Debat: Drop skønmaleriet i Jysk Fynske Medier

”Det ville klæde ledelsen i Jysk Fynske Medier at droppe skønmaleriet. Efter alle fyringsrunderne er der alligevel ikke nogen, der tror på det,” skriver Jakob Albrecht

Jysk Fynske Medier er historien om en enorm isflage, der smelter år for år. Åbenbart til stor overraskelse for de ukuelige optimister i toppen af koncernen.

Det begyndte med en vision om at slå en stribe fynske og jyske medier sammen til et slagkraftigt mediehus, der skulle styrke den lokale journalistik. Stordriftsfordelene var så mange, at fusionen kunne gennemføres, uden at det kostede redaktionelle arbejdspladser, lød det optimistisk.

Der gik dog kun halvandet år, før nedskæringerne kom. Siden har sparerunderne ligget tæt. Men det har ikke dæmpet de optimistiske toner.

Der går historier om, at når direktør Jesper Rosener på sine roadtrips har fortalt medarbejderne, at det gik godt, tænkte de, at der nok ville komme en fyringsrunde snart.

I 2018 udtalte Jesper Rosener for eksempel efter endnu en sparerunde:

”At sige, at vi ikke kommer i spare­runder, det kan jeg ikke love, men jeg tror ikke på det.”

Deri tog direktøren fejl. Desværre.

Udefra ligner Danmarks næststørste mediekoncern sig selv. Der bliver stadig lavet dagblade, ugeaviser og radioprogrammer fra Langeland til Limfjorden.

Men set indefra er billedet et helt andet. Antallet af redaktionelle medarbejdere er styrtdykket fra 500 til 382, når den seneste sparerunde er fuldt implementeret. Og det kan mærkes. For eksempel vil der i fremtiden kun være to fastansatte fotografer til at dække hele Fyn. De øvrige billeder skal tages af fotograferende journalister og freelancere.

Hvad vil det mon betyde for kvaliteten af billederne?

Chefredaktør Peter Orry var overordentligt optimistisk, da han fortalte journalisten.dk, at det var ambitionen, at det ikke går ud over billedkvaliteten. Han indrømmer dog i dette nummer af Journalisten, at det bliver svært.

Journalisten har også talt med en række medarbejdere i Jysk Fynske Medier. De er hverken optimister eller pessimister, men realister. Og mere ærlig kan man jo ikke være.

Det ville klæde ledelsen at droppe skønmaleriet. Efter alle fyringsrunderne er der alligevel ikke nogen, der tror på det. Det er ganske enkelt dårlig kommunikation.

1 Kommentar

Henrik Lind Jørgensen
26. NOVEMBER 2019
Det er altid fornuftigt med åben og ærlig kommunikation. Gerne i offentligheden, men ellers i det mindste skabe en tryg kultur, så ledelsen tør fortælle sandheden inden for husets fire vægge. Hvis medarbejderne mister tilliden til, at ledelsen tegner det rigtige billede, står det først skidt til. Nu må vi lade tvivlen komme både Jesper Rosener og Peter Orry til gode, men de har naturligvis ikke uanede chancer for at fortælle sandheden. For efterhånden mange år siden arbejdede jeg i en koncern, hvor der var en række dagblade. Et af dagbladene - som var i en større dansk by - havde det meget, meget svært objektivt set, og den samlede mediekoncern havde en fyringsrunde hvert eneste år. Cheferne på en del af bladene fortalte til deres medarbejdere, at "her på vores avis går det godt...." - ergo, at det måtte være "derovre" at den var gal. Men den øverste ledelse kunne eller ville ikke fortælle i detaljer, hvordan det så ud. Svaret igen og igen var, at "det går faktisk rigtigt godt på...", og det kan frustrerede medarbejdere jo ikke bruge til noget som helst, når der skal prikkes kolleger på det, der bliver fortalt er sunde virksomheder. Så må ledelsen i det mindste fortælle, at "ja, det går ikke særligt godt, men her løfter vi i flok". Men nej - der blev ikke sat ord på. Der var kun minusser, som i øvrigt var camoufleret i et endnu større regnskab. Det lykkedes da heller aldrig at skabe noget som helst sammenhold i den virksomhed, inden den fusionerede til noget større. Sådan som jeg ser på det. Andre har måske et andet billede af det. Pointen i kort form: Ærligheden varer længst, og hvis man ikke i offentligheden vil sige, at man står på en brændende platform (offentligheden vil sikkert også være ligeglad, for den tid er forbi, da den brede offentlighed havde et særligt forhold til sit lokale medie) så sig tingene som de er til medarbejderne. Ikke for at sprede mismod, men for at skabe et realistisk udgangspunkt for at skabe en virksomhed, der forhåbentligt vil være brug for i mange år endnu. PS: Det er ofte sagt i mediekredse, at her lever man af kommunikation, men er selv dårlig til det. Nix! Chefer kan være dårlige til kommunikation, men så må de få andre chefer til at klare den del af forretningen med mindre det er et mål i sig selv at fremstå uprofessionel.

Læs også

<span class=Journalist Connie Bøgwad efter seks sparerunder på Jysk Fynske Medier: ”Jeg er vokset fra at tude”">

Journalist Connie Bøgwad efter seks sparerunder på Jysk Fynske Medier: ”Jeg er vokset fra at tude”

25. NOVEMBER 2019