Cepos: Forbrugerne skal selv bestemme, hvad de vil bruge licensen til

Licensbetalerne skal kunne fravælge DR til fordel for en betalt regionalavis eller udenlandsk tv, mener tænketanken Cepos. Mere frit valg til forbrugerne vil give en tiltrængt konkurrence på mediemarkedet, forklarer analysechef. Forlaget får lunken modtagelse blandt mediepolitikerne (Opdateret 10/2/2017 klokken 15:05 med kommentar fra Mette Bock)
09.02.2017· 11:11
Jakob Albrecht Seniorreporter jal@journalisten.dk @JakobAlbrecht

10

Annonce

Hvis det står til tænketanken Cepos skal medieforbrugerne i fremtiden selv kunne bestemme, hvad de bruger deres licens til. Og måske endda vælge DR helt fra. CEPOS’ analysechef, Otto Brøns-Petersen sammenligner det med frit skolevalg.

”I dag skal børn ifølge loven have en uddannelse, fordi der er ting, de skal lære. Enten kan de gå i en folkeskole eller forældrene kan få offentlig støtte til, at barnet går på privatskole. Vi ønsker det samme valg på medieområdet,” siger han.

Hvis forslaget finder opbakning, vil det vende op og ned på fordelingen af licensmilliarderne.

En personlig check

I dag går langt den største del af licensen til DR. Men Cepos mener at den automatiske tildeling skal udskiftes med en frit-valgs-ordning, hvor licensbetalerne selv bestemmer, hvad de vil bruge deres licenspenge til.

I rapporten ”Mediereform for at sikre konkurrence og mangfoldighed i det danske mediebillede” forslår Cepos konkret, at medieforbrugerne får en medie-voucher – det vil sige en slags check, de kan bruge på at anskaffe sig et medie efter eget valg.

For eksempel Århus Stiftstidende

Det gælder for eksempel dansk eller udenlandsk tv-programindhold, et nyhedsmedie på nettet eller et avisabonnement.

Så man kan for eksempel bruge sin voucher på et abonnement på Århus Stiftstidende?

”Ja, hvis politikerne ønsker det,” siger Otto Brøns-Petersen.

Har I gjort jer nogle tanker om, hvilke kriterier medierne skal opfylde?

”Det er ikke noget, vi har studereret så nøje. Men det kan være ud fra kriterier om, at der skal være en bestemt mængde kvalitetsjournalistik. Det skal ikke bare være en reklameavis. Det kan godt lyde lidt svævende. Men det er ikke umuligt, hvis man ønsker det,” siger Otto Brøns-Petersen.

Det lyder meget bureaukratisk?

”Jo, mere vi vil styre forbruget, jo mere bureaukratisk bliver det. Derfor skal man nok være large med, hvad man kan bruge voucheren til,” forklarer han.

Behov for konkurrence

Ifølge Cepos fylder de statslige medier for meget i Danmark, og det presser de private medier. En medie-voucher vil give medieforbrugerne større mulighed for selv at sammensætte deres medieforbrug.

”DR vil fortsætte, men på markedsvilkår. Det skal ikke længere finansieres af en tvangslicens,” forklarer Otto Brøns-Petersen.

Ifølge Otto Brøns-Petersen skal politikerne finde den model, der passer til det, de ønsker. For eksempel hvor stor en eventuel medie-voucher skal være.

”Hvis man politisk ønsker at støtte et bestemt medieforbrug, giver det her forslag folk mulighed for at vælge det, der passer dem bedst. Det vil give konkurrence og dynamik på mediemarkedet,” siger han.

Forslaget får en lunken modtagelse fra Dansk Folkeparti. Medieordfører Morten Marinus mener, at forslaget kan resultere i mindre public service.

”DF mener, at der skal være public service, som en leverandør er forpligtet til at levere betalt af danskerne. Vi er bange for, at frit valg på alle hylder betyder, at nødvendige historier vil mangle – nyheder, historie og viden,” siger han.

Men han er parat til at diskutere forslaget i en mildere grad.

