Kommunikationsbureauet Radius udsendte torsdag en mail til journalister med en orientering om, at journalisterne befinder sig på bureauets såkaldte medielister.

”Vi registrerer helt neutrale ting om journalisterne. Hvem de er, hvad de skriver om, og hvordan man kan få fat i dem. Der er ikke andre oplysninger, end man i al almindelighed ville kunne få fat i,” siger Asbjørn Haugstrup, direktør.

Men kommunikationsbureauets advokat har vurderet, at det ville være i strid med GDPR-reglerne, hvis ikke journalisterne blev orienteret.

700 journalister skulle orienteres

Samme konklusion kom to eksperter i persondata frem til, da Journalisten i sidste uge efterspurgte reglerne for medielister.

”Hvis personoplysninger er indsamlet, og de ikke er indsamlet hos den registrerede selv, så skal vedkommende som udgangspunkt orienteres om det,” sagde Rasmus Møller Jakobsen, fuldmægtig og cand.jur. i Datatilsynet, til Journalisten.  

Journalistens forespørgsel efter regler på området kom efter sagen om kommunikationsbureauet Primetimes liste med journalister og bloggere, hvor journalisternes dækning eller holdninger er vurderet med farvekoder, og hvor der er oplysninger om bloggeres børn såvel som enkelte bloggeres kræftsymptomer.

Radius’ e-mails til journalisterne har intet at gøre med sagen om Primetime, fortæller Asbjørn Haugstrup, men udspringer derimod af flere måneders arbejde.

”Siden databeskyttelsesdirektivet kom i maj, har vi været i gang med at kigge på, om vi har overholdt reglerne. Blandt andet ved at kigge på medielisterne,” siger Asbjørn Haugstrup.

Kommunikationsbureauet har brugt den seneste måned på at lave en samlet liste over alle de journalister, bureauet har information på. Asbjørn Haugstrup fortæller, at der var 700 journalister på den liste.

Skyder gråspurve med kanoner

Asbjørn Haustrup mener, databeskyttelsesdirektivet overordnet er en god ting.

”Jeg er som privatperson bekymret over, at vores private data flyver rundt alle mulige forskellige steder. Jeg er derfor stor tilhænger af direktivet, fordi det giver os indsigt i, hvor folk opbevarer vores oplysninger,” siger han.

”Men jeg tror ikke, det er en overraskelse for én eneste journalist, at kommunikationsbureauer opbevarer deres email og ved, om de skriver om finans, sundhed eller noget tredje, så vi kan sende dem en idé til en god historie. Vi er jo en del af et økosystem, og det ved alle.”

Er det ligefrem unødvendigt at orientere journalisterne om, at de står på en liste?

”Ved al lovgivning vil der jo opstå nogle tilfælde, som ligger lige på grænsen. Og i det her tilfælde synes jeg måske, man skyder gråspurve med kanoner,” siger han.

Og samme tilgang har han mødt fra nogle af de journalister, der har modtaget mailen.

”Der er folk, der uforstående spørger, hvorfor søren vi sender den mail ud.”