I alt 2.545 billeder og 53 tv/web-produktioner er indsendt til Årets Pressefoto. Lige nu afsløres vinderne i Dronningesalen på Den Sorte Diamant i København.

Følg med her, hvor vi opdaterer, efterhånden som vinderne afsløres i salen.

Vinderbillede og juryen begrundelse tilføjes senere i eftermiddag, når Journalisten har dem fra Pressefotografforbundet.

Årets Pressefoto:
Bax Lindhardt, freelance
For et billede af unge mennesker til en fest.

Foto: Bax Lindhardt.

Juryens begrundelse: I Bax Lindhardts vinderbillede fandt dommerne både et godt billede og en problemstilling, der gør det til Årets Pressefoto: Ungdomskulturens og den digitale revolutions ubønhørlige krav om selviscenesættelse, perfektionisme og facaden, der skal holdes for enhver pris, hvis man vil frem i verden. Realityverdenen handler om at overgå hinanden, og grænserne bliver hele tiden rykket. Det gælder om at skille sig ud og blive set – uanset hvordan og hvorfor og med alle tilgængelige hjælpemidler, kunstige eller ej. Det er ekstremt for at være ekstremt. Men festen, farverne og boblerne står i stærk kontrast til de mange statistikker om unges depressioner, stress og manglende robusthed. Det viser billedet, der ikke fejrer udviklingen, men retter det kolde blitzlys lige på: Se! hvor grelt og vildt det er. Mange ville kunne relatere sig til det og læse noget forskelligt, fordi billedet både er fantastisk og forfærdeligt. Man har det som om, man står der selv og bliver suget ind i malstrømmen. Blitzen fastfryser alt der sker i ét hug, så man får mulighed for at studere hele kaoset i detaljer. På den måde er det lykkedes fotografen at skabe så meget orden, at billedet åbner op for et dybere blik ind i den verden, der kun ser sådan ud på overfladen. Først bliver man lullet ind i en feststemning, men jo mere man kigger, desto mere ser man, og spørgsmålet vokser: Er det i virkeligheden så rart?
 

Årets Pressefotograf:
Mathias Svold, freelance
For et portfolio bestående af fem billeder.

Juryens begrundelse: Mathias Svold bliver Årets Pressefotograf, fordi hans indsendte portfolio har den stærkeste og mest stringente røde tråd. Han ved, hvad han vil og bruger sin visuelle stemme til at fortælle det. Han er en modig fotograf, der helt tydeligt evner at lave stærke fortællinger indenfor et enkelt, samlet visuelt udtryk, der kan dække både action og stilstand. Fotojournalistikken bevæger sig for tiden i en mere kunstnerisk retning, og dette udvalg afsøger netop et grænseland mellem kunsten og fotojournalistikken. Billederne eksperimenterer og presser grænserne, så noget nærmest er underfortalt. Samtidig er der en klar balance mellem alle billederne, selvom nogle er fra udlandet og andre er fra Danmark. Han har turdet tage nogle stille historier op, og har brugt stilen til at opnå sin vision. Det er elegant, at stilen er med til at underbygge indholdet. De dæmpede lys- og farvetoner i kanonbilledet giver fx en følelse af, at man selv har høreværn på. Man ved, der er et brag i virkeligheden, men man kan ikke høre det. Dette er virkelig årets visuelle stemme, som den nye definition af kategorien lægger op til, og dommerne vil gerne være med til at skubbe på en udvikling, hvor fotograferne tør være mere kompromisløse i deres visuelle udtryk.
 

Årets Nyhedsbillede:
Asger Ladefoged, Berlingske
For en billedserie fra Prins Henriks død.

Foto: Asger Ladefoged

Juryens begrundelse: Asger Ladefogeds vinderserie er lavet ved en af den slags begivenheder, der berører en hel nation, og som alle kan spejle sig i: Tabet af en ægtemand og et halvtresårigt ægteskab, der slutter. Tabet af en far, en svigerfar, en farfar. Majestæten som enken, der står tilbage i majestætisk ensomhed. Serien er varieret og godt sammensat, man kommer godt rundt om hele begivenheden, og alle Asger Ladefogeds billeder var de bedste, juryen så fra denne begivenhed. Den er også meget flot og æstetisk af en nyhedsserie at være. Mange andre fotografer indsendte deres version af første billede fra Fredensborg, men Asger Ladefogeds er klart det bedste med en virkelig flot komposition. Her er balance, det er rent, og det er godt set med regenten og de to tronarvinger i døren. Selvom det er en meget iscenesat begivenhed, får man alligevel følelserne med, måske særligt fordi der er noget blidt i dronningens blik mod kisten. Seriens billeder er ikke bare en registrering af nogle fysiske begivenheder, men formår på mange måder også at videreformidle en stemning, som bl.a. farverne er med til at skabe.
 