”Hvis DR skal slankes, kan et lille beløb eventuelt lægges ud. Men det er nok ikke nu, det skal ske,” siger Morten Marinus.

Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen kalder forslaget "en dårlig ide".

"Med licensen har vi i dag fri adgang til et varieret medieudbud af høj kvalitet fra DR, TV-2-regionerne og Radio24syv, hvor vi kan stille krav til kvalitet, mangfoldighed  og upartiskhed. Derfor er medietilbuddet til danskerne i den danske model meget bedre end i mange andre lande med stor produktion af dansksprogede nyheder, drama, dokumentar mm. Forudsætningen for at sikre dette i fremtiden på et lille marked som det danske, er, at vi fortsat er fælles om at finansiere det, og det vil CEPOS’ forslag ødelægge," skriver han i en mail.

Bock: Bidrag vil indgå i processen

Kulturminister Mette Bock (LA) er på rejse i Japan. I en mail skriver hun, at hun ønsker en åben og inddragende dialog frem mod forhandlingerne om den kommende medieaftale.

”CEPOS’ rapport tager fat i nogle interessante emner, og den kan naturligt indgå i denne proces, ligesom jeg vil læne mig op andre rapporter om medieudviklingen,” skriver hun.

Journalisten.dk forsøger at få en kommentar medieordfører Brit Bager (V)

Opdateret 9/2/2017 klokken 13:20 med kommentar fra Morten Marinus.
Opdateret 10/2/2017 klokken 8:45 med kommentar fra Mogens Jensen.
Opdateret 10/2/2017 klokken 15:05 med kommentar fra Mette Bock

Kommentarer
10
Steen Ole Rasmussen
09.02.17 19:20
Cepos finansieres af og
Cepos finansieres af og repræsenterer eliten i det danske samfund.
Slå det op på wikipedia.dk

Det ville være mere i overensstemmelse med den ideologi, som tænketanken står får, at åbne op for borgernes mulighed for at vælge "demokratistøtten til Cepos´ medier fra"!

Statsstøtte til kommercielle medier er jo et brud med "den sande tænkning, dvs. Cepos´ ideologi".

https://www.google.dk/#q=kommercielle+succeskriterier
Fremhævet af Journalisten
Ole Rasmussen
13.02.17 13:15
Et medieforlig handler om,
Et medieforlig handler om, hvordan Public Service skal defineres i Danmark. Min oplevelse er, at DR primært lever de samme programmer, som i andre lande leveres af de private tv kanaler. DR har igennem flere år specialiseret sig i at levere konform underholdning, som i det daglige starter med aftenshowet. Jeg ikke se, at hverken Cepos eller Socialdemokratiet leverer et brugbart svar på, hvorfor DR toppen gang på gang gentager, at DR "har brug for at kunne rekruttere dygtige folk. Det betyder også, at man skal have en rimelig løn, som står mål med opgaver og ansvar." (fra dagens artikel i Finans) når det ikke er tilfældet. Det er italesættelse af en løgn, som ikke bliver sand ved den gentages. 15 ledere får mellem 1 og 4 mio. kr. i løn + pension og det løse. Udsendelserne på DR 1 siges at være kostbare, men ofte uden nogen relevans, og vi får for det meste ligegyldig og intetsigende underholdning retur for den tvangsudskrevne licens. Programmerne er jo de rene kopieringer, og det er måske for skjule dette, at de ansatte er så dyre. Det er simpelthen for nemt at få fingrene i kagedåsen. Når først en får en gratis flyvetur, så vil de andre også have en. Det som mange ønsker sig er begavet radio og tv, og det er for nedadgående på P1 og eksisterer næsten ikke på TV. Hvordan vi får rettet skuden op, det er det et nyt medieforlig må dreje sig om. Som det er i dag har vi en sammenspist klike som bare beriger sig selv.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis ebbesen
13.02.17 17:45
Normalt er jeg meget uenig
Normalt er jeg meget uenig med Cepos, men når det handler om tænketankens holdninger til DR, så er jeg for en gangs skyld enig med Cepos, og det må så være den undtagelse som bekræfter reglen.

