Tilbage i marts og april var den offentlige kommunikation om corona fra myndigheder og offentlige profiler præget af formaninger og udskamning.

For eksempel sagde statsminister Mette Frederiksen på et af sine pressemøder:

”Derfor bekymrer det os dybt, når vi hører, at nogle er begyndt at tage det hele lidt mere afslappet. Planlægger påskefrokoster. Tager hele familien med ud at handle.”

Og i en historisk tale til danskerne sagde dronningen om dem, som tillod sig at holde fester og runde fødselsdage:

”Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.”

Formaninger og udskamning er et stærkt greb til at få danskerne til at ændre adfærd på meget kort tid, slog professor i politisk psykologi Michael Bang Petersen fast.

Han forsker i, hvordan myndighedernes kommunikation virker til at få danskerne til at ændre adfærd i forbindelse med corona.

Og der står myndighederne lige nu med en klar udfordring: Halvt så mange som i april er bekymrede for, at de eller deres familie bliver smittet med corona. Samtidig er danskernes adfærd lige så afgørende som hele tiden for at holde smittetrykket nede.

”I forhold til den sundhedsmæssige kommunikation er det normalt en central ting at spille på bekymringen, at sige ’nu skal du passe på’. Men det spiller ikke særligt godt lige nu,” siger Michael Bang Petersen.

Pokalfinale vækkede udskamning

En del af myndighedernes kommunikationsopgave lader til at have løst sig selv. Danskerne har nemlig tilsyneladende fundamentalt ændret vaner om håndhygiejne.

Men når det kommer til at holde afstand, er danskerne begyndt at slække på kravene, viser Michael Bang Petersens forskning.

”Folk har både flere kontakter, som er inden for en meter i 15 minutter, og folk rapporterer selv, at deres opmærksomhed om at holde afstand er for nedadgående. Så der er en udfordring,” siger Michael Bang Petersen.

Det sås blandt andet ved pokalfinalen mellem Aab og SønderjyskE, hvor kampen måtte afbrydes, fordi Aab’s fans ikke overholdt reglerne for afstand.

Forløbet blev kommenteret vidt og bredt på sociale medier, hvor folk delte deres forargelse over fodboldfansenes adfærd.

det er virkelig møgfrustrerende at se Aab-fans bryde coronareglerne når nu vi langt om længe kan begynde at få flere på stadion. Lad nu være med at ødelægge det for os der vil på stadion! #aabsje

— Mattias Agger (@MatAgger) July 1, 2020

En forudsigelig udskamning, mener Michael Bang Petersen.

”Vi er stadig i gang med at finde ud af, hvad det præcist er for normer, vi skal følge i en situation med corona. Når vi skal ændre normer, spiller udskamning en stor rolle i at sige: ”Nu synes jeg ikke, I gør, som jeg synes, I skal” og også i at sige til andre: ”Hov, er I ikke enige om, at det ikke er sådan, man skal agere?”,” siger han.

På den måde er udskamning en måde til at nå til enighed om, hvordan vi navigerer i nye situationer.

”Så længe corona-epidemien er på dagsordenen, vil skammen ligge latent som noget af det, der kan blive aktiveret,” siger Michael Bang Petersen.

Han kalder det alligevel ’bemærkelsesværdigt’, at danskerne ikke er holdt op med at bruge udskamning, når smittetallene er så lave, som de er.

”Man kan formode, at det i særdeleshed vil tage til, hvis smittetallene stiger,” siger han.

Corona har ændret danskerne

Hans råd til myndighederne er at holde igen med udskamning og formaninger i kommunikationen – i hvert fald foreløbigt. Han arbejder ud fra en hypotese om, at ligesom adfærden påvirker smittetrykket, så har smittetrykket også direkte påvirkning på danskernes adfærd.

”Der er etableret et psykologisk beredskab hos befolkningen under nedlukningen. Så når der bliver råbt vagt i gevær, ved vi godt, hvad det betyder, og kan relativt hurtigt omstille os. Mens man kan være bange for, at hvis myndighederne holder en meget formanende kommunikation hele vejen igennem, kan det få sådan en ’ulven kommer’-effekt,” siger Michael Bang Petersen.

Corona har nemlig ændret danskerne. Måske lidt som SARS tilbage i 2003 ændrede indbyggerne i Hong Kong.

”De fik en hård medfart i forbindelse med SARS, og de var meget klar til alle sammen at tage masker på og holde afstand, fordi de havde erfaring med SARS in mente,” siger Michael Bang Petersen.

Fordelen ved at holde igen med udskamning og formaninger er klar: Så er muligheden der for at skrue op for den løftede pegefinger i kommunikationen, hvis en ny national bølge af corona slår ud.

”Hvorfor var det, vi ændrede adfærd så voldsomt under nedlukningen? Det var også, fordi der var det her klare skift i kommunikationen, hvor der pludselig blev talt med meget stor alvor fra samtlige helt centrale myndighedspersoner,” siger Michael Bang Petersen.

I april målte han, at omkring 70 procent af danskerne mente, det var ok at fordømme andre i det offentlige rum, hvis de for eksempel ikke holdt afstand. Nu er tallet under 60 procent.