Journalisters magt er stor. Læs her tre historier om at blive hængt til tørre i medierne – som de implicerede oplevede det. Manden, der måtte skifte navn. Kokken, der blev hånet af Berlingskes madanmelder. Og direktøren, der blev hængt ud i 16 medier, og hvor kun tre journalister spurgte til hans version.
CHATKONSULENTEN: "TV2 TOG MIT LIV."
Stemplet. »Det er afgørende, at vi kan adskille moral fra jura.«
Niels Thure Krarup siger ordene med fasthed i stemmen.
For 26 år siden arbejdede han som folkeskolelærer og lærte i den forbindelse Rudy Frederiksen at kende som leder af videoværkstedet på Centralen for Undervisningsmidler. Krarup blev sidenhen journalist og fulgte aktivt med, da sagen om Rudy Frederiksen eksploderede.
Rudy Frederiksen på forsiden af Ekstra Bladet – Foto: Ekstra Bladet
Tirsdag den 5. september 2006 sendte TV 2 et Operation X program med titlen 'Narret til porno'.
Programmet handlede om, hvordan Rudy Frederiksen, der på det tidspunkt var ansat som sikker-chat konsulent ved Ringkøbing Amt, ved hjælp af løfter om modelarbejde fik unge piger mellem 15 og 18 år til at dyrke sex med ham, mens han filmede det. Programmet indeholdt undercover optagelser af Rudy Frederiksen, der detaljeret fortalte om, hvad der tiltrak ham ved de unge piger.
"Nogle små, lækre, tynde nogle med gode patter. Det kan jeg godt lide", siger Rudy Frederiksen i optagelserne.
"Og så er det lidt sjovt at have dem liggende tre på stribe på sofaen med røven lige i vejret og knalde dem bagfra. Og så fra den ene til den anden. Og så gå lidt tilbage med kameraet. Der ligger de tre og så ned på min stive pik og så hen – going going going."
Rudy Frederiksen griner glad på optagelserne, mens han fortæller om sine sexoplevelser.
Programmet startede en sand mediestorm i Danmark. I dagene efter 'Narret til porno' var blevet sendt, skrev både de store dagblade og mange lokalaviser om sagen og om Rudy Frederiksen – eller 'Pikken fra Herning', som han hurtigt blev døbt.
Rudys ven: Journalist Niels Thure Krarup har arbejdet sammen med Rudy Frederiksen. Han siger, at Rudy er en gammel gris, der har udlevet nogle af sine fantasier. Men han er ikke pædofil. – foto: Hans Christian Jacobsen
I Herning fulgte Niels Thure Krarup med i alt, hvad der blev skrevet, og han fik hurtig en dårlig smag i munden over det, der i hans øjne var en ensidig og uretfærdig dom fældet af medierne.
»Det er i offentlighedens interesse at høre om Rudy Frederiksen, men sagen var så sammenfiltret, at ingen kunne finde hoved eller hale i det. Der var overskrifter som 'Småpiger er billigere end ludere', og en anden skrev 'Folkeskolen var hans jagtmark', selvom der ikke var noget som helst belæg for det. Og det viste sig også senere i retssag-en, at der ikke er ført skyggen af bevis for, at han har forsøgt at gøre noget med mindreårige. Han er en gammel gris, der ikke har nøjedes med at tænke sjofelt, men også har udlevet nogle af de der fantasier. Men Rudy er IKKE pædofil. Der er ingen, der er kommet i nærheden af at vise, at han er pædofil. Men man har stemplet ham som pædofil«, konkluderer Niels Thure Krarup.
I København sad tv-tilrettelægger Kristian Laursen på samme tidspunkt og fulgte konsekvenserne af det program, han havde været med til at lave. Det var Kristian Laursen, der var muldvarpen i 'Narret til porno', og han lærte Rudy Frederiksen godt at kende undervejs.
»Da programmet bliver sendt, ringer der allerede folk ind i løbet af udsendelsen, der vil slå ham ihjel, og det er virkelig rystende for os. Vi er ikke interesserede i, at der skal ske sådan nogle ting«, fortæller tv-journalisten.
»Undervejs i researchen overvejede vi de her ting hundredvis af gange. Jeg lærte jo manden at kende, og uanset om det ikke er godt, det har han har gjort, så har jeg ikke lyst til at skade nogen.«
Det ændrer dog ikke på, at Kristian Laursen tre et halvt år efter stadig står 100 procent inde for indholdet af programmet.
