Det sidste afsnit af det konceptløse show blev sendt på DR 2 i går. Nu skal Mikael Bertelsen have nattesøvnen tilbage, fortæller han i et langt interview med Journalisten.dk om brev fra Gorbatjov og en syret afslutning.
Med et overdrevet, nærmest manisk smil på læben hopper Mikael Bertelsen rundt på alle fire. Han har et sort kattekostume med hvid mave på. Og så er der tegnet sorte knurhår på hans kinder. Scenen er Jens Olaf Jersilds studie. Pludselig rejser han sig op og råber. Hankatten har strintet på gulvet, og der kommer gæster om lidt.
Scenen er et uddrag fra verdens sidste udgave af DR2-programmet Den 11. Time, der blev sendt i går. Den går i korte træk ud på, at den ene vært, Mikael Bertelsen, var klædt ud som kat, imens den anden vært, Mads Brügger, var klædt ud som postbud i blå uniform. Sammen kørte de rundt i DR Byen i en rød brandbil som en parodi på Postmand Per.
»Da jeg løb rundt i det kattekostume i DR Byen, havde jeg nærmest glemt, at det nogensinde skulle sendes på fjernsyn,« husker Mikael Bertelsen.
Journalisten.dk fanger ham her dagen efter, at Den 11. Time er slut. Nu er det nødvendigt at trække vejret og få konditionen tilbage efter omtrent 130 live-udsendelser.
»Det har været fysisk rigtig hårdt. Jeg har fået smadret min nattesøvn. Der har været det her konstante pres. Vi har jo ikke nogen regler på programmet, der gør, at vi kunne sende det samme igen og igen,« siger Mikael Bertelsen.
Ifølge ham har programmet været en enorm udfordring, fordi der ikke har været noget koncept. Et underholdningsprogram skal være veloplagt. En nyhedsudsendelse skal være seriøs. Men 130 gange det samme ville være for meget rutine. Så folkene bag programmet besluttede at opfinde det på ny hver eneste gang.
»Det var meget hårdt i starten, fordi det var meget famlende. Men det, der har været mest hårdt, er også det, der har gjort det fantastisk. Det har lært mig at gøre mig fri af, hvad andre mennesker synes om det, jeg laver. Hvis jeg fik én dårlig reaktion på De Uaktuelle Nyheder, så kunne det ødelægge min dag. Responsen her har været så mangfoldig, at jeg har lært, at det værste er, at folk er ligeglade,« siger han.
Et vigtigt led i den proces har også været samarbejdet med Mads Brügger. Hvor Mikael Bertelsens tidligere programmer, for eksempel De Uaktuelle Nyheder, var ugentlige, planlagte og skulle ramme plet hver gang, så var der nogle andre tanker bag Den 11. Time. Det handler om at fortælle historier.
»Som venner har Mads og jeg nærmest haft en positiv konkurrence, hvor det handler om at overgå hinanden i at ringe og sige: Jeg har hørt, at … Det er jo i virkeligheden det, programmet levede af.«
Mikael Bertelsen fremhæver blandt andet, at det vigtigste i en skæv ide er, at den, der fortæller historien, selv synes, at det er interessant, og at det ikke er pinligt.
»Vi fik et brev fra Mikhail Gorbatjov, efter at Mads havde interviewet ham. Af alle de interviews, han havde lavet, var det et af de mest interessante, skrev han. At Mads tager sådan en som ham, der om nogen er blevet interviewet, og fortæller ham, at han altid har været fascineret af hans modermærke … Mads syntes ikke, at det var pinligt, det kunne Gorbatjov mærke, og derfor fortalte han,« siger han.
De bedste programmer har været dem, hvor Mikael Bertelsen har glemt, at han var i fjernsynet. Når et kontrolmenneske tør miste kontrollen i et så kunstigt set-up som en interviewsituation, så er det noget, man husker.
»For eksempel David Lynch. Han var i Danmark for at holde oplæg om meditation på en højskole, og de havde en masse krav, hvis han skulle være med. Blandt andet skulle rektor også være med. Men jeg ville så gerne interviewe ham, fordi jeg er så stor en fan af ham. Midt i programmet får jeg så den ide at bede rektor om at meditere. Det fungerede, og det blev en rigtig god samtale med David Lynch – og så fik jeg i øvrigt lov til at tale med ham i fred,« husker Mikael Bertelsen.
Den 11. Time vandt blandt andet Danmarks Journalisthøjskoles Pris 2007. En del af motivationen var, at programmet på en nytænkende måde blander kulturjournalistik, mediekritik og underholdning.
Var gårsdagens program, hvor du løb rundt i kattekostume i DR Byen, en blanding af kulturjournalistik, mediekritik og underholdning?
»Nej, det var det nok ikke. Det var bare, fordi jeg hele tiden har lagt mærke til den brandbil, der står i DR Byen. Det er lidt ligesom Den Lille Havfrue, det er jo den eneste seværdighed i DR Byen, hvor man ikke kan lade være med at stoppe op og kigge. Så var der en til et redaktionsmøde, der sagde, at den lignede Postmand Pers bil. Og inden jeg fik talt til to, så kravlede jeg rundt på alle fire i kattekostume midt på TV-avisen. Det var nok mere en personlig hyldest til det eksperimenterende børne-tv fra dengang, jeg var barn. Og så syrede det bare ud.«
Hvad kan vi forvente os nu, skal du lave noget nyt sammen med Mads Brügger?
»Det svarer til at spørge en maratonløber, når han kommer kravlende hen over målstregen, hvor han nu vil løbe hen. Vi begynder at tænke over noget nyt efter sommerferien. Det har også tæret utroligt hårdt på vores venskab. Da vi gik ud over Langebro hånd i hånd klokken tre om natten (slutningen af gårsdagens program, red.), sagde Mads til mig: "Det er alligevel utroligt, at vores venskab har kunnet klare det her." Det har han sgu ret i.«
Se den sidste udsendelse af Den 11. Time her.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Glem ikke de mest dyrebare udsendelser fra Den 11. time;
Anker Jørgensen, Hillary Hawn, Lars Noren, Per Nørgaard, Kurt Thyboe, Nicolas Winding Refn, Olafur Eliason, Klaus Rifbjerg, og Mads Brøggers mesterlige afsløring af "mordet på Peter Bangsvej" samt de mange små oplevelser. Det står som historisk godt TV.
Når jeg har set 11.time har jeg ind i mellem tænkt på, at det kunne være forfriskende, om Berthelsen ikke gemte den tømte whiskyflaske væk - men havde den på bordet!
For vist er programmet anderledes, nytænkende og nede på børne-TV-niveau, men jeg tror også de fleste seere er komplet ligeglade med, hvad der sker. Bare de bliver underholdt. Og det er da fuldemandssjov at se en missekat springe rundt og lege Postmand Per - men, men ville det ikke klæde værten at sige skål en gang i mellem?
Ja, jeg spør bare. Og hvad siger Mette Bock til kvaliteten i udsendelsen? Får værten betalt sin whisky? Eller ses det hele bare som prisværdigt og anderledes underholdning?
Skål herfra - og god vind fremover til 11.time.