I sin tid da DR blev grundlagt, der gav det rigtig god mening med et statsejet monopol, for dengang var der ikke nogen danske mediehuse, som havde de økonomiske kræfter til, at grundlægge og drive en landsdækkende TV-station, og med etableringen af et statsejet DR, der undgik man, at det blev udenlandske aktører, som satte sig på markedet for at levere TV til danskerne.

Men den teknologiske udvikling har gjort, at det blevet så billigt, at etablere og drive en TV- og radiokanal, at der allerede er flere danske aktører, som på helt alm. markedsvilkår konkurrerer med DR, og derfor er tiden blevet moden til, at der skabes et helt frit og lige marked for TV- og radio produkter.

Det forhindrer ikke, at DR sagtens kan forsætte som en dansk TV-station, den skal blot drives som en helt normal medievirksomhed, det kan enten være en konstruktion, hvor DR ejes og drives af medarbejderne, en model kan også være, at DR kan udbydes på folkeaktier, og dermed bliver ejet af seerne.

Men det skal være slut med, at tvangsudskrive alle danskere til at betale en medielicens, og et fremtidigt DR må derfor sælge dets programmer på helt alm. markedsvilkår.

Alle danskere er jo kloge nok til, at de selv kan vælge hvilken uddannelse de vil tage, hvilken bolig, bil, o.s.v. de vil købe, og derfor er det en grov nedvurdering af danskernes evner, når politikerne beslutter, hvilke medier som befolkningen skal købe og betale for. Og i den henseende handler det ikke kun om DR, det er nemlig hele mediebranchen som skal ha' en omkalfatring, som indebærer, at alle subsidier og støtteordninger til de danske medier afvikles.

I et fremtidigt mediemarked, der bør det udelukkende være forbrugernes frie valg, hvilke elektroniske og trykte medier, som de vil købe og betale for.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
14.02.17 09:38
Niels Riis: "I et fremtidigt
Niels Riis: "I et fremtidigt mediemarked, der bør det udelukkende være forbrugernes frie valg, hvilke elektroniske og trykte medier, som de vil købe og betale for."

På markedet, også mediemarkedet, råder det økonomiske menneske. Det økonomiske menneskes indflydelse, frihed, magt, repræsenteres af den hin enkelte aktørs købekraft, penge.

Det ideologiske, kontrafaktiske indhold i ideologien, som eliten, Cepos, står for, er identificeringen af "friheden med det økonomiske menneskes købekraft" og identificeringen af dette menneskes marked med position som sand dommer i livets mange spørgsmål.

Penge er efterspørgsel, skabt for 96 % vedkommende af markedet selv (markedsendogent skabte penge/det største tabu blandt Cepos´ medlemmer af Cand. politter og oeconer.) Pengene skabes af markedets vindere i hænderne på dem selv uden om realøkonomien. (eks. siden 2009 er den tyske realøkonomiske vækst steget med 14%, men DAX er steget 220% via markedets endogent skabte købekraft).

Når man tilskriver markedet med dets endogent skabte købekraft retten - under falsk identificering af dette markeds frihed med borgerens frihed - til at herske enerådende over samfundets sociale selvbeskrivelse, så må det ende der, hvor vi er på vej hen.

Alle taler om Trump og Brexit som populisme og kontrafaktuel adfærd. Men disse fænomener, "populismen", er det ultimative bevis på, hvad markedsideologien som dommer i alle livets spørgsmål må ende op i, når denne ideologi får lov i overensstemmelse med egen iboende nødvendighed.

Mine kætterske betragtninger falder selvfølgelig uden for, hvad man kan forlange, at hårdtarbejdende journalister og redaktører kan overkomme. Det ville hurtigt føre til personlig økonomisk smalhals, hvis den lidt mere forpligtende form for kritisk tænkning blev resultatet.

Det er lettere at tale om populisme, som om det var noget andet end det nødvendige resultat af markedsideologien, de salgsfremmende foranstaltninger, som undergraver forskellen mellem oplysning og reklameværdi!