»Vi har udeladt mange ting i programmet for at beskytte ham. Og vi lavede en aftale med Ekstrabladet og de øvrige aviser om, at vi gerne ville hjælpe dem, hvis de lod hans familie være i fred,"« siger Kristian Larsen, der forklarer, at Operation-X normalt handler om en hel branche, hvor det er den ansvarshavende, der bliver konfronteret. Grunden til, at Rudy Frederiksen fik sit eget program, var på grund af hans egenskab som offentlig ansat chatkonsulent.
Allerede inden programmet blev sendt, gik Rudy Frederiksen under jorden. Da sagen var blevet offentliggjort, frygtede han for sin sikkerhed – og med god grund. Da han på et tidspunkt ankom til banegården i Herning, blev han slået ned og vågnede først op på sygehuset.
Alligevel valgte han ikke at anmelde overfaldet. Da Niels Thure Krarup senere spurgte hvorfor, svarede Rudy Frederiksen:
"Det, regner jeg med, er betingelserne for mit liv nu".
Dommen over Rudy Frederiksen faldt den 18. juni 2007 og lød på 30 dages ubetinget fængsel for distribution af børnepornografisk materiale. Det var de billeder, som han havde sendt til Operation X's muldvarp. Efter dommen bosatte Rudy Frederiksen sig i udlandet. Hans kone gennem 35 år var gået fra ham, og hans tre døtre har ikke siden ville se deres far.
Politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Henriksen var efterforsker på sagen mod Rudy Frederiksen. Selvom han havde været ansat hos politiet i mange år, overraskede det ham, hvor voldsomt medierne reagerede.
»Jeg skal ikke vurdere, hvordan pressen arbejder, men hvis en sag bliver fremstillet på den måde i fjernsynet, så entydigt, som det gør der, så er det en form for offentlig lynchning. Så er det lige meget, hvad han siger – alle vil tro på de viste billeder«, udtaler han og tilføjer:
»Det, der er værd at diskutere, er, når man sender sådan en muldvarp ind, hvor meget understøtter det så Rudy Frederiksens aktivitet? Havde han gjort det her, hvis der ikke havde været en-eller-anden 'fotograf' ovre i København, der var meget samarbejdsvillig, for så kan det være, det bare var noget i hans fantasi. Det kan vi jo ikke vide.«
Ifølge Ole Henriksen fik politiet i løbet af efterforskningen henvendelser fra 2-3 piger, der havde været i kontakt med Rudy Frederiksen. Et lille antal, som journalisten fra Operation X ikke kan genkende. Kristian Laursen forstår i det hele taget ikke, at sagen juridisk set ikke havde større følger for Rudy Frederiksen.
»Jeg er jo ikke jurist, men det har altid undret mig, at politiet valgte at lave et anklageskrift, der kunne give ham en måneds fængsel, som han så fik. Der er jo en strafferamme op til seks år.
Rudy fortalte, at han havde været i gang i 25 år, så det er mange hundrede piger, det drejer sig om. Og alt det har politiet slet ikke undersøgt.«
Da Journalisten skal i gang med at skrive denne artikel, forsøger vi at få fat på Rudy Frederiksen. Han bor stadig i udlandet og kontakten til ham går gennem to kontaktpersoner, der anonymt sender Journalistens mail videre, så vi ikke kan se, hvem den endelige modtager er. Rudy Frederiksen svarer aldrig selv på vores henvendelser, men vi bliver henvist til en hjemmeside, han har oprettet i et forsøg på at rense sit navn.
Hjemmesiden www.skysite.dk/rudy er en meget lang og lettere rodet gennemgang af de forskellige aspekter i sagen. På hjemmesiden står der en mailadresse til den tidligere chat-konsulent, men heller ikke her får vi svar fra Rudy Frederiksen.
Hans ord på hjemmesiden siger dog utvetydigt, hvad han mener om Operation X's journalistik.
»Nu bagefter kan jeg godt se at Operation X havde planlagt alt dette lige så detaljeret, som en morder ville have gjort, og det blev da også et mord. TV 2 tog mit liv.«
KOKKEN: "DEN ANMELDELSE HAR HAFT STORE PERSONLIGE KONSEKVENSER FOR MIG" – foto: Ulrik Jantzen/Scanpix
Hånet. »Jeg har ikke råd til at sige mere«.
