Danske journalister glemmer heller ikke i krisetid, hvad de er sat i verden for.

Berlingske, som er et af de medier, jeg får mine nyheder fra, markerede sig tidligt med en systematisk, kritisk tilgang, som i min optik er tryghedsskabende journalistik. Jeg bliver nemlig først rigtig bange, hvis der ikke er nogen, som holder øje med myndighederne.

Der stilles gode spørgsmål ved pressemøderne om alt fra WHO-strategier til forsvarlig single-sex (tak til Ekstra Bladet for aldrig at glemme, hvad der optager almindelige mennesker), og når regeringen siger, at ‘strategien er den grønne kurve’, følger danske medier op med historier om, hvad kurverne reelt fortæller os.

Dette blot for at nævne nogle eksempler. Der er masser af anden god corona-journalistik, som jeg kunne fremhæve.

Jeg er ikke en eneste aften gået i seng med en følelse af, at jeg ikke vidste nok om krisen.
Men jeg er gået i seng og har tænkt: I morgen sørger du for OGSÅ at læse, høre eller se noget andet. Og nu er jeg fremme ved mit egentlige ærinde, for jeg er ikke den eneste, der har det sådan.

Godt nok handler de mange højt skattede samtaler, som jeg har med venner og familie virtuelt eller på gåture selvfølgelig først og fremmest om corona. Men de handler i høj grad også om at vride så mange tip som muligt ud af hinanden, så man kan komme tilbage i hulen godt tanket op med anbefalinger af læsestof, podcast, musik, film og serier. Vi er alle sammen på jagt efter noget kvalificeret, som vi kan fylde bliv-hjemme-tiden ud med, og som for en stund leder tankerne et andet sted hen.

Det fik vi, da direktøren for dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, Tine Fischer, begik en genistreg. Som en hurtig reaktion på forbuddet mod større forsamlinger omdefinerede hun og hendes team på meget kort tid hele konceptet og gjorde den fysiske festival digital. Hun reddede på den måde en af verdens førende dokumentarfilmfestivaler, som i sin nye digitale version solgte så godt, at den blev forlænget til at køre april måned ud.

Vi taler vel at mærke om salg af billetter til film, der handler om alt muligt andet end corona. Som dokumentarfilminstruktør Mikala Krogh skrev i en opdatering på Facebook: ”Tusind tak for at give mening, indsyn og udsyn i en mærkelig tid … verden bliver større med jer i disse uger. Jeres festival redder os fra klaustrofobi og selvmedlidenhed og giver os det nødvendige perspektiv.”

Mikala Krogh har sammen med journalist Lars Halskov skabt dokumentarserien om Scandinavian Star, som for nylig blev vist på DR og stadig kan streames. Halskov har sideløbende skrevet en række artikler i Politiken om skibskatastrofen, der kostede 159 menneskeliv, uden at ansvaret nogensinde blev placeret. De seneste mange uger nogle af de få artikler, der har handlet om andet end corona, og flere Politiken-læsere har da også sukket efter mere virus-frit læsestof. Chefredaktør Anne Mette Svane lovede midt i april, at det nok skulle komme gradvist, hvilket også i skrivende stund så småt kan ses. Indtil da opfordrede hun læserne til at gå på jagt på politiken.dk efter artikler, som under normale omstændigheder ville have fået en langt mere prominent placering.

”Der er styrke nok i dansk journalistik til at flekse endnu en muskel i en tid, hvor det i særlig grad vil blive bemærket og budt velkommen. Vi befinder os nemlig lige midt i fortællingernes tid.”

Jeg har som læser i lang tid ønsket mig, at de skrevne medier ikke bare sendte mig på skattejagt, men at de offensivt gjorde en dyd ud af den gamle kliche ‘… og nu til noget helt andet’. Meget gerne som et fast format, en slags corona-fri zone. Personligt savnede jeg allerede før corona-krisen, at fortællende journalistik fik en mere fremtrædende plads i mediebilledet, og det gør jeg nu i særdeleshed.

Jeg elsker at have journalistik med i anbefalings-posen i stedet for Netflix-serier, når jeg bytter tip med vennerne. Der kan i denne tid såmænd sagtens være tale om genbrug. Et stort amerikansk medie tilbød for nylig på prominent plads sine læsere en nøje sammensat buket af tidligere publicerede longreads af høj kvalitet. Historier, der bliver hos én i lang tid.

Journalist på Information Line Vaaben skriver i forordet til sin bog ’Fortællingernes Tid’, at medier og journalister kæmper om læsernes tid, og at de medier, der overlever fremtiden, er dem, som har forstået at fortælle historier på en måde, der fastholder publikum. Naturligvis skal medierne fortsat have det store fokus på corona-dækningen.

Min pointe er, at der er styrke nok i dansk journalistik til at flekse endnu en muskel i en tid, hvor det i særlig grad vil blive bemærket og budt velkommen. Vi befinder os nemlig lige midt i fortællingernes tid.

Karen Bro er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet