Mulighederne for at tjene annoncekroner på smart-phone-journalistik har så stort et potentiale, at JP/Politikens Hus har opretter selvstændige salgsafdelinger på mobilområdet, forklarer mediehusets direktør.Mobilen følger brugerne dag og nat, og er derfor et rigtig godt supplement til avis og net, fortæller direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov til Mediawatch. Avisernes såkaldte mobisites tiltrækker så smartphone-brugere, at mediehuset også oprettet selvstændige salgsafdelinger på mobilområdet.
"Markedet er i hvert fald så modent, at vi har oprettet selvstændige salgsafdelinger til mobilsalg – ikke kun på Ekstra Bladet, men også på Jyllands-Posten. Og Politiken er på vej. I betragtning af, at det kun er fire, fem år siden, at Jyllands-Posten og Politiken fik dedikerede salgsressourcer til det faste net, så er det tankevækkende, at mobilmarkedet allerede nu en størrelse, der gør det interessant at målrette salgskræfter til det," siger Stig Ørskov til Mediawatch.
Han forklarer, at man ser et relativt større forbrug af tv-klip på det mobile område, og at det er en fordel i forhold til både annoncesalg og muligheden for at udbygge avishusenes tv-produktion.
Stig Ørskov tror desuden, at den kommercielle værdi på sigt kan være større på mobilområdet end webben.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.