»Hvis arbejdsmarkedet ikke bliver indrettet efter virkeligheden, kan den danske aftalemodel komme i fare, fordi det bliver lovgivningen, der styrer arbejdsmarkedet i stedet for, at lovgivningen – som nu – skal understøtte de frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.«

En lang række freelancere har over de seneste måneder vist et forbilledligt sammenhold i Aller-sagen. Faglige organisationer fra hele spektret i Danmark og i resten af Norden har fulgt den arbejdskamp, som DJ's blokadevarsel mod Aller Media var udtryk for. Søndag aften tabte DJ så den aktuelle voldgiftssag mod Aller Media. Men den lange seje kamp for vores muligheder for på bedst mulig måde at varetage alle freelanceres interesser fortsætter.

Den månedlange kamp drejede sig om, at alle freelancere, som arbejder på lønmodtagerlignende vilkår, uanset om de eksempelvis er momsregistreret eller ej, efter DJ's opfattelse burde være omfattet af aftalen.

Den mulighed blev punkteret af en højesteretsdommer i voldgiftssagen, der gav dermed Aller medhold i sine betragtninger om hvilke typer af freelancere, der kan omfattes af den kollektive aftale.

Med afgørelsen cementerede højesteretsdommeren en forståelse af arbejdsmarkedet, som bygger på den stive traditionelle tilgang og som dermed slet ikke tager højde for den udvikling i retning af langt mere fleksibilitet, som arbejdsmarkedet generelt – og mediearbejdsmarkedet specifikt – de seneste år har udviklet sig til.

Hvis arbejdsmarkedet ikke bliver indrettet efter virkeligheden, kan den danske aftalemodel komme i fare, fordi det bliver lovgivningen, der styrer arbejdsmarkedet i stedet for, at lovgivningen – som nu – skal understøtte de frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Det er et kæmpe problem for virksomheder og for professionelle, der påskønner den fleksible arbejdskraft.

Freelancere kløves i to
Afgørelsen i voldgiften mellem DJ og Aller gik DJ imod og kløver dermed i realiteten freelancemarkedet kunstigt i to dele, nemlig "freelance lønmodtager" og "freelance selvstændig". Sådan er virkeligheden bare ikke, for rigtig mange freelancere betragtes det ene øjeblik som lønmodtager og det næste øjeblik som selvstændig på kryds og tværs af arbejdsopgaverne og lovgivningen.

Med den nuværende lovgivning må en lang række freelancere padle sig gennem et arbejdsmarked, hvor de i mange situationer er usikre på deres rettigheder, vilkår etc. Når de kommer i en arbejdsløshedssituation eller i kløerne på skattevæsenet, opstår problemerne for alvor. Det er ikke i orden.

DJ har gennem tolv år forsøgt at få skiftende regeringer i tale for at få lydhørhed for de grundlæggende lovændringer, der skal til, så freelancemarkedet kan udvikle sig gunstigt for både den enkelte freelancer, arbejdsgiveren og samfundet som helhed. I modsat fald vil freelancere efterhånden få ringere retsstilling, hvor alt for mange bliver daglejere, og det kan hverken moms, fradrag eller dygtige revisorer kompensere for.

Denne situation stiller de faglige organisationer over for to store opgaver: At fortsætte påvirkningsarbejdet over for politikerne og at fortage en løbende opdatering af de krav, freelancerne som medlemmer stiller til os.

Vi skal i endnu højere grad kunne definere og kvalificere de mange opgaver for freelancerne. Tænk bare på kontraktrådgivning, ophavsretten, udvikling af efteruddannelse, coaching i job- og karriereudvikling, arbejdsmiljø, fokus på hjemmearbejdspladser og meget mere.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har bedt DJ og Dansk Magisterforening om at lægge op til en debat om freelancernes krav til de faglige organisationer. Jeg har i løbet af de seneste måneder op til voldgiftssagen mod Aller og i forbindelse med den blokade, der var varslet, haft flere kontakter med de øvrige hovedorganisationer. Jeg har oplevet en meget stor interesse for at finde løsninger på dette atypiske arbejdsmarked.

Når politikerne nu ikke kan eller vil finde holdbare løsninger, skal vi selv kunne det. Jeg synes derfor, at alle der vil være med, nu skal sætte sig sammen, gennemgå og afdække problemstillingerne og derefter forsyne politikerne med konkrete løsningsforslag, som vil have sin grobund i det helt brede arbejdsmarked.