Hvis det står til tænketanken Cepos skal medieforbrugerne i fremtiden selv kunne bestemme, hvad de bruger deres licens til. Og måske endda vælge DR helt fra. CEPOS’ analysechef, Otto Brøns-Petersen sammenligner det med frit skolevalg.
”I dag skal børn ifølge loven have en uddannelse, fordi der er ting, de skal lære. Enten kan de gå i en folkeskole eller forældrene kan få offentlig støtte til, at barnet går på privatskole. Vi ønsker det samme valg på medieområdet,” siger han.
Hvis forslaget finder opbakning, vil det vende op og ned på fordelingen af licensmilliarderne.
En personlig check
I dag går langt den største del af licensen til DR. Men Cepos mener at den automatiske tildeling skal udskiftes med en frit-valgs-ordning, hvor licensbetalerne selv bestemmer, hvad de vil bruge deres licenspenge til.
I rapporten ”Mediereform for at sikre konkurrence og mangfoldighed i det danske mediebillede” forslår Cepos konkret, at medieforbrugerne får en medie-voucher – det vil sige en slags check, de kan bruge på at anskaffe sig et medie efter eget valg.
For eksempel Århus Stiftstidende
Det gælder for eksempel dansk eller udenlandsk tv-programindhold, et nyhedsmedie på nettet eller et avisabonnement.
Så man kan for eksempel bruge sin voucher på et abonnement på Århus Stiftstidende?
”Ja, hvis politikerne ønsker det,” siger Otto Brøns-Petersen.
Har I gjort jer nogle tanker om, hvilke kriterier medierne skal opfylde?
”Det er ikke noget, vi har studereret så nøje. Men det kan være ud fra kriterier om, at der skal være en bestemt mængde kvalitetsjournalistik. Det skal ikke bare være en reklameavis. Det kan godt lyde lidt svævende. Men det er ikke umuligt, hvis man ønsker det,” siger Otto Brøns-Petersen.
Det lyder meget bureaukratisk?
”Jo, mere vi vil styre forbruget, jo mere bureaukratisk bliver det. Derfor skal man nok være large med, hvad man kan bruge voucheren til,” forklarer han.
Behov for konkurrence
Ifølge Cepos fylder de statslige medier for meget i Danmark, og det presser de private medier. En medie-voucher vil give medieforbrugerne større mulighed for selv at sammensætte deres medieforbrug.
”DR vil fortsætte, men på markedsvilkår. Det skal ikke længere finansieres af en tvangslicens,” forklarer Otto Brøns-Petersen.
Ifølge Otto Brøns-Petersen skal politikerne finde den model, der passer til det, de ønsker. For eksempel hvor stor en eventuel medie-voucher skal være.
”Hvis man politisk ønsker at støtte et bestemt medieforbrug, giver det her forslag folk mulighed for at vælge det, der passer dem bedst. Det vil give konkurrence og dynamik på mediemarkedet,” siger han.
Forslaget får en lunken modtagelse fra Dansk Folkeparti. Medieordfører Morten Marinus mener, at forslaget kan resultere i mindre public service.
”DF mener, at der skal være public service, som en leverandør er forpligtet til at levere betalt af danskerne. Vi er bange for, at frit valg på alle hylder betyder, at nødvendige historier vil mangle – nyheder, historie og viden,” siger han.
Men han er parat til at diskutere forslaget i en mildere grad.
”Hvis DR skal slankes, kan et lille beløb eventuelt lægges ud. Men det er nok ikke nu, det skal ske,” siger Morten Marinus.
Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen kalder forslaget "en dårlig ide".
"Med licensen har vi i dag fri adgang til et varieret medieudbud af høj kvalitet fra DR, TV-2-regionerne og Radio24syv, hvor vi kan stille krav til kvalitet, mangfoldighed og upartiskhed. Derfor er medietilbuddet til danskerne i den danske model meget bedre end i mange andre lande med stor produktion af dansksprogede nyheder, drama, dokumentar mm. Forudsætningen for at sikre dette i fremtiden på et lille marked som det danske, er, at vi fortsat er fælles om at finansiere det, og det vil CEPOS’ forslag ødelægge," skriver han i en mail.
Bock: Bidrag vil indgå i processen
Kulturminister Mette Bock (LA) er på rejse i Japan. I en mail skriver hun, at hun ønsker en åben og inddragende dialog frem mod forhandlingerne om den kommende medieaftale.
