Bonnier lancerer verdens første iPhone-magasin

Bonnier lancerer musikmagasinet Icon i miniformat - særligt tilpasset iPhone. »Folk læser rigtig meget på telefonen. Alt fra mikrolæsning til bøger indtages på telefoner,« siger chefredaktøren.

Bonnier lancerer musikmagasinet Icon i miniformat – særligt tilpasset iPhone. »Folk læser rigtig meget på telefonen. Alt fra mikrolæsning til bøger indtages på telefoner,« siger chefredaktøren.Et interview med guitaristen Slash bliver noget af det første, svenske musikfans kan læse i det nye iPhone-magasin, der angiveligt er verdens første af slagsen. Musikmagasinet Icon udkommer til iPhone fra juni, skriver Journalisten.se.

Icon udgives af Bonnier, og det nye iPhone-magasin kommer til at hente materiale fra det trykte magasin – men udformet, så det let kan læses på mobilskærmen. Det nye magasin vil fungere som en gratis app, der kan downloades til iPhone. Men der vil stadig være indhold, der er forbeholdt det betalte magasin.

»Folk læser rigtig meget på telefonen. Alt fra mikrolæsning til bøger indtages på telefoner. Det her bliver en tilføjelse til papiret,« siger Icons chefredaktør, Peter Smirnakos.

Han understreger, at der findes andre magasiner, der kan læses på mobilen, men at Icon skulle være de første til at udvikle en særlig udgave af magasinet kun til iPhone.

»Telefonernes skærme er så gode i dag, at det er ganske behageligt at læse på dem, og opløsningen er så høj, at billederne bliver ret gode,« siger Smirnakos.

Musikmagasinet Icon er selv relativt nyt på markedet og blev lanceret i september sidste år.

3 Kommentarer

Max Kim Tobiasen
10. JUNI 2012
Re: Bonnier lancerer verdens første iPhone-magasin
Du har nok ret. I givet fald ville lidt basal kildekritik have været på sin plads...
Max Kim Tobiasen
9. JUNI 2012
Re: Bonnier lancerer verdens første iPhone-magasin

Er det ikke, i bedste fald, en lidt misvisende overskrift? Der er masser af iphone magasiner, både rent netbaserede og dem der har deres udspring i et fysisk produkt. Jeg har f.eks. haft The economist's magasin app installeret på min iphone i mere end et år. 

 Peter Smirnakos skriver at "der findes andre magasiner, der kan læses på mobilen, men at Icon skulle være de første til at udvikle en særlig udgave af magasinet kun til iPhone." Hvad betyder det?

- At det er det første magasin der kun kan læses på I-devices? Det er bestemt ikke sandt.

- At det er det det første magasin der kun kan læses på Iphones og ikke Ipads? Det er heller ikke sandt; The economist og mange andre havde magasin apps allerede før Ipad'en blev lanceret. 

- At det er den første magasin app der kun er kompatibel med den nyeste Iphone og ikke fungerer på Ipads og andre devices? Det kunne være sandt, selvom jeg har svært ved at tro det. Men det er vel ikke noget at være stolt af at man har lanceret et produkt der kun fungerer til den nyeste version af en enkelt device?  

 - At det redaktionelle indhold til Iphone app'en ikke findes andre steder? Det er heller ikke sandt, der er en hel del magasiner (primært indenfor kunst og teknologi) der kun udkommer på  mobile enheder.  

 Er der noget jeg har misforstået eller er Peter Smirnakos bare god til at få pumpet sin historie op til noget den ikke er?