Eksperterne har frit spil til at komme med almindeligheder og intetheder i økonomisk journalistik på tv og radio. Journalisterne ved for lidt, og mediecheferne prioriterer helt forkert, siger professor og tidligere overvismand.

I en analyse i Politiken i dag reflekterer professor i økonomi ved Syddansk Universitet og tidligere overvismand Christen Sørensen over det, han kalder »den generelle deroute for den økonomiske journalistik i radio og tv«.

Han ser eksperternes frie spil til at sige, hvad de vil uden at blive modsagt af folk med faglig viden, som et stort problem. Journalisterne ved ikke nok til at gøre det selv. Han sammenligner det med en håndboldkamp, hvor journalisten ikke kun har en ekspert som medkommentator, men en ekstra ekspert i studiet til at uddybe spillets finesser.

»Sådan forholder det sig ikke, når der er tale om økonomisk journalistik. Her får den interviewede hovedperson, der jo er parallellen til håndboldspillet, ikke en fagkyndig økonom som modspil,« siger han.

Det betyder ifølge Christen Sørensen blandt andet, at bankøkonomerne får lov til at give nogle udflydende kommentarer til kursudviklingen i morgen. Det giver borgerne et indtryk af, at man kan forudsige morgendagens kursudsving, men det er bankøkonomerne ikke bedre til end andre.

»De, der skal bebrejdes, er mediecheferne, fordi de dag efter dag tillader, at økonomernes uformåenhed ikke blotlægges,« siger han.

Et andet og helt grundlæggende problem er prioriteringen af nyhederne. Christen Sørensen nævner en finanslov som eksempel, hvor DRs tophistorie var, at afgifterne på sodavand var reduceret – og betydningen for folkesundheden. Men ikke mange ord om finanslovens betydning for konjunkturudviklingen.

»Denne satsning på at behandle det letforståelige frem for det vigtige svarer jo helt til historien om den tabte nøgle: Man leder ikke det sted, hvor nøglen er tabt, men hvor der er lys – for her kan der i det mindste ses,« siger han og fortsætter senere i analysen:

»Det er jo nærmest grotesk, at vi har skullet høre om sukkerindholdet i sodavand som det primære i relation til en af de pågældende finanslove.«