”CEPOS’ rapport tager fat i nogle interessante emner, og den kan naturligt indgå i denne proces, ligesom jeg vil læne mig op andre rapporter om medieudviklingen,” skriver hun.
Journalisten.dk forsøger at få en kommentar medieordfører Brit Bager (V)
Opdateret 9/2/2017 klokken 13:20 med kommentar fra Morten Marinus.
Opdateret 10/2/2017 klokken 8:45 med kommentar fra Mogens Jensen.
Opdateret 10/2/2017 klokken 15:05 med kommentar fra Mette Bock
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Knud Jørgen Larsen vil have statsstøtten over til de kommercielle medier!
Cepos og resten af koret af såkaldte liberalister vil ikke deres egen medicin. Det fri marked er for hårdt for dem.
Derfor må markedsaktørerne have statshjælp, så "de bedst egnede ikke går under for konkurrencen, de evige markedet, det som de lever af at beskrive som guddom, men som de ikke kan tåle i sidste ende".
Derfor må public service nedlægges, så provenuet ved indkrævning af skatter og licens kan komme de tabende vindere til gode!
Paradoks for fulde gardiner.
Kære Minister.
Dejligt at høre, at der er overvejelser om ændringer.
Henviser til CEPOS indlæg den 9/2 dette år.
Der er rigtig mange borgere, der er imod den tvungne opkrævning til et monopol, der for længst burde være blevet liberaliseret.
Der er række forhold der begrunder drastiske ændringer – her er nogle af dem:
I dag går langt den største del af licensen til DR.
5,6 mia kroner opkræves af skatteborgerne. 1,4 er ren moms altså skat. (Normalt er der endnu ikke moms på skatter?)
3,6 mia går lige til DR, resten til TV2 region og 100 mio til 24/7 som er en privat service drevet af Berlingske.
Dagbladene får knap 390 mio kr. årligt i støtte, heraf går der mest til Kristeligt Dagblad – den smalleste avis.
Det Kongelige Teater alene får over ½ mia kroner.
Selv om vi betaler har vi ikke adgang til TV2 regioner på almindelig antenne i strid med radiospredningsloven om almindelig offentlig adgang!
Vi har heller ikke adgang til udenlandske kanaler, der godt kan være frie på parabol, men er kodet over digital terrestrial antenne!
Danmarks Radio udsender efterhånden så mange (egen) reklamer at der er totalt rod i sendetiderne – det er virkelig elendig public service – ikke at have bedre styr på egen planlægning.
Vi ser frem til fuld liberalisering og brugernes frie valg af alternativer.
Afgifter på mobiler og andet småtteri (tabletter) må ophøre det er en teknisk fejl uden real værdi.
DR udsender slet ikke en brøkdel i fuld kvalitet via nette.
I øvrigt burde DR med denne monopol situation slet ikke have lov. Det er grov diskrimination og forskelsbehandling og ødelæggende for alternativerne.
Streaming er på vej overalt og vil givet blive t fortrukne alternativ for mange.
Man bestemmer selv hvornår, hos hvem og hvor meget.
Det er udfordringen.
hr. Steen Ole rasmussen er helt galt på den - dette er almidelige menneskers ovevejelser og frustration
Niels Riis, i et afsnit i mit sidste indlæg: " Dvs., din kritik, hvis den skal have gyldighed her, må være mere konkret. Og der skulle nok kunne findes konkrete argumenter for, at det er snævre illegitime kræfter, der sætter sig igennem programfladen. Man kan fx konkret se på holdning og personsammensætning på redaktionerne. Det er ikke bredden, der udfolder sig her."
Vi er med andre ord enige om, at public service ikke lever op til sit navn.
Men dit forslag går så på, at overlade alt til det kommercielle marked, og give hele det såkaldt liberale marked offentlig overførsel.
Mit forslag går på at smække kassen i for det liberale kommercielle mediemarked, samtidigt med at man ser public service efter i sømmene for alle de der illegitime uhellige alliancer, som kører med klatten der i dag.
Hej Steen Ole Rasmussen, din snak om Radiorådet og public service er et kæmpe stort blufnummer, som bruges til, at afparere enhver form for kritik af DR.
