Det er mørkt. Billedet er en anelse grynet. Og alligevel står det soleklart, at her er tale om et ægte skræmmebillede – i bogstavelig forstand: En kolonne på 15 militære lastbiler ruller som skåret ud af en katastrofefilm gennem Bergamos nattestille gader. De fragter ligkister ud af den norditalienske by.

Begivenheden natten til 19. marts blev filmet og fotograferet. Billederne blev delt vidt og bredt på sociale medier, og dagen efter bredte dokumentationen af den krigslignende scene sig også i danske nyhedsmedier.

”Her køres de døde ud af Bergamo i Italien – krematoriet kan ikke følge med,” skrev tv2.dk fra morgenstunden.

”Netop den slags billeder frygter man nu kan blive virkelighed i Europas andethårdest ramte land, nemlig Spanien,” sagde studievært Johannes Langkilde i TV Avisen om aftenen, mens militærlastbilerne trillede på en skærm bag ham i studiet.

Derfra bevægede billederne sig videre ind i regeringens kommunikation om corona. Det var ikke kun i Spanien, man skulle frygte, at den slags billeder blev virkelighed. For eksempel sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde 30. marts:

”I andre lande, der ser vi nu, hvordan militæret henter ligposer i lastbiler.”

”Alt det her, det sker i Europa, men der skal Danmark ikke hen.”

Eksemplificerer den røde kurve

Og det var et klogt træk at trække referencer fra Bergamo-billederne ind i den strategiske kommunikation, vurderer flere eksperter. For det var med til at få danskerne til at ændre adfærd.

”Det er et worst case scenario, en eksemplificering af den røde kurve.”

Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik ved Københavns Universitet

”Det har været et stærkt greb til at motivere danskerne til at følge myndighedernes anvisninger,” siger Christian Rydal Kirkebæk, seniorrådgiver ved Radius Kbh.

Billeder er effektive i retorik, fordi mennesker har nemmere ved at forholde sig til det konkrete end det abstrakte. Det illustrerer billederne fra Bergamo tydeligt, siger Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik ved Københavns Universitet.

”Det er et worst case scenario, en eksemplificering af den røde kurve,” siger hun.

Derfor var Bergamo-billederne som skabt til at lægge foran befolkningen i den strategiske kommunikation.

”Billedet er bragt ind i en argumentation, der skal legitimere regeringens politik. Påstanden er, at vi skal have restriktioner. Belægget er, at ellers kan det gå så galt her,” siger Lisa Storm Villadsen.

Understreger alvoren

Billederne fra Bergamo har prentet sig ind i hukommelsen, fordi de er ekstreme. Et stykke uvirkeligt virkelighed.

”Det her bliver de billeder – måske sammen med billederne af mennesketomme gader – som vi kan huske fra coronakrisen om mange år. Grunden til det er, at de er blevet delt meget, og at militærbilerne understreger alvoren i situationen,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han mener, at billederne trigger referencer til for eksempel massegrave og naturkatastrofer og kalder det ’godt håndværk’ at bruge billederne i regeringens kommunikation.

”Det bliver et kraftigt symbol, hvor man ikke kan være i tvivl om, at det skal man være bange for. Så du kan meget hurtigt få folk til at slutte sig sammen og sige: ’ja, det vil vi ikke have’,” fortsætter han.

Sætter fantasien på arbejde

Kristoffer Dahy Ernst, partner og kommunikationsrådgiver ved bureauet Friday kalder billederne ”makabre”.

”Når man sætter militæret ind, betyder det, at civilsamfundet har givet op, og derfor bevæger man sig fra fredstid til krigstid.”

Identifikationen ved billederne bliver forstærket af, at de er fra et område, som mange danskere kender fra skiferier eller vinrejser, og hvor gaderne minder om de danske.

”Det virker stærkt. For det kan lige så godt foregå herhjemme,” siger Kristoffer Dahy Ernst.

Det spiller også ind, at mange af de billeder og videoer, som blev delt, var taget af mobiltelefoner af civile og derfor ikke er af særlig god kvalitet rent fototeknisk. Det upolerede forstærker dramatikken, mener han.

