Mohammed Halloums fodboldhold har haft så god en sæson, at de har sikret sig oprykning til Serie 3, selv om der er tre spillerunder igen. Holdet AKF består blandt andre af spillere med rødder i en række arabiske lande, så de mente, at succesen var en god historie om succesfuld integration.
Men i stedet blev det til en historie om blandt andet Islamisk Stat i Den Korte Avis.
Selv om Den Korte Avis får mediestøtte fra staten – og ifølge eksperter bryder god presseskik i denne sag – kan Mohammed Halloum og hans holdkammerater ikke klage til Pressenævnet, som man normalt kan, hvis man føler sig dårligt behandlet i pressen. For der er intet krav om, at et medie skal leve op til god presseskik for at få del i mediestøtten.
Alt det havde Mohammed Halloum og hans fodboldhold ingen anelse om, da de sendte pressemeddelelser til en række medier i forsøget på at få den gode historie om deres hold ud. Det eneste medie, der tog historien op, var Den Korte Avis. Her kom historien som nævnt ikke til at handle om god integration. Tværtimod foreslog Den Korte Avis en forbindelse mellem fodboldholdet og en moske, der ifølge avisen ikke vil tage afstand fra Islamisk Stat.
»Vi har fået en rigtig dårlig behandling af Den Korte Avis. Vi er bare et lille lokalt fodboldhold, og hun (journalisten, red.) kæder os sammen med koranskoler, Islamisk Stat og alt muligt. Hvis de havde fortalt os, at det var den historie, de ville lave, ville vi selvfølgelig have taget afstand fra det,« siger Mohammed Halloum med henvisning til anklagerne.
Han fortæller, at han gerne ville klage til Pressenævnet, hvis det var muligt. Ifølge to eksperter ville han også have en god sag:
»Den Korte Avis skriver, at fodboldholdet ”tilsyneladende” er forbundet med Fredens Moske. Men der bliver ikke gjort noget for at undersøge det. De forelægger det heller ikke for fodboldholdet, og det er i strid med god presseskik,« siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura på Syddansk Universitet.
Eksperter: Den Korte Avis bryder presseetiske regler
Forskningschef og mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er enig i den vurdering:
”Hvis Den Korte Avis var omfattet af presseetikken, så skulle AFK (fodboldholdet, red.) i den første artikel have haft mulighed for at kommentere de påstande, der luftes om sammenhæng med moske, imam m.v.,” skriver Oluf Jørgensen i en mail.
Problemet for Mohammed Halloum er, at Den Korte Avis ikke behøver overholde de presseetiske regler. Reglerne er, at netmedier selv skal tilmelde sig Pressenævnet, hvis det skal være muligt at klage over dem. Den Korte Avis har ikke tilmeldt sig. Den eneste mulighed for kilder, der føler sig dårligt behandlet, er at lægge sag an ved domstolene.
For et halvt år siden var journalist på TV 2 Mads Bisgaard genstand for Den Korte Avis’ opmærksomhed. Her skrev avisen under overskriften ”Enhedslisten har en ven på TV2”, at den politiske journalist favoriserede Enhedslisten i sin dækning. Mads Bisgaard fortæller, at han aldrig blev kontaktet af Den Korte Avis for at svare på anklagerne, og han er irriteret over, at det kommer frem på første side, når man googler ham i dag.
»Det er ikke noget, der rører mig særlig meget, men jeg tager afstand fra artiklen og anklagerne i den. Der er meget vide rammer for, hvad man kan tillade sig journalistisk, men hvis man gør det, må man også følge spillets regler og høre modparten,« siger Mads Bisgaard.
Oluf Jørgensen mener, at teksten om Mads Bisgaard fremstår som en kommentar, hvor der ikke er krav om genmæle. Sten Schaumburg-Müller er uenig:
»Hvis der er tale om oplysninger eller beskyldninger, som kan være krænkende, hvilket må siges at være tilfældet her, så skal de forelægges. Det er ikke sket, så jeg vil vurdere, at det er i strid med god presseskik,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Får 64.000 kroner i mediestøtte
Selv om Den Korte Avis ifølge eksperterne bevæger sig på tynd is i forhold til presseetikken og ikke selv har ønsket at indordne sig under pressens egen vagthund Pressenævnet, så modtager avisen mediestøtte fra staten.
I år har Den Korte Avis modtaget cirka 88.000 kroner, og de har indsendt en redegørelse for dem, så de kan modtage støtte igen i 2015. Formålet med mediestøtten er ifølge Kulturstyrelsens hjemmeside at ”fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark”.
Men der står ikke noget i kriterierne om, at de medier, der skal styrke demokratiet, skal lave op til en presseetisk standard. Det har Mohammed Halloum fra fodboldholdet AKF svært ved at forstå:
»Jeg synes, det er dybt forkasteligt, at de kan få penge fra staten. Hvis man læser Den Korte Avis, så er det jo ren propaganda, de har gang i,« mener Mohammed Halloum.