Ordene er Carsten Olsens; tv-kokken som de fleste kender under aliasset Den Skaldede Kok.
I 2007 skrev Berlingskes madanmelder Søren Frank under titlen 'En ommer i Tivoli' en meget dårlig anmeldelse af Den Skaldede Koks overtagelse af restaurant Perlen. Søren Frank skrev blandt andet, at oplevelsen: « …har skrevet sig ind på top ti-listen over mit livs værste restaurantoplevelser worldwide (der blandt andet tæller et besøg på en italiensk restaurant i Thorshavn og et måltid i bunkeren under Hotel Tuzla under den bosniske borgerkrig.)"
Og selvom der er gået to år, siden den blev trykt, frygter Den Skaldede Kok stadig de konsekvenser, der kan komme ud af at tale om emnet.
»Den anmeldelse har haft store økonomiske og personlige konsekvenser for mig, dem har jeg ikke råd til at tage en gang til«, fortæller han.
Restaurant Perlen var blevet drevet af det samme familiedynasti i mange år, da Den Skaldede Kok tog over i foråret 2007.
»I de fire dage, der gik, efter anmeldelsen havde været i, blev der aflyst 250 kuverter. Vi spurgte direkte, om det havde noget med anmeldelsen at gøre, og det havde det«, fortæller han.
Søren Franks anmeldelse var ikke den eneste, der anmeldte Perlen dårligt den sommer, de fleste af anmeldelserne var negative.
»Men hans anmeldelse var den eneste, der svinede os til. Han svinede alle til: Mig, Tivolis abonniner, rockerne . . .«.
Det er især det indledende afsnit i madanmeldelsen, der indeholder de personlige angreb:
»Jeg skal blankt erkende, at jeg intet ved om denne skaldede kok, som slår sine folder på DK4, en tv-kanal, mit fjernsyn lykkeligvis ikke er i stand til at modtage. Det eneste, jeg har registreret er, at han med sine tatoveringer og store underarme ligner en HA-rocker, og det er ikke nødvendigvis noget plus i min karakterbog«, skriver Søren Frank i madanmeldelsen.
Den Skaldede Kok kender til andre restauratører, der er blevet dårligt anmeldt af Søren Frank, blandt andet ejeren af Skt. Gertruds Kloster, der blev anmeldt i 2001 og måtte dreje nøglen om i 2003.
»Den mand lukkede Skt. Gertruds kloster. Det er den magt, Søren Frank har.«
To år efter anmeldelsen blev trykt, gør det stadig Carsten Olsen oprevet at tale om sagen.
»Jeg er ikke sur over anmeldelsen, jeg er ked af det«, uddyber han.
Han synes, det var uretfærdigt, at madanmeldelsen handlede om hans fysiske udseende, om hvem han omgås i sin fritid og om hvilken tv-kanal, han arbejder for.
»Det er fair at blive kritiseret, hvis man ikke er god nok. Og vi var ikke gode nok. Men han skal opføre sig ordentligt.«
»Det er grotesk, at Den Skaldede Kok er ked af, at nogen har kommenteret hans udseende«, udtaler madanmelder Søren Frank, da han bliver konfronteret med Den Skaldede Koks kritik af, at madanmeldelsen 'En ommer i Tivoli' i høj grad handlede om hans udseende.
»Han kalder sig 'Den Skaldede Kok', det navn stod sågar på regningen. Når man bruger sit udseende på den måde, så sender man et kraftigt budskab ud. Og hvis man brander sig på sit udseende, så risikerer man at blive bedømt på det«, fastslår Søren Frank, der stadig mener, at det var på sin plads, at han lod Carsten Olsens image indgå som et element i sin madanmeldelse.
Madanmelderen: »Jeg føler ikke, at jeg ødelægger nogens liv.« – foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Efter at have fungeret som madanmelder i 14 år, har Søren Frank nogle klare holdninger til, hvordan han griber en madanmeldelse an.
»Mine regler er, at jeg agerer som Hr. og Fru Jensen, når jeg er ude. Og så giver jeg som regel en restaurant én til to uger at starte op på, inden jeg anmelder dem. Det faglige kan man ikke beklikke mig på. Der er få, der har været så meget omkring som mig«, fortæller han.
Søren Frank er uddannet journalist og har en stor interesse for mad. Hans faglighed består i jævnligt at spise på de bedste spisesteder, så han kender niveauet på restauranter rundt omkring i verden.