Men først og fremmest er billederne stærke, fordi de sætter fantasien på arbejde.

”Du kan se lastbilerne, men du er nødt til at forestille dig ligene. Du kan se det logistiske apparat, men du er nødt til at forestille dig den brutale død, der har ramt de her mennesker,” siger han.

Ligger parat i hukommelsen

Igennem coronakrisen har Mette Frederiksen løbende refereret til billeder, som stod friske i hukommelsen hos den brede befolkning. Før billederne af lastbilerne i Bergamo var der også referencer til Italien og andre lande i Europa, for eksempel om mangel på respiratorer og pressede læger.

”I starten lød der formuleringer som: ’Vi skal ikke ende som Italien’. Men senere skiftede det til: ’Vi skal ikke have ligposer i lastbilerne’,” siger Henrik Kjerrumgaard.

”Det er præcis de historier, som man har kunnet se i TV Avisen og læse om i aviserne, som man bliver mindet om i hendes taler. Der vælger hun de stærkeste billeder, fordi de er mest skræmmende og dermed understøtter hendes politik stærkest,” siger Lisa Storm Villadsen.

”Det ville være mærkeligt, hvis hun ikke brugte Italien, selvfølgelig skal hun nævne Italien.”

Kristoffer Dahy Ernst, partner og kommunikationsrådgiver ved bureauet Friday 

Christian Rydal Kirkebæk bemærker, at Bergamo-billederne er blevet delt meget og talt og skrevet meget om.

Billederne blev brugt på to måder af regeringen, siger han: Først fremadrettet til at legitimere de restriktioner, der blev indført i forhold til corona. Men også bagudrettet, da det stod klart, at corona-smitten ikke bredte sig lige så aggressivt i Danmark, som det var sket i Italien.

”Så blev de brugt til at sige, at ’grunden til, at vi ikke er havnet i denne her situation med ligposer, der bliver kørt ud af byen, det er, at vi har handlet i tide’,” siger Christian Rydal Kirkebæk.

Kristoffer Dahy Ernst mener, Mette Frederiksens retorik fra nedlukningen og ugerne derefter bør stå som ”et skoleeksempel” på strategisk kommunikation.

”Det ville være mærkeligt, hvis hun ikke brugte Italien, selvfølgelig skal hun nævne Italien,” siger han.

Henrik Kjerrumgaard ville formentlig have brugt samme greb, hvis han havde skullet kommunikere.

”Men hvis man har stået og vidst, at Danmark ikke ender som Norditalien og brugt billedet alligevel, så misbruger man billedet eller bruger i hvert fald billedet mod bedre vidende,” siger han.

Et billede, der skaber politik

Ikke kun regeringen har brugt referencen til Bergamo-billederne. Det gjorde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, også under corona-partilederdebatten den 14. maj, altså næsten to måneder efter at billederne blev til.

Studievært Cecilie Beck spurgte Jakob Ellemann-Jensen, hvorfor politikerne på den ene side har handlet så resolut i forhold til corona, når de på den anden side endnu ikke har løst for eksempel klimaproblemerne.

”Er der ikke et eller andet galt i prioriteringerne?” spurgte hun.

”Det synes jeg ikke, der er. Jeg tror, vi alle sammen kan huske de billeder, vi så fra Italien, hvor man kom ind med militærkolonner i ly af natten for at fragte lig ud af byerne …,” indledte Jakob Ellemann sit svar.

Det vidner om, hvor stærke billederne er, mener Henrik Kjerrumgaard.

”Og hvis vi havde et lige så stærkt billede af for eksempel klimaforandringerne … Eller sagt på en anden måde: Billedet fra Bergamo siger også noget om, hvad der får politikere til at handle, og hvad der overbeviser folk om, at de skal gøre noget,” siger Henrik Kjerrumgaard.

”Så det viser i virkeligheden også menneskets ringe evne til at forestille sig noget, vi ikke har set eller oplevet.”