Årets Nyhedsbillede, Udland:
Nicolai Linares, freelance
For et billedet 'En stædig dame' af Theresa May

Foto: Nikolai Linares

Juryens begrundelse: Nikolai Linares har med sit vinderbillede fanget en situation fra en af årets største, men måske sværeste historier at fotografere: Brexit. Billedet er en godt set og en befriende anderledes måde at fotografere en utilgængelig historie på. Det viser den britiske premierminister Theresa May på vej væk fra et klassisk og fotografisk kedeligt møde med pressen, men på billedet er hun symbolsk også på vej væk fra Europa, mens alle problemerne i den nærmest uløselige situation tynger hendes skuldre. Der har sikkert stået en hel masse fotografer til pressemødet, men det her billede siger mere end alt andet fra begivenheden. Der er noget mystisk over det. Bare May og en mikrofon. Det er helt klart en fotograf, der har truffet et valg, og som er blevet hængende efter, at alle andre har taget kameraerne ned og er gået videre.
 

Årets Portræt:
Marie Bentzon, studerende, Børsen
For et portræt af tidligere Danske Bank-topchef Thomas Borgen.

Foto: Marie Bentzon

Juryens begrundelse: Marie Bentzons vinderportræt af den administrerende direktør for Danske Bank er et klassisk, meget malerisk portræt af en stor mand i frit fald. Det er selve personificeringen af årets største journalistiske historie om den skandaleramte bank, men mere blødt fotograferet end de billeder, vi har set fra de mange pressemøder. Her er naturligt lys, men hverken blitz eller jakke. Fordi det er helt enkelt med en sort baggrund uden noget, der forstyrrer, går man hurtigt til hans ansigtsudtryk. Der plejer at være rigtig meget facade på mennesker i så høje stillinger, men her kommer vi ind i hans indre. For er der ikke et kig ind i et splitsekund, hvor han har paraderne nede? Måske. Alle har nok spurgt sig selv: Hvad tænker den mand dog på? Og reelt er billedet helt åbent for fortolkning. Billedet er et godt eksempel på en rutineopgave, hvor billedets betydning og værdi udvikler sig i lang tid efter, det er taget, og i takt med at historien udfolder sig. Thomas Borgen gik af 3,5 måned efter, billedet blev taget.
 

Årets Portræt, Serie:
Anders Rye Skjoldjensen, freelance
For billedserien 'Grænseland' af mænd i kølvandet på Metoo-debatten.

Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Juryens begrundelse: Anders Rye Skjoldjensen har med sin vinderserie fundet en underspillet og fin måde at vise en anden side af Me-Too-problematikken på. Billedteksterne løfter historien op, så man ser billederne på en anden måde. Der er helt sikkert mange, der kan genkende sig selv i fortællingerne – både mænd og kvinder. Serien viser også, at det heller ikke er en problematik, der er sort/hvid, men at der er mange grænseflader. Personerne er respektfuldt fotograferet, men man kommer alligevel tæt på, fordi fotografen mærker dem. Så det gør faktisk ikke noget, at nogle af dem er anonyme. Serien viser en stor variation i intimitet og åbenhed, og det er dejligt, at der også er same-sex par, hvilket understreger, at krænkelser ikke kun foregår i heteroforhold.
 

Årets Sportsbillede:

Claus Søndberg, Nordjyske Medier
For billedet '6-0' fra en ishockeykamp.

