Færdige skabeloner, som blot skal fyldes med journalistisk indhold, erstatter redaktionssekretærerne. Svenske aviser har brugt systemet i flere år. De danske er så småt ved at tilegne sig den nye teknik.

Layoutstyring er blevet det nye mantra i dansk avisproduktion. De økonomisk trængte danske dagblade har fået øjnene op for de rationaliseringsgevinster, som følger med at overlade nogle af redaktionssekretærens opgaver til computeren.

"De tre stiftstidender er længst fremme, men alle aviser kigger på layoutstyring lige i øjeblikket," siger salgschef Jesper Frank fra Saxo Tech i Aalborg, der leverer systemet.

Layoutstyring er et avanceret edb-program, der gør det muligt for aviserne at udforme faste skabeloner for de enkelte sider. Typisk vil det være avisernes lokalsektioner, der vil kunne passe ind i systemet.

En lokalredaktion har eksempelvis et fast antal artikler og noter af en bestemt længde stillet til sin rådighed. Skabelonen vil også give anvisninger på, hvor mange billeder der er plads til, og hvor store de må være. Herefter gælder det for journalisterne om at ramme det antal anslag, som skabelonen dikterer. Når alle hullerne er fyldt ud, kan avisen sendes i trykken.

Mennesket og maskinen
Svenske aviser har i fire-fem år eksperimenteret med layoutstyring. Skånska Dagbladet har forsøgt sig i to år, og redaktionschef Arne Jarl er tilfreds.

"Hvorfor skal man lade mennesker gøre et arbejde, som maskinerne kan udføre?" spørger han men erkender samtidig, at nogle journalister aldrig bliver dus med layoutstyringens stramme krav til disciplin.

"Nogle journalister synes, det er kedeligt at skulle indordne sig under de stramme omfangskrav. De kræver total frihed helt frem til deadline og gerne lidt efter. Men hovedparten af journalisterne har vænnet sig til metoden og det ekstra krav til planlægning, som den indebærer," siger Arne Jarl.

Da Skånska Dagbladet indførte layoutstyring, kunne avisen spare de fem redaktionssekretærer væk, som redigerede stoffet fra de 12 lokalredaktioner.

Ifølge Arne Jarl er besparelsen ikke blevet brugt til at indskrænke medarbejdernes antal. Avisen har i dag flere ansatte end for to år siden, men muligheden var til stede.

Skånska Dagbladet har undervejs måttet korrigere sine rutiner. Først havde avisen et bestemt antal skabeloner, som lokalredaktionerne kunne vælge imellem, men den arbejdsform viste sig at være for snæver.

I dag faxer lokalredaktionerne en frihåndstegning af, hvad de kan levere til dagens avis ind til hovedredaktionen. Her bliver skitsen oversat til en elektronisk skabelon, som derefter skal følges til punkt og prikke.

Flere fejl
En af de store ulemper ved lay-outstyring er, at avisen mister et kontrolled. Slappe indledninger, stave- og slåfejl slipper lettere ud i spalterne. Med hensyn til det sidste er Arne Jarl dog optimist.

"I en ny undersøgelse af stavefejl i svenske aviser ligger vi i midten, men vi må erkende, at der ikke er samme korrektur på avisen som tidligere," siger redaktionschefen.

Ole Munk er grafisk konsulent for flere danske dagblade. Han mener, at de kommende års indførelse af layoutstyring vil skabe flere tekstfejl i aviserne, men ellers er han ikke bekymret for avisernes udseende.

"I virkeligheden kan faste skabeloner være med til at undgå en del af de ulykker, som i dag kan ses i aviserne," siger han.

Ole Munk understreger, at lay-outstyring har været kendt i en del år. En avis som USA Today har for eksempel benyttet metoden til at have en fuldstændig ens opbygning af forsiden fra dag til dag.

Ole Munk håber, at de frigjorte ressourcer vil blive brugt til at forbedre aviserne.

"Layoutstyring er i bund og grund en god idé, der kan være med til at tage noget af presset fra de stressede redaktionssekretærer. Den tid, de sparer, kan man så håbe, de får lov til at bruge på at være kreative. Det er bare ærgerligt, at metoden tages i brug samtidig med, at aviserne er trængte og skal til at spare penge," konstaterer Ole Munk.