»Man er nødt til at vide noget om grundprincipperne ved madlavning, men det helt afgørende for mig er, at jeg er inde i referencematerialet.«
Når det er sagt, så er der ifølge kritikeren frit slag for, hvad man skriver i anmeldelsen.
»Den skrivende har ret til råt for usødet at komme med sin egen holdning. Og bagefter gider jeg ikke kommentere enkeltsager. Der er ikke noget at diskutere, kritik er ikke til debat. En anmeldelse er absolut, den kan ikke modereres efter en hyggelig snak«, understreger Søren Frank, der tidligere har været ude for, at kokke, der har følt sig uretfærdigt behandlet, er gået til medierne.
»Jeg føler ikke, jeg ødelægger nogens liv. Der er også 10 andre anmeldere. Hele ideen i kritikersystemet er, at det er baseret på flere anmeldere.«
Ifølge madeksperten er der også en helt bestemt grund til, at visse anmeldelser forfølger restauranter længe efter, at de har været trykt.
»De tilfælde, der bliver stående i folks bevidsthed, er dem, hvor kokkene har taget til genmæle. Dem husker folk stadigvæk. Jeg skrev engang en rigtig dårlig anmeldelse af Jensens Bøfhus, hvori jeg opfordrede læserne til at anmelde restauranten til politiet. Men Jensens Bøfhus sagde intet om det, og det glemte folk igen.«
Når han ser tilbage på sin karriere, er der ganske få ting, han ville gøre om.
»Hvis jeg har fortrudt en anmeldelse, så er det oftest, fordi jeg har været for venlig. Som udgangspunkt vil jeg gerne hjælpe og være venlig, Men det devaluerer hele stjernesystemet, hvis jeg giver mere ros end et sted fortjener. Fra branchen møder man også mere respekt, hvis man er lidt fedtet med stjernerne.«
Når han ser tilbage på den specifikke anmeldelse af Den Skaldede Koks overtagelse af Perlen, er det kun enkelt ting, han fortryder.
»Hvis jeg skulle skrive den om, så ville jeg fjerne ordet HA [Hells Angels – red]. Det var måske upassende…«
Ellers står Søren Frank stadig ved indholdet af madanmeldelsen, der i sin tid fik 'én lille friturefedtet stjerne' i Berlingske Tidende.
»Jeg er der på vegne af læserne. Det kan være, at gæsterne er ude til en 90-års fødselsdag. Det kan være, det er en vigtig forretningsmiddag eller en date. Sådan en aften kan ikke gøres om!«
Den Skaldede Kok:
Forpagter af restaurant 'Den Skald-ede Kok' i Tivoli (tidligere kendt som Perlen) og indehaver af cate-ringfirmaet 'Den Skaldede Kok. Har sit eget madprogram på DK4.
Søren Frank:
Uddannet journalist. Madanmelder på Berlingske Tidende siden 1996. Kendt fra tv-programmet 'Kokkekampen' på TV3.
DIREKTØREN: "HVORDAN KAN EN AVIS BRINGE DET UDEN AT BEDE OM MIN KOMMENTAR?"- foto: Rasmus Baaner
Overhørt. Det går ofte hurtigt, når medier opsnapper og viderebringer en negativ historie. Arbejdsgiver Gorm Lokdam har prøvet at blive hængt ud i en artikel fagbladet 3F. Bagefter citerede 16 medier kritikken, men kun tre medier ringede for at få hans udlægning.
I november 2009 bringer fagbladet 3F en artikel med overskriften 'Godsejer snyder ansatte på stribe'. Historien handler om, at Gorm Lokdam gang på gang ender i retten, fordi han ikke betaler overarbejdstimer til sine ansatte. Gorm Lokdam mener selv, at påstandene er ukorrekte og at fagbladet har fejlciteret ham. Den sag ligger nu til afgørelse i pressenævnet.
Artikel i 3Fs medlemsblad – foto: 3F
Da artiklen har været bragt i fagbladet, bliver den sendt ud gennem Ritzau og efterfølgende citerer en lang række lokal- og webmedier sagen – ifølge Gorm Lokdam uden at kontakte ham for at få hans version.
»Det, der undrer mig, er, at en hvilken som helst avis kan finde på at bringe sådan en artikel uden at bede om en kommentar hos mig. Og det var stort set alle sammen, undtagen Fyns Amtsavis.«
Det er journalist Camilla Qvistgaard Dyssel fra Fyns Amts Avis, der kontakter Gorm Lokdam, inden hun den 25. november skriver historien med overskriften 'Fagforbund erklærer godsejer krig'.