Foto: Claus Søndberg

Juryens begrundelse: Claus Søndbergs vinderbillede er et dejligt eksempel på et fotografi, der indfanger det ‘afgørende øjeblik’. Det er et klassisk sportsbillede med masser af action, det er fanget helt rigtigt lige dér, hvor målvogterens blik følger pukken i det splitsekund, der er mål. Det er rigtig svært at arbejde med sport, hvor der er masser af dækkende beskyttelsesudstyr, fordi man ofte har svært ved at afkode, hvad spillerne føler. Ishockey er desuden også en af de sværeste sportsgrene at fotografere, fordi det går så stærkt. Men her er der både elementer af at være inde i kampens frysende hede, samtidig med at man kan aflæse ansigter og følelser. Sport handler om at vinde og tabe, og her er begge dele i samme billede. Fotografen får også credit for at være så teknisk nørdet, at han har været der og sat sit udstyr op på forhånd på denne måde.
 

Årets Kulturbillede:

Linda Kastrup, Berlingske
For billedserien 'De sidste elefanter' af elefanter i cirkus.

Foto: Linda Kastrup

Juryes begrundelse: Linda Kastrup Henriksens vinderserie har et meget højt æstetisk niveau. Den er både sjov og vemodig på samme tid og ualmindelig velredigeret. Det er lykkedes fotografen at skabe en serie, der er ekstremt nærværende, selvom den handler om meget store dyr. Noget af det fine nærvær opstår, fordi serien især viser forholdet mellem mennesker og dyr. Historien er yderst aktuel, og i billederne ligger der også den melankoli, der understreger, at det er en æra, der slutter. Store dyr i cirkus er en anakronisme, og måske er cirkus i sig selv måske også på vej ud i historiens tåge. Samtidig viser billederne på en fin og underspillet vis, hvorfor det er blevet ulovligt, og man kommer til at tænke på truede dyrearter, når man ser den.
 

Årets Reportage, Danmark:

Sofie Mathiassen, studerende, DMJX
For et billede fra serien 'Men størst af alt er kærligheden' om sine bedsteforældre Else og Poul.

Foto: Sofie Mathiassen

Juryens begrundelse: Sofie Mathiassen har med sit vinderbillede fanget et ømt og smukt øjeblik i to menneskers liv og den enes død. Dommerne blev meget rørt helt fra start, fordi man i billedet mærker så meget kærlighed og sorg på en måde, vi ikke får at se så tit. Der ligger meget historie i deres lange samliv, som nu er slut. Man bliver både ked af det og rørt over kærligheden. Vi har så meget berøringsangst overfor døden, over at vi selv skal dø og overfor vores kæres død. Men her bliver døden afmystificeret. Både fotografen og hustruen hjælper os med at forstå, og med at gøre døden naturlig, og vi invaderer på ingen måde deres særlige øjeblik. Det er værdigt fotograferet, ellers kunne man ikke lave dette billede, som dommerne plukkede ud af en serie.
 

Årets Reportage, Udland:

Jacob Erbahn, Politiken
For serien 'Dagligdag i verdens største flygtningelejr' for Rohingya-flygtninge i Bangladesh.

Foto: Jacob Erbahn

Juryens begrundelse:
Jacob Ehrbahns vinderserie fra rohingya-flygtningelejren i Bangladesh er både helstøbt og rigtig god fortælleteknisk. Serien er varieret, men der er langt mere nærvær i alle billeder, end man er vant til at se i billeder fra andre konflikter. Man kan helt fysisk mærke stedet, og fotografen kommer hele vejen rundt om lejren, hvor der også er glæde. Derfor tror man på det. I mange billeder er der  flere lag, så man bliver nysgerrig, og det kræver tid at afkode dem. Dommerne udtrykte stolthed over, at danske fotografer tager ud i verden med hjertet, og at de forstår at formidle konflikter og menneskelige tragedier, så vi bliver berørt. Og netop denne serie er bevis på, hvad dygtige fotografer kan, når de rejser ud.
 

Årets Danske Hverdagsbillede:

Thomas Nielsen, freelance
For et billede fra serien 'Skål og skide værre med det' fra værtshuset Jernbanecafeen i København.

