Det er slut med gammeldags redaktionssekretærer, der lægger journalisternes stof på siderne. På stadig flere arbejdspladser må journalisterne klare det selv.

Besparelser. Fremtiden er flyttet ind på Viborg Stifts Folkeblad, hvor journalisterne selv lægger artiklerne i layoutforme. Og selv om vejen har været besværlig, er det ikke de kritiske røster, der taler højest.

»Det skærper min journalistiske opmærksomhed, at jeg fra dagens begyndelse ved, hvilke historier der er mest væsentlige,« siger journalist Tina Kragelund, der fra lokalredaktionen i Bjerringbro ved deadline sender den færdige side til hovedredaktionen i Viborg.

Her fremhæver chefredaktør Lars Norup, at siderne i avisen bliver strammere, når journalisterne holder deres eget stof i hånden fra det første morgenmøde til den endelige aflevering med billedtekster og hele pivtøjet.

»Før kunne vi godt sende en journalist ud og dække indvielsen af en børnehave uden rigtigt at vide, hvad historien var. I dag er journalisterne forpligtet på at levere en bestemt vinkel og en historie i en bestemt længde. Det har givet os flere historier og større variation i siderne,« sammenfatter han og fremhæver, at der sågar er håndskrevet notestof – hver dag.

Dermed deler han positive erfaringer med Poul Kjærgaard, Fynsredaktør på Fyens Stiftstidende. Han var lokalredaktør, da huset i 2001 indførte layoutstyring på otte lokalredaktioner.

»Så længe vi ikke bruger skabelonerne for stramt, fungerer det som et godt styringsredskab.«

Han prøvede selv layoutstyringen som skrivende lokalredaktør og oplevede øget arbejdsglæde.

»Jeg var herre over min rubrik og følte, at jeg skrev direkte i avisen. Stoffet skulle ikke laves om. Jeg bestemte selv.«

Det store spørgsmål er, hvad der bliver af redaktionssekretærerne. Spørgsmålet bliver ikke mindre aktuelt, efter at David Montgomery – mediestrategen bag Danmarks største bladhus, Det Berlingske Officin – i magasinet Press Gazette har kaldt redaktionssekretærer for overflødige ’control freaks’.

Ingen danske erfaringer tyder dog på, at avisledelser kan høste store økonomiske besparelser ved at nedlægge redaktionssekretær-funktionen. Tværtimod. Chefredaktør Lars Norup på Viborg Stifts Folkeblad – der via De Bergske Blade er en del af Mecom-imperiet– slår fast:

»Hidtil har vi ikke sparet penge på det. Det har heller aldrig været temaet.«

Mange redaktionssekretærer bliver skrivende. Den løsning har Fyens Stiftstidende valgt, samtidig med at nogle redaktionssekretærer på hovedredaktionen stadig tjekker avisens sider og laver nyhedssiderne.

Peter From Jacobsen, fagmedarbejder for udviklingen i de trykte medier på Update – Center for journalistisk kompetenceudvikling – er ikke begejstret for, at de frigjorte kræfter konverteres til journalistik.

»Dermed overfører aviserne gevinsten til de skrivendes rækker i stedet for at anerkende behovet for planlægning/udvikling samt tekstredigering/fejlfinding,« siger han.

Viborg Stifts Folkeblad har valgt en anden vej. Bo Hovgaard Hansen har stadig titel af redaktionssekretær på Viborg Stifts Folkeblad. Og der bliver stadig udført godt gammeldags redaktionssekretær-arbejde på blandt andet nyhedssiderne, hvor redaktionen ikke kan fastlægge en skabelon fra morgenstunden.

På Viborg Stifts Folkeblad er det redaktionssekretærerne, der vælger dagens skabeloner med de huller, journalisterne skal fylde ud. På andre aviser – med flere lokalredaktioner – står journalisterne selv for det arbejde.

Og så går den moderne redaktionssekretærs dag med at holde møder med hver enkelt medarbejder om deres levering til avisen; disponering af mikset i avisen og beskeder til fotograferne om billedformater.

»Det kan godt være stressende – og vi er i hvert fald ikke blevet sparet væk,« siger Bo Hovgaard Hansen.