Udvalget bag mediestøtten: Etik bør være kriterium
Han er ikke den eneste, der undrer sig over, at staten ikke stiller krav om, at medier skal leve op til nogle etiske principper for at få mediestøtte. Hele mediestøtten blev lavet om for et par år siden, og det såkaldte Dyremose-udvalg lagde grundstenene til den måde, støtten ser ud i dag.
Formanden for udvalget var Henning Dyremose, der er tidligere finansminister og adm. direktør for TDC. I den rapport, udvalget afleverede til regeringen, stod, at det ville være problematisk i forhold til EU-lovgivningen, hvis man krævede, at medier skal være tilmeldt Pressenævnet for at få mediestøtte. Til gengæld anbefalede udvalget, at det skal være et kriterium, at alle medier, der får mediestøtte, lever op til god presseskik.
Men netop det kriterium røg ud, da den endelige lov blev vedtaget. Det undrer Henning Dyremose i dag:
»Det afgørende er, hvad politikerne beslutter, men jeg står selvfølgelig bag min anbefaling fra dengang,« siger han til Journalisten.
Henning Dyremose fortæller, at ideen bag at omlægge støtten netop var at sikre produktionen af kvalitetsjournalistik. Det indebærer i hans optik, at et medie lever op til god presseskik.
»Det er lige så naturligt, at man skal overholde god presseskik, når man får mediestøtte, som at man ikke må slå sin kone,« siger Henning Dyremose.
Etik følger med privilegier
Professor Sten Schaumburg-Müller er enig i, at god presseskik bør være et kriterium – i en eller anden grad – for at modtage mediestøtte:
»Jeg ville bestemt have foretrukket, at det var et kriterium for uddelingen af støtten. Hvis en modtager af mediestøtte systematisk overtræder god presseskik, så burde mediestøtten kunne tages fra dem,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Han fortæller, at medier har særlige rettigheder – for eksempel udvidet ytringsfrihed – ifølge Den Europæiske Menneskeretskonvention. Til gengæld skal de leve op til nogle etiske standarder.
»Der er et solidt mediejuridisk grundlag for at sige, at der bør være en kobling mellem privilegier og etisk ansvar,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Lave om på reglerne
Forskningschef Oluf Jørgensen mener, at man bør være tilmeldt Pressenævnet for at modtage mediestøtte. Ifølge Dyremose-udvalget ville det være i strid med EU-reglerne at kræve, fordi det ville udelukke udenlandske medier. Det kan man godt lovgive sig ud af, mener Oluf Jørgensen:
”Medieansvarsloven gælder for "indenlandske skrifter", og kriteriet er, at udgiverens virksomhed udøves her i landet. Det kan tænkes, at lovens kriterier for, hvilke medier der er omfattet, skulle ændres for at leve op til EU-krav for mediestøtte. Eller måske er det tilstrækkeligt at klargøre, at kriteriet om virksomhed, der "udøves her i landet" også omfatter international journalistik, der sigter mod et dansk publikum,” forklarer Oluf Jørgensen i en mail til Journalisten.
Journalisten har forsøgt at få en forklaring fra kulturminister Marianne Jelved (R) på, hvorfor regeringen valgte at se bort fra Dyremose-udvalgets anbefaling om, at god presseskik skulle være et kriterium for at få mediestøtten. Ministeren er endnu ikke vendt tilbage.
Vi ville også meget gerne spørge Den Korte Avis’ to stiftere, Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, hvorfor de ikke har tilmeldt sig Pressenævnet, og hvad de mener om den kritik af deres artikler, som bliver fremført i denne artikel. Men de er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelser.
Rettet kl. 14.39 den 11. november 2014: Den Korte Avis fik 88.000 kroner i mediestøtte i 2014 – ikke 64.000 som det tidligere fremgik af artiklen.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
100% min mening har lige i en anden tråd giver udtryk det for: Vil man have mediestøtte fra statskassen så skal man også være tilknyttet pressenævnet i hele den perioden af mediestøtten. Ellers vil det jo koste en bondegård at få en advokat til at køre en klagesag. Det åbenbart det Den korte Avis spekulerer i.
alle medier får støtte, hvis jeg husker ret er det lige under 400 mill. Der sidste år belev givet i mediestøtte.
Blandt de største modtager er Information med ca. 28 mill.
Hvorfor spare vi ikke disse penge, og lader dem der kan overleve ved at sælge deres nyheder overleve og resten kan lukke!
Knud Løkke: Ja. Se hele listen her http://www.pressenaevnet.dk/Klagevejledning/Hvem-kan-man-klage-over.aspx
Bare lige et hurtigt spørgsmål: Er "Arbejderen" og "Modkraft", som jo også modtager mediestøtte, tilmeldt pressenævnet?
>Rasmus Holm
Forkert.
DKA kontaktede i flere omgange "fodboldholdet" uden at få formel tilbagemelding.
Læs artiklen fra DKA inde du flyder over og kolporterer "bekvemme" synspunkter.
Flere