Hvis du skal være freelancer, skal du være det ordentligt. Den bedste freelancer er den mest specialiserede. Den værste tror, at han kan alt, siger en kunde, der selv er tidligere freelancer.
Ifølge Jesper Højberg er fremtidens freelancer en specialist, ikke en håndværker. Han har selv været freelancer, men sidder nu på den anden side som direktør i kommunikationsbureauet Advice A/S. I dag holdt han oplæg om, hvad kunderne vil have fra mediebranchens freelancere på den første konference for freelancere arrangeret af Dansk Journalistforbund, Freelance Forum.
»Det er ikke nok at være en god journalistisk håndværker og skrive en god artikel – man skal også kunne forstå dynamikker og trends inden for sit felt. Man kan ikke læne sig tilbage som freelancer.«
I Jesper Højbergs virksomhed er tyve procent af arbejdskraften hentet udefra. Men han gider ikke de halvhjertede freelancere.
»I det øjeblik du er arbejdsløs, så er du pludselig konsulent eller freelancer. Det kan næsten ikke blive finere end hende, der kalder sig direktør, dagen efter hun er blevet fyret som journalist på et dagblad. Jeg synes, at det er patetisk. Hvis du dybest set bare er på vej fra et arbejde til det næste, så er du ikke reelt klar til at være freelancer. Det er irriterende for kunden, og det skal man lige tænke over,« siger han.
I sit oplæg på Freelance Forum lagde Jesper Højberg ikke skjul på, at han synes, at nogle freelancere er decideret forkælede, både hvad angår løn og arbejdstider. Men det kan de også tillade sig at være. For de kan noget, der er behov for i mediebranchen.
»Den mest eftertragtede freelancer er den erfarne specialist. De er forkælede, fordi de har en vare, som de andre vil have, og som kun de kan levere. Der er brug for folk, der kan deres speciale fuldstændigt, og som vi kan ringe efter, hvis det brænder på,« siger han.
Ifølge Jesper Højberg er den værste freelancer den, der tror, at han kan alt:
»Det vigtigste, når vi skal finde en freelancer, er, hvad de svarer på spørgsmålet: Hvad kan du? Hvis de svarer »jeg kan alt«, så er de ude. De skal vide, hvad de er bedst til og spørge målrettet ind til opgaven,« siger han.
Læs også artiklen: Vaklende politisk støtte til freelancere.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Spg. er om Jesper ikke primært tager sit udgangpunkt om journalister indenfor kommunikationsbranchen, som så vidt jeg ved er der, hvor han altid har bevæget sig - ikke i den deciderede journalistiske verden.
Og der er vel bla. kulturforskelle mellem disse.
mvh
Kurt Johansen
Efter at jeg har haft børn og ungeområdet som speciale i snart 20 år med flere debatbøger på området, er jeg vel en af de specialister, der er med i Højbjergs snævne målgruppe.
Gennem årene har jeg især skevet til Børn & Unge, Danske Kommuner, Amtråsforeningens blad, Ugeskrift for Læger, og de mange, mange artikler er skrevet ud i den blå luft: Responsen fra aftageren kan tælles på én hånd, og eneste videnbryrd om, at det har været anvendeligt specialstof ,har været en stadig afsætning af stof til de samme kunder.
I mit univers er der langt fra de forkromede Advice A/S ord til den virkelighed, som har været gældende for mig. Sparring, evaluering, efterkritik - kald det hvad som helst - er ukendte begraber hos fortallet af de redaktører, jeg har haft kontakt med - jo, i enkelte tilfælde, hvor jeg har nosset i det i stoffet, har responsen været der som lyden efter et hammerslag, mens ellers får selv den mest ynkelige hjemmevideo på Youtube langt mere respons, end flertallet af danske freelancejournalister nogen sinde kunne drømme om.
mange gode hilsner
John Peters
Ribe
Nu ved jeg naturligvis ikke hvad Jesper Højberg har i tankerne, men når vi ser på ganske mange fagblade, er der grænser for galskaben.
Der er især tre ting, der forhindrer den unikke journalistik:
1) Fagbladets binderne til det politiske niveau i selvsamme organisation
2) For dårlige redaktører
3) Sådan plejer vi cirka at gøre - syndromet
Det vil blive ret omfattende at forklare indholdet af de tre ting, men overordnet set er det noget med, at de store systemer og storbyens puls er begyndt at suge kraften ud af ildsjælene og de ypperste talenter. Tilbage er farten og neonlysene.