Datatilsynet: Sådan er reglerne for medielister

Hvis du som kommunikatør eller lobbyist laver en medieliste, skal alle journalister på listen orienteres, medmindre særlige undtagelser gælder, forklarer Datatilsynet. Det gælder også, selv om listen kun rummer navne og kontaktoplysninger

De fleste, som arbejder med kommunikation, har haft en medieliste i hånden – eller lavet den selv. Men måske er der mange, som skal i gang med at orientere dem, der står på listerne derude.

Journalisten har spurgt Datatilsynet, hvad man må indsamle om andre personer, og hvornår de skal orienteres.

I sidste uge beskrev Journalisten kommunikationsbureauet Primetimes liste med journalister og bloggere, hvor journalisternes dækning/holdning er vurderet med farvekoder, og hvor der er oplysninger om bloggeres børn såvel som enkelte bloggeres kræftsymptomer.

To eksperter i persondata har over for Journalisten vurderet, at en sådan liste kræver, at journalisterne på den orienteres om, at de optræder.

Datatilsynet: Som udgangspunkt skal der orienteres

Datatilsynet er den myndighed i Danmark, som skal afgøre sager om brug og misbrug af persondata. De har også ansvaret for at sikre, at EU’s regler for persondata, GDPR, bliver overholdt – og det er Datatilsynet, der kan udskrive store bøder, hvis GDPR er overtrådt.

Hos Datatilsynet ønsker man ikke at udtale sig om konkrete sager, men man vil gerne vurdere tænkte eksempler. Journalisten har derfor spurgt Datatilsynet til et tænkt eksempel, hvor et kommunikationsbureau har lavet en medieliste, hvorpå der både optræder kontaktoplysninger og vurderinger af journalisternes dækning og/eller holdning til en konkret sag.

I det tilfælde skal journalisterne orienteres om indsamlingen, medmindre der gælder helt særlige undtagelser, forklarer Rasmus Møller Jakobsen, fuldmægtig og cand.jur. i Datatilsynet.

”Hvis personoplysninger er indsamlet, og de ikke er indsamlet hos den registrerede selv, så skal vedkommende som udgangspunkt orienteres om det,” siger han.

At orientere journalisterne vil i det tilfælde betyde, at den enkelte journalist skal have at vide, at vedkommende optræder på listen, hvordan oplysningerne er indsamlet, hvad de skal bruges til, og hvem de skal deles med.

GDPR trådte i kraft i maj 2018, men Rasmus Møller Jakobsen fortæller, at oplysningspligten også var gældende før. Primetime udarbejdede sin liste i 2017.

Tre særlige undtagelser

To eksperter har over for Journalisten tidligere vurderet, at Primetime som minimum skulle have orienteret de navngivne journalister på listen om, at de optrådte der.

Rasmus Møller Jakobsen forklarer, at man kan være undtaget for at orientere personer på en liste. Men disse undtagelser kræver særlige omstændigheder.

”En af undtagelserne gælder, hvis det kræver en uforholdsmæssigt stor indsats for mig at kontakte de personer, som optræder på listen. Det lyder ikke sandsynligt, hvis listen i sig selv rummer kontaktoplysningerne,” forklarer Rasmus Møller Jakobsen.

”En anden undtagelse gælder, hvis der er tale om strengt fortrolige oplysninger. Det kan for eksempel handle om en læge, som har tavshedspligt og kommer i besiddelse af oplysninger om tredjemand,” fortsætter han.

”En tredje undtagelse gælder, hvis den registreredes interesse i at få indsigt må vige over for hensynet til private eller offentlige interesser.”

Den tredje undtagelse gælder for eksempel, hvis en læge får kendskab til, at en patient bliver slået af sin ægtefælle. Oplysningen kan være relevant at registrere, fordi den har direkte sammenhæng med patientens helbred, men her kan hensynet til patienten veje tungere end kravet om at orientere ægtefællen om, at vedkommende optræder i registeret.

Hensynet til offentlige interesser kan for eksempel handle om statens sikkerhed, forklarer Rasmus Møller Jakobsen.

Orienteringspligt gælder alle, der har fået listen

Han forklarer også, at ansvaret for at orientere ikke kun påhviler det kommunikationsbureau, som har lavet listen. Hvis den deles med andre, har de også et ansvar for at orientere journalisterne.

”For eksempel: Hvis du sender mig personoplysninger om din mor, så skal jeg som udgangspunkt kontakte hende og fortælle, at jeg har modtaget disse oplysninger fra dig, hvor de er indsamlet, og hvad jeg skal bruge dem til,” forklarer Rasmus Møller Jakobsen.

I den konkrete sag har Primetime fremsendt listen til både Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

Har Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen så også pligt til at orientere, selv om de ikke har lavet listen og aldrig har brugt den?

”Ja, det vil de have, medmindre undtagelserne gælder. Hvis du sender mig oplysninger om din mor, så har jeg ikke fået dem fra hende, og derfor skal jeg selv kontakte hende og orientere om det,” siger Rasmus Møller Jakobsen.

Kræftliste kan være lovlig

Hvorvidt selve det at lave en medieliste er lovligt, afhænger af listens formål. Og det vil altid være en konkret vurdering, siger Rasmus Møller Jakobsen. Men han understreger, at der godt kan være et sagligt formål som eksempelvis at målrette sin kommunikation på den rigtige måde.

Hvis man kun registrerer navn, stilling, arbejdsplads, kontaktinfo – og ikke laver vurderinger af den enkeltes dækning eller holdning til sagen. Skal man så også orientere om det?