Hans konklusion er, at layoutstyring er godt i mindre selvstyrende enheder, hvor gruppen kan kommunikere på én gang, men mindre godt i større enheder, hvor udvekslingen af informationer og mødeaktivitet kan spise gevinsten. Men han er sikker på, at rigtigt brugt høster aviserne mere journalistik på layoutstyring.

»Rationaliseringen i arbejdsgangen gør, at journalister bliver mere effektive,« mener Bo Hovgaard Hansen, der selv med glæde har været skrivende med layoutstyring.

»Som skrivende vidste jeg præcis, hvad jeg skulle lave i løbet af dagen. Når det var gjort, kunne jeg med sindsro give mig til at tænke på den næste dags avis, lave en lørdagsfeature – eller tage en kort dag. Det ser jeg som en fordel.«

Layoutstyring kan styrke arbejdspladsen gennem effektiviseringer uden fyringer. Det har også fået A-pressen i Norge til at arbejde mod en løsning, hvor journalisterne skal placere 80 procent af stoffet direkte i layoutforme. Samtidig skal 50 redaktionssekretærer gøres til skrivende journalister.

»Journalister, der fra morgenstunden ved præcis, hvilke historier de skal lave, og hvor højt historierne er prioriteret, arbejder mere effektivt og præcist, tror vi,« forklarer Eva Grønseth. Hun er koncerntillidsmand i A-pressen og interesseret i at bevare arbejdspladser på aviserne.

»Vi tror, at vi beskytter vores arbejdspladser bedst ved at lave omlægningen. Vi tror også, at vi kan øge arbejdsglæden, når journalisterne får øget føling med stoffet i den sidste fase.«

Midt i jublen over, hvor fantastisk effektive skrivemaskiner journalister kan blive med den rette styring, er der grund til at lytte til Sjællandske Medier, hvor layoutstyring aldrig kom til at fungere.

Helge Wedel, journalistisk redaktør, fortæller, at avisernes lokalredaktioner i et år brugte layoutstyring. Sportsredaktionen bruger det stadig i ny og næ – men ellers er Sjællandske Medier vendt tilbage til de gode gamle dage.

»Vi ønskede at styrke udseendet af avisen. Derfor byggede vi den op i skabeloner med A, B og C-historier. Så kunne vi sige til journalisterne, at den og den skabelon skulle fyldes til i morgen. Det kunne spare nogle redigerende kræfter,« siger Helge Wedel.

Men journalistgruppen tog aldrig systemet helt til sig.

»Og vi var fra ledelsens side ikke gode nok til at sige, at de skulle gøre det. Langsomt gled arbejdet tilbage til sekretariatet.«

Den layoutstyrede redigering fik dødsstødet, da Sjællandske Medier skiftede til tabloid og indførte nye stramme indholds- og layout-regler.

»Det er en god teoretisk mulighed – men hos os virkede det ikke på det tidspunkt,« siger Helge Wedel. Og også på Viborg Stifts Folkeblad kan man opsnuse lidt eftertænksomhed:

»Det er lidt svært at gennemskue, om layoutstyring er et modelune, eller om det er kommet for at blive,« siger Bo Hovgaard Hansen. /

8 råd til redaktionssekretæren

1. Brug ændringerne på din arbejdsplads til din fordel i stedet for at kæmpe forgæves imod dem.

 2. Spørg til din fremtid på redaktionen. Hvad er planerne for dit vedkommende?
Lyt til ledelsens signaler, og afvis ikke tilbud på forhånd.

3. Kom selv med forslag til nye arbejdsområder, som er interessante.

4. Få en kollegas vurdering af dine styrker og svagheder. Se dig selv med andres øjne.

5. Aftal efter- og videreuddannelse eller oplæring til nye funktioner.

6. Benyt lejligheden til at få bredere kvalifikationer. Styrk dine almene journalistiske
færdigheder, eller sæt dig på et stofområde, som er under udvikling.

7. Har du længe haft lyst til noget helt andet, så undersøg, om det kan lade sig gøre.
Spørg ledelsen, om den vil støtte dine planer.  

8. Som redaktionssekretær har du opøvet evner i prioritering af ressourcer og styring
af indhold. Derfor er du god til at styre projekter, også i andre sammenhænge.

 Karriererådene er udarbejdet af konsulent Per Nielsen fra DJ Uddannelse og Kompetence