Det er altid fornuftigt med åben og ærlig kommunikation. Gerne i offentligheden, men ellers i det mindste skabe en tryg kultur, så ledelsen tør fortælle sandheden inden for husets fire vægge. Hvis medarbejderne mister tilliden til, at ledelsen tegner det rigtige billede, står det først skidt til. Nu må vi lade tvivlen komme både Jesper Rosener og Peter Orry til gode, men de har naturligvis ikke uanede chancer for at fortælle sandheden. For efterhånden mange år siden arbejdede jeg i en koncern, hvor der var en række dagblade. Et af dagbladene - som var i en større dansk by - havde det meget, meget svært objektivt set, og den samlede mediekoncern havde en fyringsrunde hvert eneste år. Cheferne på en del af bladene fortalte til deres medarbejdere, at "her på vores avis går det godt...." - ergo, at det måtte være "derovre" at den var gal. Men den øverste ledelse kunne eller ville ikke fortælle i detaljer, hvordan det så ud. Svaret igen og igen var, at "det går faktisk rigtigt godt på...", og det kan frustrerede medarbejdere jo ikke bruge til noget som helst, når der skal prikkes kolleger på det, der bliver fortalt er sunde virksomheder. Så må ledelsen i det mindste fortælle, at "ja, det går ikke særligt godt, men her løfter vi i flok". Men nej - der blev ikke sat ord på. Der var kun minusser, som i øvrigt var camoufleret i et endnu større regnskab. Det lykkedes da heller aldrig at skabe noget som helst sammenhold i den virksomhed, inden den fusionerede til noget større. Sådan som jeg ser på det. Andre har måske et andet billede af det. Pointen i kort form: Ærligheden varer længst, og hvis man ikke i offentligheden vil sige, at man står på en brændende platform (offentligheden vil sikkert også være ligeglad, for den tid er forbi, da den brede offentlighed havde et særligt forhold til sit lokale medie) så sig tingene som de er til medarbejderne. Ikke for at sprede mismod, men for at skabe et realistisk udgangspunkt for at skabe en virksomhed, der forhåbentligt vil være brug for i mange år endnu. PS: Det er ofte sagt i mediekredse, at her lever man af kommunikation, men er selv dårlig til det. Nix! Chefer kan være dårlige til kommunikation, men så må de få andre chefer til at klare den del af forretningen med mindre det er et mål i sig selv at fremstå uprofessionel.