Et par klik på hjemmesiden for Folkemødet på Bornholm, og du har adgang til 222 journalister og mediemenneskers navn, telefonnummer, arbejdsplads, pressekortnummer og, i nogle tilfælde, emailadresse.
”Det er ikke i overensstemmelse med god GDPR-praksis. Det er på kant med de helt grundlæggende principper i lovgivningen,” siger Thorleif Rytz Gotved, der er GDPR-rådgiver i virksomheden GotveDPR.
”Hvorfor skal jeg kunne se de her data?”
Han henviser til artikel 5, stk. b og c, i Persondataforordningen og siger:
”Det legitime formål må jo være, at deltagerne på Folkemødet internt kan se, hvem der er akkrediteret. Og så må oplysningerne ikke videreformidles på en måde, der er uforenelige med det formål. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor jeg skal kunne se de her data?” siger han og påpeger altså især det kritisable ved, at oplysningerne er tilgængelige for alle, der kan klikke sig vej til listen.
Han påpeger dog et vigtigt forbehold.
”Hvis journalisterne selv har sagt god for det, er det ok. GDPR-reglerne er ikke ensbetydende med, at der er en masse, man ikke må. Det er bare meningen, at man skal have mere kontrol med sine egne data. Der skal være mere gennemsigtighed,” siger han.
Kommunikationschef beklager
Da Journalisten henvender sig til Katrine Nielsen, Folkemødet på Bornholms kommunikationschef, er hendes første reaktion, at GDPR-reglerne er overholdt:
”Vi har spurgt alle journalister, der søger om akkreditering til Folkemødet, om de ønsker at offentliggøre deres emailadresse. Det er en del af akkrediteringsformularen, og det felt står automatisk som ”Nej”. Derfor skal man aktivt ind og tilvælge, at man ønsker at offentliggøre emailadressen. På den måde skulle det gerne være i overensstemmelse med GDPR-reglerne,” siger Katrine Nielsen.
Men da Journalisten fortæller, at ikke kun emailadresse, men også navn og telefonnummer er offentliggjort, tager det ikke kommunikationschefen lang tid at reagere.
”Det er en fejl, og det er vi glade for, I gør os opmærksomme på. Emailadresserne var det eneste, der burde være synligt, så nu får vi travlt med at ændre det her,” siger Katrine Nielsen.
Hvordan kan det være rigtigt, at der ikke er styr på de her ting?
”Du har fanget os i en fejl, og det skynder vi os at få rettet.”
Undtagelser
I nogle tilfælde kan det dog godt forsvares at bringe oplysninger på personer, selv om personerne ikke selv har givet tilladelse, fortæller Kira Kolby Christensen, der er associeret partner og rådgiver i blandt andet persondataforordningen hos Elmer Advokater. Hun henviser til artikel 6 i Persondataforordningen.
Hvis de 222 journalister og mediemennesker ikke har givet samtykke, skal Folkemødet på Bornholm blot kunne redegøre for at have en berettigelse, der overstiger journalisternes behov for ikke at få sine oplysninger delt, forklarer hun.
”Det kan for eksempel være, hvis Folkemødet på Bornholm har en kontraktmæssig forpligtelse med journalistens arbejdsgiver, eller hvis en af de andre hjemler i artiklen opfyldes,” siger Kira Kolby Christensen.
Katrine Nielsen fortæller, at listen over de akkrediterede journalisters emailadresser er ment som et arbejdsredskab for journalisterne.
”Vi vil gøre det muligt for de journalister, der ønsker det, at de kan dele deres email, så arrangører på Folkemødet kan skrive til dem om deres arrangementer og events,” forklarer hun.
Men at bringe telefonnumre og navne var aldrig meningen.
”Det har vi ikke spurgt om tilladelse til at offentliggøre. Så det er en klar fejl,” siger hun.
Deltagerlisten er fjernet, inden Journalisten lægger røret på.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fremgår det af pressekortnummeret, at man er medlem af DJ?
I så fald er der i henhold til GDPR endog tale om læk af følsomme personoplysninger.
Esben
Vel er det sgu da ej »Hr. og Fru Jensen på folkeferie«, for helvede ;)
Der er sikkert mange gode argumenter for Folkemødet. Ligesom mange argumenterne mod det er dårlige. Men at beskrive det som en bastion for »folkelighed« er simpelthen noget forbandet vrøvl. Prøv at tage en tur i Folkemødets egen »Folkemødeanalyse«. Der fremgår det (i 2017-data), at 52% af deltagerne er Lobbyister/aktører, politikere og journalister. Hvormed »folket« repræsenterer et mindretal på 48%. Og ved yderligere segmentering af »folket«, beskrives 83% af gruppen som hhv. »Bedsteborgere« (59%) og »Bagland« (24%), med »ofte længere uddannelser« som fællesnævner.
Vi kan så altid diskutere om det er et argument for eller imod Folkemødet. Men jeg synes det er rigtigt ærgerligt og ukonstruktivt, at arrangementets fortalere insisterer på en pavloviansk diskurspolitik, hvor man antager Folkemødet bliver helt vildt folkeligt, hvis bare man siger ordene »folkeligt« og »folket« ofte nok. Det ville sgu være nemmere, at have en fornuftig debat om Folkemødet, hvis man i det mindste tog udgangspunkt i det simple faktum, at Folkemødet faktisk ikke er særligt »folkeligt«.
Kære Aksel: Nu nåede jeg ikke at se listen inden redaktør Øjvind fik den fjernet :-), men jeg er stensikker på, at mindst halvdelen af de 222 er journalister, der er i andres brød. Den ene halvdel af halvdelen er konsulenter/rådgivere/lobbyister - den anden er ansatte eller freelancere for fagmedier, heriblandt mig selv, redaktør for Foreningen Nordens magasin.
Din bemærkning om at Folkemødet kun interesserer dem, der er betalt af skatteyderne, er det rene vrøvl. Prøv at gå en tur på mødet. Dét er sgu folket - uden skattebetalte krykker! Det er Hr. og Fru Jensen - på folkeferie!
Jamen er det en total sommerudflugt for de danske medier's medarbejdere? Kan det virkelig passe at 222 journalister skal dække fadøls-sammenkomsten på Bornholm? Hvorfor ser man ikke ude i den såkaldte provins nogle af de journalister i hverdagen til at fortælle om, hvad der sker uden for Københavns volde? Men de kan godt afse tid til at dække et folkemøde, som kun interesserer alle dem, der får hele gildet betalt af blandt andet skatteyderne.