Forpligtende kritik af markedet sælger ikke, ergo må den gå under for markedet. Alt andet er populisme.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
15.02.17 08:29
Hej Steen Ole Rasmussen, det
Hej Steen Ole Rasmussen, det danske mediemarked er da milevidt fra, at være reguleret af forbrugerne. Det er tvært i mod sådan, at hvis vi ser bort fra lande med diktatur og et-parti styre, så er de danske medier nok verdens mest statsstyrede. DR og TV2 ejes af staten, og støtteordningerne til de trykte medier er så omfattende, at alle journalister er nødt til, at tage nogle behørige hensyn til de politikere som 'fodrer' dem.

Når det drejer sig om TV, radio og aviser, så har journalisterne, smagsdommerne og politikerne på forhånd besluttet, at danskerne forlods skal betale over 10 milliander om året i medielicens, mediestøtte, portostøtte og momsfritagelse, inden de får mulighed for, at tage stilling til, hvilke underholdnings- og medieprodukter, som forbrugerne rent faktisk får for pengene.

Jeg forstår ikke frygten for, at lade forbrugerne selv bestemme, hvilke medier som de vi købe og betale for, men det må jo skyldes, at eliten betragter den danske befolkning som nogle enfoldige fjolser, der skal ha' deres medieforbrug styret og tilrettelagt af nogle bedrevidende smagsdommere, som kan sørge for, at de bliver tilbudt et passende udbud af TV- og radioprogrammer, med de helt rigtige normer og holdninger.

Det underlige er ellers, at der er masser af eksempler på, at de danske forbrugere godt kan stemme med deres pengepung, og på den måde presse storkapitalen, jeg kan henvise til flg. eksempler:

Tilbage i 90'erne var der en omfattende boykot af franske vine p.g.a. atomprøvesprængninger ovre på nogle øer i Stillehavet, og det medførte faktisk, at der var vine fra Sydafrika, Sydamerika og Australien, som kom ind på det danske marked.

Shell fik også en kæmpe øretæve af forbrugerne, da det kom frem, at de bare ville dumpe Brent Spar-platformen i nordatlanten, og Shell måtte i stedet sende den ophugning.

Jensens Bøfhus blev mål for en omfattende boykot, da det blev kendt, at restaurationskæden havde sagsøgt Jensens Fiskehus i en navnestrid.

På samme måde var der mange forbrugere som blev sure og boykottede McDonalds, da burgerkæden sagsøgte Allan Pedersen, der havde en pølsevogn i Silkeborg som han kaldte McAllan.

Ovenstående eksempler er så også de politiske korrekte sager, hvor de danske forbrugere gerne må ha' deres holdninger og disponere efter dem.

Men når det handler om DR og de danske dagblade, så er det ikke forbrugerne frie valg, hvilke produkter de vil støtte og betale for.

Og paradokset er jo, at hver gang der er kritik af DR og medielicensen, så bliver det konsekvent påpeget, at DR er verdens bedste TV-station, som tilbyder seerne nogle fantastiske programmer, og derfor må det undre, at DR ikke er med på ideen om, at sælge deres produkter på helt alm. markedsvilkår, for den normale markedsmekanisme er, at de bedste produkter sælger sig selv.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
16.02.17 10:54
Niels Riis, du påpeger, at DR
Niels Riis, du påpeger, at DR og TV2 er styret af politiske kræfter, og at det ikke er borgerens valg, der slår igennem på programfladen.

Argumentet for public service går vel på, at demokratiets livsnerve, oplysning social refleksion, har brug for medier, som er uafhængige af kommercielle kræfter.

Radiorådet er et kompromis som imødekommelse af denne fordring: På den ene side hævdes armslængdeprincippet, på den anden side anses en bredere politisk repræsentation i rådet for at være garant for uafhængighed.

Dvs., din kritik, hvis den skal have gyldighed her, må være mere konkret. Og der skulle nok kunne findes konkrete argumenter for, at det er snævre illegitime kræfter, der sætter sig igennem programfladen. Man kan fx konkret se på holdning og personsammensætning på redaktionerne. Det er ikke bredden, der udfolder sig her.

