbakning fra DJ.
”Det vildeste, forbundet svinger sig op til for at adressere problemet, er at tilbyde kurser til individuelle freelancere i, hvordan de bedst tilpasser sig forholdene ved at optimere og udnytte egne kompetencer,” skriver han.
Formand hos Dansk Journalistforbund, Lars Werge, er fuldstændig enig i, at freelancere har store problemer med arbejdsforholdene.
”Men modsat Jens Malling synes jeg jo, vi i forbundet arbejder med de problemer, der er i forbindelse med, at prekariatet på arbejdsmarkedet vokser,” siger Lars Werge.
Han fremhæver selv de kurser, som Jens Malling kritiserer i kronikken, som eksempel.
”Vi får altså gode tilbagemeldinger på de Biz-kurser, vi kører, hvor selvstændige og freelancere kan komme og få hjælp og gode råd til for eksempel at forhandle aftaler,” siger han.
Søger hjælp fra Christiansborg
Derudover fortæller formanden, at han de seneste år har prioriteret at deltage i forskellige offentlige debatter.
”I de debatter prøver jeg at påpege, at denne her udvikling og prekarisering på arbejdsmarkedet udfordrer fagbevægelsen så meget, at vi ikke bare kan bruge den velkendte danske model. Vi er nødt til at have noget opbakning fra Christiansborg,” siger Lars Werge – og nævner et eksempel:
”Skal konkurrencelovgivningen nødvendigvis fungere på samme måde for en enmandsvirksomhed som for Grundfoss og A.P. Møller?” siger han.
Lars Werge fortæller dog, at det er en svær politisk kamp.
Han henviser til Socialdemokratiets Kaare Dybvad, der i medierne har udtalt, at det voksende prekariat på arbejdsmarkedet ikke er noget, man behøver at bruge kræfter på. Kaare Dyvad kalder det en ”falsk problemstilling, som de kreative klasser har importeret”, fortæller Lars Werge.
”Jeg må indrømme, det er svært. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke tager kampen,” siger han.
Lars Werge fortæller derudover, at DJ er begyndt at kigge på, hvordan forbundet kan ændre sin freelancestrategi, som senest blev opdateret i 2013.
”Det er helt indlysende, at den skal ændres på nogle måder, som kommer til at tage de stigende udfordringer for freelancerne meget mere alvorligt,” siger han.
Lars Werge vil fjerne optagelseskrav
Jens Maling kritiserer i kronikken, at det er vanskeligt for freelancere overhovedet at blive en del af Dansk journalistforbund.
”De faldende lønninger og dårligere arbejdsforhold, der blandt andet har at gøre med forbundets passivitet, har ført til det uheldige forhold, at det nu kan være vanskeligt eller umuligt at leve op til DJ’s krav om en mindsteindtægt for at opnå medlemskab,” skriver han.
Kravet på en månedsløn på mindst 18.390 vil måske ikke lyde af meget for den fastansatte, som han skriver.
”Men den nævnte sum udgør et astronomisk beløb for freelancere, der lever af honorarer fra danske dagblade.”
Lars Werge forstår udmærket kritikken. Og han er faktisk enig i, at kravet om mindsteindtægt skal fjernes som optagelseskrav. Det spørgsmål blev drøftet på et møde i forbundets hovedbestyrelse i sidste uge, men er ikke behandlet færdigt endnu.
”Det er min forventning, at vi kommer til at fjerne det krav,” siger Lars Werge.
På seneste delegeretmøde i 2017 indførte forbundet en graduering af kontingentstrukturen.
”Vi besluttede, at hvis man kunne komme ind i forbundet – men ikke tjente ret meget – kunne man betale halvt kontingent eller en sjettedels kontingent,” forklarer Lars Werge.
Og til næste delegeretmøde skal det altså sandsynligvis drøftes og besluttes, om indtægtsgrænsen skal fjernes.
”Uden at sige for meget, tror jeg ikke, jeg bliver den eneste, der kommer til at stå bag det forslag til delegeretmødet,” siger Lars Werge.
Vigtigt at organisere dem, der ikke tjener meget
Kravet om en bestemt indtægt skyldes ifølge formanden, at forbundet før i tiden primært var for journalister.
”Det var meget attraktivt at komme ind. Men man havde ikke lyst til at devaluere begrebet journalist, ved at folk kom ind i forbundet, som ikke var journalister, men som gerne ville lade som om, de var det,” fortæller Lars Werge.
Derfor blev det vedtaget, at der – udover et krav om, at man skulle arbejde inden for journalistik, medier eller kommunikation – skulle tjene, hvad der svarer til lige omkring den øverste dagpengesats.
Men er det ikke efterhånden en outdatet tankegang? Har man ikke netop problemer med at få nok folk ind i forbundet?
”Jo. Og det er absolut også en af grundene til, jeg synes, det kunne være interessant at få kravet ændret. Men den primære grund er faktisk den samme som Jens Mallings. Altså at det er vigtigt også at kunne organisere dem, som også ikke tjener så meget.”
”Det er bedre, at de er inde hos os, og vi så for eksempel kan hjælpe dem med vores kurser – end at de står alene udenfor. Det presser jo hele arbejdsmarkedet i en nedadgående retning.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Dansk Journalist Forbund er uden tvivl een af de fagforeninger, som er bedst til at organisere og understøtte freelancere. Vi har lang erfaring med det 3. arbejdsmarked og kæmper for at sikre gode og rimleige vilkår for alle der arbejder med at levere kreativt indhold til medie- og kommunikationsbranchen. Derfor er kritikken fra Jens Malling delvist skudt over målet.
Når det er sagt, så har vi åbnet for debatten om at ændre optagelseskravet til DJ i erkendelse af, at det kan være vigtigere at organisere og støtte de mennesker, som forsøger at leve at at arbejde freelance på vores organisationsområde.
Udfordringen er naturligvis, at man også kan tjene så lidt, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om man overhovedet lever af at være freelancejopurnalist/selvstændig kommunikatør eller ville være bedre hjulpet ved at søge ind i en anden branche.
På den anden side sår vi også overfor et volsomt prækariseret arbejdsmarked, hvor mange mennesker grundlæggende bliver presset ud i en situation, hvor de er underbeskæftiget eller ikke får en (fast) aflønning, der matcher, deres indsats, som de kan leve af.
Så I min optik giver de hidtidige krav om, hvor meget man skal tjene for at live optaget i DJ ikke meget mening, med mindre man vil gøre forbundet til et eksklusivt selskab.
Vi kan dog ikke - uanset det kunne være fedt - hjælpe den enkelte freelancer til flere jobs og højere løn som sådan.
Men vi kan sammen skabe et fællesskab, hvor vi kan arbejde for bedre vilkår for alle. Det synes jeg, vi skal gøre.
Per Roholt
formand DJ Kommunikation