PR foto Svenska Dagbladet
I en alder af kun 28 år har den svenske økonomireporter og gravende journalist Carolina Neurath endnu en gang modtaget hæder for sit arbejde. Denne gang er det magasinet Monocle, som har lavet en liste med tre af verdens bedste graverjournalister, hvor Carolina Neurath indtager en tredjeplads.
Carolina Neurath siger, at der er mange dygtige undersøgende journalister i Sverige.
»Men når Monocle fremhæver mig, handler det måske om, at jeg har skrevet to bøger. Det skaber mere opmærksomhed om mig som person,« siger hun.
Det er sjovt og spændende
Carolina Neurath har allerede vundet en Guldspade for granskning af revisionsbranchen og Det Store Journalistpriset for crowdsourcing-projektet Räntekartan. Desuden er hun kåret til Sveriges bedste erhvervsreporter.
Hun skrev sin første bog om den skandaleombruste bank HQ som 24-årig. Netop nu er hun aktuel med en bog om svenske venture investorer.
Ligesom i Danmark har der i Sverige været en debat om, at mænd ofte løber med priserne inden for undersøgende journalistik.
Næsten hvert år på den svenske graverkonference Gräv er der debatter om, hvordan man får flere kvinder til at lave undersøgende journalistik, fortæller Carolina Neurath.
»Der er mange dygtige kvindelige journalister, og jeg håber, at jeg kan inspirere kvinder til at lave undersøgende journalistik ved at vise, at det er sjovt og spændende,« siger hun.
Et rigtigt maskulint valg
I Danmark blev køn og graverjournalistik senest diskuteret i medieprogrammet 'Cavlingkomiteen' på Radio24syv 12. september. Her foreslog journalist Charlotte Aagaard, at den næste Cavling-pris burde gives til Sebastian Gjerding og Henrik Moltke fra Information for deres NSA-afsløringer.
Til det forslag svarede den anden gæst i studiet, underviser i journalistik på RUC og tidligere Cavling-vinder Hanne Dam:
»Det er et rigtigt maskulint valg og fuldstændigt efter en almindelig Cavling-norm. Det er hårdt stof, som er svært at gennemskue. Det er traditionelt maskulint,« forklarede hun.
Carolina Neurath begyndte allerede som teenager at investere i aktier og interesse sig for ejendomsmarkedets renter og priser. Hun mener ikke, at man kan tale om mandlige og kvindelige stofområder.
»Da jeg begyndte på erhvervsavisen Dagens Industri, hvor mange journalister er mænd, sagde chefen til mig, at nogle af de bedste reportere på avisen var kvinder. Jeg mener ikke, at det er særligt mandligt at være økonomireporter. Jeg skriver om økonomi, og det gør mine mandlige kolleger også,« forklarer hun.
Læserne bidrager
Hun har i sin karriere blandt andet markeret sig med crowd sourcing-projekter, hvor læserne har bidraget.
Rentekortet, som fik Det Store Journalistpriset, var en hjemmeside baseret på indrapporteringer fra husejere, der oplyste, hvad de betalte i boligrente. Dermed kunne andre boligejere se, hvad de kunne forhandle sig ned til, når de optog lån.
»Det er en innovativ form for erhvervsjournalistik, hvor læserne bidrager aktivt,« siger Carolina Neurath.
Også en anden af Carolina Neuraths artikelserier var baseret på læserbidrag. Den handlede om faktureringsbureauet Klarna, der i en række eksempler sendte rykkere med rykkergebyr til kunder – før de sendte selve fakturaen.
»Da jeg begyndte at skrive den første artikel, var det på baggrund af anonyme kilder og anmeldelser til forbrugermyndighederne,« siger hun.
Selskabet afviste klagerne.
»Siden skrev 100 læsere om deres erfaringer med Klarna, og det endte med, at selskabet undskyldte, og folk fik deres penge tilbage.«
(Præcisering: Det har tidligere fremgået ,at Carolina Neurath synes, undersøgende journalistik er cool. Det er naturligvis "kul" = sjovt)
5