Du hævder så, at markedet er det sande demokrati. Det er din ideologi. Den har du lov at have, og det er præcist den ideologi, som Cepos står for.

Og det er rigtigt, at Cepos repræsenterer den grundfortælling/metafortælling, som dominerer det moderne vestlige samfunds selvbeskrivelse:
http://altandetlige.dk/fagligt/candpolit-sidder-paa-aarets-mest-citeret-oekonomer-1890

Fortællingen går på markedet, der ideologisk figurerer som den sande dommer i alle livets spørgsmål. Hvis du går linket efter, kommentarfeltet, så kan du se, hvordan finanssektorens og mediernes orakler, poderne, cand.politter og oeconer, reagerer, når man stiller spørgsmålstegn ved deres rolle i den sociale selvbeskrivelse.

De store paradokser udfolder sig på denne side.

Poderne på altandetlige.dk går sammen med den orden, de arbejder for, dvs. ind for markedet som den sande mester i alle livets spørgsmål. Men finanssektoren, som de bliver ansat af, når de er udklækkede, er på overførsel, statssikret i tilfælde af default (6 bankpakker siden 2008). Landbruget, det mest liberale erhverv af alle, er på overførsel, skylder finanssektoren 370 milliarder og er teknisk insolvent og en katastrofe for miljø og mennesker. Cepos er på overførsel. Medierne, også de såkaldte liberale medier, er på overførsel med deres "demokratistøtte".

Public servicekanalerne lever af overførsel. Men det strider ikke mod nogen ideologi, hvis man faktisk mener, at der skal være medier, som er uafhængige af markedsideologien.

DR og TV2 geråder ikke i konflikt med sig selv på grund af deres overførsel. Det er Cepos, den og deres ideologi, der er uforenelig med offentlig overførsel.

DR og TV2 betales i princippet for at være uafhængig af de kommercielle medier, den markedstænkning, som Cepos repræsenterer. Og public serviceinstitutionernes legitimitet afhænger af, om de rent faktisk og konkret er det! Det skal de være, enig!

Cepos og de kommercielle medier må lære at leve af sin egen medicin. Lev af og på markedet, eller dø! Det er budskabet her fra, som de må adlyde, hvis de skal kunne se sig selv i spejlet. Alt andet er uvederhæftigt, kontrafaktisk, propaganda af værste skuffe. Og undskyld, men er det ikke der, at vi er! Talen om fake news kommer fra de gamle massemedier på overførsel. Men de er jo et stort paradoks.

Når man taler om, at den fri verden er truet af falske nyheder, så dækker det over, at den sociale selvbeskrivelse hviler i en stor løgnagtig metafortælling.

De kommercielle medier kan ikke få offentlige midler nok, men hævder at stå for det fri marked!

Paradokset er gigantisk.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
17.02.17 19:30
Hej Steen Ole Rasmussen, din
Hej Steen Ole Rasmussen, din snak om Radiorådet og public service er et kæmpe stort blufnummer, som bruges til, at afparere enhver form for kritik af DR.

Radiorådet er blot en politisk udpeget elite af velbetalte pampere, der sidder og er smagsdommere, og som netop skal forhindre, at forbrugerne får muligheden for, at de selv kan vælge, hvilke TV-programmer de ønsker at købe.

Og public service begrebet er lige så hult som en tom olietønde, hvis vi ser bort fra, at Matador er blevet genudsendt 17 eller 19 gange, OBS-udsendelserne og at DR har nogle nyheder på tegnsprog, så er det ikke noget i DR's programflade, som ikke findes i en lige så god, og nogle tilfælde bedre kvalitet på betalingskanalerne.

Men du skal jo forsvare DR's nuværende konstruktion, for hvis DR skulle drives på helt alm. markedsvilkår, så vil der helt sikkert være mange journalister, som skal ud og se sig om efter et andet job.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
18.02.17 08:31
Niels Riis, i et afsnit i mit
Niels Riis, i et afsnit i mit sidste indlæg: " Dvs., din kritik, hvis den skal have gyldighed her, må være mere konkret. Og der skulle nok kunne findes konkrete argumenter for, at det er snævre illegitime kræfter, der sætter sig igennem programfladen. Man kan fx konkret se på holdning og personsammensætning på redaktionerne. Det er ikke bredden, der udfolder sig her."