Gorm Lokdam har været lige så frustreret over gengivelsen i forskellige medier, som han var, da den oprindelige artikel blev trykt.
»Nordjyske medier har nærmest skrevet af efter 3F, og dem bad jeg også om at bringe en berigtigelse, det har de også nægtet, der har jeg også klaget til pressenævnet angående den artikel.
3F's chefredaktør havde den holdning, at det de havde skrevet, det var de berettiget til at skrive. Den anden chefredaktør for Nordjyske Stiftstidende havde et mere interessant argument, det var, at når det havde stået i Ritzau, så måtte de jo kunne citere det«, fortæller Gorm Lokdam.
Blandt de artikler, der bliver skrevet efter Ritzaus telegram, har otte af dem ordet 'snyd' i overskriften. Det er karakteristisk for webmedierne, at de gengiver Ritzaus tekst mere eller mindre ordret – fire af dem bringer det citat, Gorm Lokdam mener, han er citeret forkert for.
I modsætning hertil kontakter praktikant Jonas Guldberg fra DR Fyn Gorm Lokdam for at få en kommentar, men når ikke at få kontakt med ham inden deadline. Også Peter Welander fra Fyns Stiftstidende taler med ham i forbindelse med artiklen: "Tidligere elev: Jeg blev snydt", der er afledt af 3Fs graven i sagen.
Det har været en ubehagelig oplevelse for Gorm Lokdam at blive hængt ud for ting, der ifølge ham er ukorrekte, men hos 3F står de fast ved deres artikel.
»Jeg har udmærket samvittighed«, siger journalist ved fagbladet 3F, Morten Halskov.
Sammen med journalistpraktikant Nina Andersen dækker Morten Halskov løbende Gorm Lokdams sager, hvilket Lokdam opfatter som en hævn fra fagforbundets side.
»Det må stå for Gorm Lokdams egen regning. Det er jo sådan, at fagbladet 3F er forskelligt fra fagforbundet 3F. Altså fagbladet 3F skriver artikler, det er en journalistisk arbejdsplads, hvorimod fagforbundet tager sig af faglige sager.«
Fagblad og forbund er dog ikke mere adskilt, end at fagbladets chef også er 3Fs kommunikationschef, Palle Smed.
Ved Fagbladet 3F er de vant til at andre medier viderebringer deres historier.
»I 2009 var der 551 historier, som fagbladet havde lavet, som andre medier bragte«, fortæller fagbladsjournalisten. At mange medier gengiver deres artikler uden selv at lave yderligere research betragter han som et skulderklap.
»Det hænger selvfølgelig sammen med, at fagbladet har opnået en vis troværdighed i journalistbranchen, sådan at man som journalist på en del medier ikke sætter spørgsmålstegn ved, om det er troværdigt eller ej. Det er i hvert fald min forestilling.«
Gorm Lokdam:
Direktør for en række slots-hoteller på fem danske godser: Kokkedal ved Torslev, Vraa ved Tylstrup, Store Restrup ved Sønderholm, Sophiendal i Veng, Hvedholm ved Horne og Sauntehus i Saunte.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg syntes ikke medierne har været FOR fordømmende i Rudy Frederiksen sagen. Der er ik nogen der har tvunget ham til at sige de ting han sagde.
Han har dømt sig selv. Han vidste der var en chance for at blive opdaget, som han har nævnte flere gange at han frygtede det ville ske.. Han ved at folk bliver hængt ud i medierne i DK. Med muldvarpe ect ect. Om tv2 har udnyttet det, jah det kan diskutteres. Jeg mener tv2 har forhindret ham i at skade flere mennesker.
Han ved at der er stor mediefrihed i DK. Han vidste han havde et ansvar, som blev misbrugt fuldt ud. Jeg sys ik det gir nogen mening at sige at han blev dømt for hårdt. Han var klar over de konsekvenser, det han havde gang i kunne medfør, han tog chancen, og den gik ikke !
Det han har påført andre i 25 år, har klasket ham 3 gang lige tilbage i ansigtet.
Det er så behageligt og nemt at sidde og spille offer. Og lave en hjemmeside hvor han kan have folk ansat, til at lægger det fulde ansvar fra sig. Det gør ondt på ham. men at han finder på en masse forklaringer nu, siger mig noget om at han forsøger at rense sit navn med endnu engang fis og facade.