Radiorådet er blot en politisk udpeget elite af velbetalte pampere, der sidder og er smagsdommere, og som netop skal forhindre, at forbrugerne får muligheden for, at de selv kan vælge, hvilke TV-programmer de ønsker at købe.
Og public service begrebet er lige så hult som en tom olietønde, hvis vi ser bort fra, at Matador er blevet genudsendt 17 eller 19 gange, OBS-udsendelserne og at DR har nogle nyheder på tegnsprog, så er det ikke noget i DR's programflade, som ikke findes i en lige så god, og nogle tilfælde bedre kvalitet på betalingskanalerne.
Men du skal jo forsvare DR's nuværende konstruktion, for hvis DR skulle drives på helt alm. markedsvilkår, så vil der helt sikkert være mange journalister, som skal ud og se sig om efter et andet job.
Niels Riis, du påpeger, at DR og TV2 er styret af politiske kræfter, og at det ikke er borgerens valg, der slår igennem på programfladen.
Argumentet for public service går vel på, at demokratiets livsnerve, oplysning social refleksion, har brug for medier, som er uafhængige af kommercielle kræfter.
Radiorådet er et kompromis som imødekommelse af denne fordring: På den ene side hævdes armslængdeprincippet, på den anden side anses en bredere politisk repræsentation i rådet for at være garant for uafhængighed.
Dvs., din kritik, hvis den skal have gyldighed her, må være mere konkret. Og der skulle nok kunne findes konkrete argumenter for, at det er snævre illegitime kræfter, der sætter sig igennem programfladen. Man kan fx konkret se på holdning og personsammensætning på redaktionerne. Det er ikke bredden, der udfolder sig her.
Du hævder så, at markedet er det sande demokrati. Det er din ideologi. Den har du lov at have, og det er præcist den ideologi, som Cepos står for.
Og det er rigtigt, at Cepos repræsenterer den grundfortælling/metafortælling, som dominerer det moderne vestlige samfunds selvbeskrivelse:
http://altandetlige.dk/fagligt/candpolit-sidder-paa-aarets-mest-citeret-oekonomer-1890
Fortællingen går på markedet, der ideologisk figurerer som den sande dommer i alle livets spørgsmål. Hvis du går linket efter, kommentarfeltet, så kan du se, hvordan finanssektorens og mediernes orakler, poderne, cand.politter og oeconer, reagerer, når man stiller spørgsmålstegn ved deres rolle i den sociale selvbeskrivelse.
De store paradokser udfolder sig på denne side.
Poderne på altandetlige.dk går sammen med den orden, de arbejder for, dvs. ind for markedet som den sande mester i alle livets spørgsmål. Men finanssektoren, som de bliver ansat af, når de er udklækkede, er på overførsel, statssikret i tilfælde af default (6 bankpakker siden 2008). Landbruget, det mest liberale erhverv af alle, er på overførsel, skylder finanssektoren 370 milliarder og er teknisk insolvent og en katastrofe for miljø og mennesker. Cepos er på overførsel. Medierne, også de såkaldte liberale medier, er på overførsel med deres "demokratistøtte".
Public servicekanalerne lever af overførsel. Men det strider ikke mod nogen ideologi, hvis man faktisk mener, at der skal være medier, som er uafhængige af markedsideologien.
DR og TV2 geråder ikke i konflikt med sig selv på grund af deres overførsel. Det er Cepos, den og deres ideologi, der er uforenelig med offentlig overførsel.
DR og TV2 betales i princippet for at være uafhængig af de kommercielle medier, den markedstænkning, som Cepos repræsenterer. Og public serviceinstitutionernes legitimitet afhænger af, om de rent faktisk og konkret er det! Det skal de være, enig!
Cepos og de kommercielle medier må lære at leve af sin egen medicin. Lev af og på markedet, eller dø! Det er budskabet her fra, som de må adlyde, hvis de skal kunne se sig selv i spejlet. Alt andet er uvederhæftigt, kontrafaktisk, propaganda af værste skuffe. Og undskyld, men er det ikke der, at vi er! Talen om fake news kommer fra de gamle massemedier på overførsel. Men de er jo et stort paradoks.
Når man taler om, at den fri verden er truet af falske nyheder, så dækker det over, at den sociale selvbeskrivelse hviler i en stor løgnagtig metafortælling.
De kommercielle medier kan ikke få offentlige midler nok, men hævder at stå for det fri marked!
Paradokset er gigantisk.
Flere