”Det afhænger af, om undtagelserne gælder. Hvis der ikke er en undtagelse, så skal man orientere. Hvis man har let adgang til kontaktoplysninger, som man har på sådan en liste, er det svært at argumentere imod, at der skal ske underretning. Men det er en konkret vurdering fra gang til gang,” siger Rasmus Møller Jakobsen.

I det sidste ark af Primetimes medieliste har kommunikationsbureauet oplistet bloggere og influencers. Her optræder som nævnt ikke kun kontaktoplysninger, men også oplysninger om bloggeres børn og helbredsoplysninger som egne erfaringer med kræftsymptomer.

For eksempel står der om en blogger, at  vedkommende ”har skrevet om celleforandringer før og fået fjernet forstadier til kræft  ville ønske hun var blevet vaccineret”.

Helbredsoplysninger er som udgangspunkt en følsom oplysning, forklarer Rasmus Møller Jakobsen fra Datatilsynet. Men han tilføjer, at det kan være legitimt at registrere oplysningerne, hvis bloggeren selv har udbredt dem offentligt, fx på sin blog eller sociale medier.

”Hvis jeg skriver på min åbne Facebook-profil med 1.000 Facebook-venner, at jeg har haft kræft, så er det svært for mig efterfølgende at kalde det en følsom oplysning. Derfor kan det godt være lovligt,” forklarer han.

Igen vil det afhænge af en konkret vurdering, som også indbefatter, hvor alvorlig sygdommen er, hvor konkret den er beskrevet, og hvad formålet med at registrere den er.

Lobbyister kan også blive ramt

Én ting er medielister, men der findes også lister over mange andre interessenter hos både offentlige og private virksomheder. Et eksempel er interessentlister over politikere eller andre magthavere.

Her kunne man for eksempel registrere, hvad alle medlemmer af Transportudvalget i Folketinget formodes at mene om et forslag, som en lobbyist pønser på at få gennemført.

Det er afgørende, om de oplysninger, som ligger til grund for vurderingen, er offentligt tilgængelige, forklarer Rasmus Møller Jakobsen. Han peger på, at politisk tilhørsforhold og politiske holdninger i GDPR betragtes som følsomme oplysninger.

”Hvis oplysningerne er tydeligt offentliggjort af den registrerede selv, så må man som udgangspunkt gerne behandle dem. Hvis oplysningerne ikke er tydeligt offentliggjort af den registrerede selv, så skal man finde et andet retsgrundlag, hvis registrering skal være lovlig. Det kan fx være, at behandlingen af oplysninger er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser. Men der skal en del til for at behandle følsomme oplysninger som politisk tilhørsforhold," forklarer Rasmus Møller Jakobsen med henvisning til GDPR's artikel 9, stk. 2.

Biperson-regel giver en undtagelse

En undtagelse fra orienteringspligten er dog biperson-reglen. Hvis en person ikke selv er den væsentlige i sammenhængen, kan man undlade at orientere. Det kan for eksempel være, at der i et dokument optræder en sagsbehandler fra kommunen.

”Vi underretter i Datatilsynet fx ikke en kommunal sagsbehandler, hvis vi modtager en henvendelse fra en borger, hvor sagsbehandleren har optrådt på vegne af kommunen. Sagsbehandleren er en biperson, som alene agerer som repræsentant for en kommune,” forklarer Rasmus Møller Jakobsen.

Han tilføjer, at ”bipersoner” også kan udvides til at omhandle personer, hvor man kan forvente, at de ingen interesse har i at blive bestormet med underretninger.

”For eksempel Lars Løkke Rasmussen. Hvis han skulle underrettes, hver gang nogen udveksler oplysninger om ham, kunne han ikke lave andet end at læse mails. Igen: Udgangspunktet er, at man skal underrette. Men hvis man vurderer, at det kræver uforholdsmæssig stor indsats i forhold til den rolle, som personen spiller i oplysningerne, kan man undlade at orientere. Det vil så være den dataansvarliges ansvar, at retsgrundlaget er på plads.”

Kunne biperson-reglen gælde for journalister på en medieliste?

”Det kan jeg ikke udelukke. Men det ville kræve en afvejning af, hvad oplysningerne betyder for den person, som er på listen, over for den indsats, det kræver at orientere. Udgangspunktet er, at man skal orientere.”

Ansvaret for, at GDPR er overholdt, påhviler den dataansvarlige hos den virksomhed, der har oplysningerne.

Hvis man er i tvivl, om en virksomhed har oplysninger om én, kan man anmode om indsigt. Så er virksomheden forpligtet til at oplyse, hvad de har om én, hvordan det er indsamlet, hvad formålet er, og hvem det er delt med. Virksomheden kan også være forpligtet til at oplyse, hvilken undtagelse der har gjort, at man ikke allerede er orienteret om, at man optræder på listen.

Hvis man ikke ønsker at optræde på en liste eller i et register, hvor man er, så kan man anmode om sletning, ligesom man kan anmode om berigtigelse, hvis oplysningerne er forkerte.

2 Kommentarer

Morten Terp
22. NOVEMBER 2018
@Jens: Hvis du laver noget i
@Jens: Hvis du laver noget i "journalistisk øjemed", er det undtaget visse dele af persondataforordningen, så der skal skelnes mellem "journalistisk øjemed" og alt andet. Vedr. journalisters kildekartoteker (redaktionelle informationsdatabaser), så tjek dette: https://www.datatilsynet.dk/emner/medier-og-udgivelser/
Jens Berg Thomsen
22. NOVEMBER 2018
Hvad hvis man nu havde et
Hvad hvis man nu havde et tænkt eksempel om en journalist, der har lavet et kildekartotek? Gælder samme regler for journalister?