Det er meget trist at hans liv er ødelagt. men det er og bliver ham selv der havde det fulde ansvar for hans eget liv, og de valg han tog. ikke tv2.
For mig lydder det som om at denne artikel, (mht Rudy) fralægger ham en del af sit personlige ansvar.
Hej
Det sker rigtig ofte at medierne (og befolkningen) dømmer en person, inden retssystemet gør det. Det er desværre sådan spillereglerne er, i et oplyst samfund. Medierne sætter dagsordenen.
@ Jakob Albrecht,
Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at alle disse forsmåede mennesker skal have spalteplads i Journalisten. Håber, det forbliver en engangsfejl..
Kære Palle
Når vi skriver om Rudy Frederiksen, Den Skaldede Kok og Gorm Lokdam er det ikke, fordi de er forfulgte uskyldigheder. Men fordi vi ønskede at høre deres version af at blive kritiseret i pressen.
For Gorm Lokdams vedkommende var han sur over, at Ritzau laver en citathistorie på Fagbladets artikel og sender den ud uden at spørge ham selv. Efterfølgende blev historien gengivet i en række medier, hvoraf et fåtal ifølge Gorm Lokdam bad om hans udlægning.
Det er rigtigt at Gorm Lokdam klagede til Pressenævnet, og at nævnet gav Fagbladet 3F medhold.
Ved en fejl kom det ikke med i Journalistens artikel, og det beklager jeg.
Hilsen
Jakob Albrecht
redaktør
Hvor er Journalistens presseetik?
I Journalistens tema om Mediernes fordømmende magt bliver Fagbladet 3F taget under behandling. Desværre glemmer Journalisten selv nogle af de allermest basale presseetiske regler. Og det er jo ærgerligt, når det netop var den presseetiske fane, Journalisternes fagblad forsøgte at hæve.
Omtalen af Fagbladet 3F’s artikler med godsejer Gorm Lokdam er underlig tendentiøs og kommenterende og lever bestemt ikke op til god journalistisk standard.
Det stræber vi efter på Fagbladet 3F, hvor vi dagligt leverer god, grundig og troværdig journalistik, og som netop af den årsag hurtigt finder vej ud i mediestrømmen.
Hvordan andre medier behandler vores historier er ikke vores ansvar. Men lad mig i al beskedenhed tilføje, at Fagbladet 3F indenfor de seneste fem år to gange er blevet nomineret til en Cavlingpris, har vundet FUJ-Prisen for fremragende undersøgende journalistik og tre gange har fået Danske Specialmediers fornemmeste journalistiske hæder, Bordingprisen.
Vi har med andre ord orden i tingene og styr på vores dokumentation. Og derfor har vi hverken i denne eller andre sager fået så meget som en løftet pegefinger i Pressenævnet.
Det gælder også historierne om godsejer Gorm Lokdam, der i Journalistens artikel får fri adgang til at fremsætte løse postulater om, at Fagbladet 3F har bragt ”ukorrekte påstande” og ”fejlciteret” ham. Desuden fremgår det af artiklen, at hans klage over Fagbladet 3F ”ligger nu til afgørelse i Pressenævnet”.
Ingen af delene er korrekt.
Gorm Lokdam rejste overfor Pressenævnet mindst 14 konkrete anklagepunkter og krav om berigtigelse og genmæle. Pressenævnet frifandt Fagbladet 3F den 20. januar på samtlige punkter - herunder altså anklagerne om ukorrekte påstande og fejlcitering.
Fagbladet 3F gjorde straks Journalisten opmærksom på kendelsen fra Pressenævnet, som Journalisten altså var i besiddelse af i rimelig tid inden bladet gik i trykken.
Dertil kommer, at Journalisten allerede 15. december fik gennemgået vores omfattende dokumentation og samtidig hørte en lydoptagelse af Fagbladet 3F’s interview med Gorm Lokdam. Optagelsen dokumenterer, at slotsdirektøren blev citeret ordret fra ende til anden. Hvilket i øvrigt fremgik af den første udgave af historien, som Fagbladet 3F havde til gennemlæsning, men som ikke nåede Journalistens spalter i den færdigredigerede udgave.
Til Journalistens anvarshavende chefredaktør vil jeg blot sige: Det var ikke gået på Fagbladet 3F!
Flere