Foto: Thomas Nielsen

Juryens begrundelse: Thomas Nielsens vinderbillede, som dommerne plukkede ud af en serie, er sprængfyldt med energi. Det er skudt lige på, og der er gang i farverne, bevægelserne og alle elementer i rummet med de mange detaljer. Billedet er også lidt absurd især takket være mandens habit. Men man kan ikke komme uden om, at det er livsbekræftende og generøst, og man bliver glad af at se på det.  Det bliver også et billede på velfærdsdanmark og den politiske korrekthed, hvor man udstikker en masse retningslinjer for, hvordan man lever et godt liv uden rygning og med begrænset alkohol. Her er der nogen, som lever på trods af alle disse råd. Der er højt til loftet, og på bodegaen ligger tolerancentærsklen lige så højt: Du vil altid blive respekteret for den, du er.
 

Årets Åben Klasse / Long Term:

Søren Bidstrup, Berlingske
For serien 'Den amerikanske drøm' om den interne splittelse i USA.

Foto: Søren Bidstrup

Juryens begrundelse: Søren Bidstrups serie viser hele den brede journalistik fra USA kogt ned til nogle virkelig fede billeder. Det her er amerikansk politik, man kan forstå. Vi associerer os så ofte med det land, men denne serie understreger, hvor væsensforskelligt det er. Den rører os måske ikke så meget, men man bliver klogere, for det er virkelig et bredtfavnende portræt af USA med stor geografisk bredde, mange sociale lag, mange miljøer og mange udtryk. Serien er meget gennemarbejdet med 15 store scener, eller måske i virkeligheden 15 små ‘film’. For der er historier i hvert eneste billede, og man kan gå på opdagelse i dem alle, og hele tiden se noget nyt. Her er utroligt mange detaljer uden, at det roder. Dommerne fremhævede bl.a. også billedet af arrestanten og stillede spørgsmålet: Hvorfor er der ikke nogen, der laver den slags i den danske hverdag?
 

Årets Lange Web/tv Indslag:
Julie Kristensen og Andreas Merrald, studerende DMJX
For filmen 'Distant Love' – en historie om fem par med langdistanceforhold.

ÅP2018 – Distant Love from Pressefotografforbundet on Vimeo.

Juryens begrundelse: Årets Lange Indslag er nyskabende hele vejen igennem. Som et stort eksperiment, der rammer helt rigtigt, og hvor flow, komposition, sammenhæng og visuelle virkemidler går op i en højere enhed. Vi genkender os selv i de skildrede personer og de situationer, de står i. Det rammer meget præcist ned i det moderne liv og giver os et indblik i millenniumudgaven af et parforhold, hvor nærhed også udøves på afstand.

Årets Korte Web/tv Indslag:
Jonathan Worre Kronborg Grevsen, freelancer
For indslaget 'Fluefiskeren Max' om drengen Max' store interesse.

ÅP2018 – Fluefiskeren Max from Pressefotografforbundet on Vimeo.

Juryens begrundelse: Årets Korte indslag er hamrende godt fortalt. Det er en helstøbt produktion, der inspirerer og skiller sig ud visuelt. Den formår at gøre et nørdet emne interessant og overrasker bl.a. i valg af fortæller. Der er tænkt over alt i produktionen, som ikke benytter sig af unødige effekter eller tricks undervejs. Visuelt viser den alt det, fortælleren ikke kommer ind på, og tilfører hermed et ekstra lag til fortællingen, uden at være påtrængende eller dominerende i billedsproget. Kort og godt – det er journalistisk velafbalanceret, der er ikke et eneste dårligt billede, og formen giver plads til at lede seeren ind i historien. Ganske enkelt smukt.

Årets Åben Klasse, tv/web:
Casper Dalhoff, Jyllands-Posten
For en serie med deltagere på Smukfest i Skanderborg.

ÅP2018 – Vi er smuk from Pressefotografforbundet on Vimeo.

Juryens begrundelse: Selvom emnet er Smukfest, har redaktøren egentlig sendt sit hold på en utaknemmelig opgave, der er dækket en million gange før år efter år. Alligevel har Casper Dalhoff formået at nytænke genren på en original måde. Som læser får man lyst til at gå på opdagelse i det visuelle, fordi stilen og ideen er enkel og rigtig tænkt. Alligevel kan man blive ved med at opdage nye elementer. Allerede fra start åbnes der flot op for stemning og det univers, vi befinder os i. Man er ganske enkelt godt underholdt og forelsket i produktionen fra første billede.

Artiklen er opdateret kl. 15.50 med vinderfotos og juryens begrundelser.