Vi er med andre ord enige om, at public service ikke lever op til sit navn.

Men dit forslag går så på, at overlade alt til det kommercielle marked, og give hele det såkaldt liberale marked offentlig overførsel.

Mit forslag går på at smække kassen i for det liberale kommercielle mediemarked, samtidigt med at man ser public service efter i sømmene for alle de der illegitime uhellige alliancer, som kører med klatten der i dag.
Fremhævet af Journalisten
Knud Jorgen Larsen
09.03.17 11:17
Kære Minister.

Kære Minister.

Dejligt at høre, at der er overvejelser om ændringer.
Henviser til CEPOS indlæg den 9/2 dette år.

Der er rigtig mange borgere, der er imod den tvungne opkrævning til et monopol, der for længst burde være blevet liberaliseret.

Der er række forhold der begrunder drastiske ændringer – her er nogle af dem:

I dag går langt den største del af licensen til DR.
5,6 mia kroner opkræves af skatteborgerne. 1,4 er ren moms altså skat. (Normalt er der endnu ikke moms på skatter?)
3,6 mia går lige til DR, resten til TV2 region og 100 mio til 24/7 som er en privat service drevet af Berlingske.
Dagbladene får knap 390 mio kr. årligt i støtte, heraf går der mest til Kristeligt Dagblad – den smalleste avis.
Det Kongelige Teater alene får over ½ mia kroner.
Selv om vi betaler har vi ikke adgang til TV2 regioner på almindelig antenne i strid med radiospredningsloven om almindelig offentlig adgang!
Vi har heller ikke adgang til udenlandske kanaler, der godt kan være frie på parabol, men er kodet over digital terrestrial antenne!
Danmarks Radio udsender efterhånden så mange (egen) reklamer at der er totalt rod i sendetiderne – det er virkelig elendig public service – ikke at have bedre styr på egen planlægning.
Vi ser frem til fuld liberalisering og brugernes frie valg af alternativer.
Afgifter på mobiler og andet småtteri (tabletter) må ophøre det er en teknisk fejl uden real værdi.
DR udsender slet ikke en brøkdel i fuld kvalitet via nette.
I øvrigt burde DR med denne monopol situation slet ikke have lov. Det er grov diskrimination og forskelsbehandling og ødelæggende for alternativerne.
Streaming er på vej overalt og vil givet blive t fortrukne alternativ for mange.
Man bestemmer selv hvornår, hos hvem og hvor meget.
Det er udfordringen.

hr. Steen Ole rasmussen er helt galt på den - dette er almidelige menneskers ovevejelser og frustration
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
09.03.17 12:25
Knud Jørgen Larsen vil have
Knud Jørgen Larsen vil have statsstøtten over til de kommercielle medier!

Cepos og resten af koret af såkaldte liberalister vil ikke deres egen medicin. Det fri marked er for hårdt for dem.

Derfor må markedsaktørerne have statshjælp, så "de bedst egnede ikke går under for konkurrencen, de evige markedet, det som de lever af at beskrive som guddom, men som de ikke kan tåle i sidste ende".

Derfor må public service nedlægges, så provenuet ved indkrævning af skatter og licens kan komme de tabende vindere til gode!

Paradoks for fulde gardiner.


Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT
chevron_left
chevron_right
13:45 I går

Dansk Journalistforbund får ny midlertidig forhandlingschef

13:29 I går

Producentforeningen: Skrottet aftale er et godt signal

11:15 I går

Redigerede billeder i norske reklamer skal fremover markeres

10:58 I går

Regeringen vil revidere offentlighedsloven i kølvandet på mink-sag

08:23 I går

Nu er det forbudt at spørge til alder under jobsøgning

Læs mere her: nyhedsoverblik