Danske borgere søger i stigende grad selv information om sundhed og sygdomme via medierne, på sider på nettet og Facebook, siger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz. Derfor er styrelsen selv gået online.
”Vi ved, at vi tidligere har kommunikeret for uhensigtsmæssigt og med svært tilgængelige tekster. Det prøver vi at gøre bedre,” siger han.
For tre år siden var Lægemiddelstyrelsen ikke på Facebook eller Twitter. Det er den nu.
På Facebook kan man blandt andet se en video om, hvorfor piger bør HPV-vaccineres.
”Det var forbundet med stor skræk at gå på de sociale medier. Vi spurgte os selv, om en myndighed som os skal være på Facebook,” husker Thomas Senderovitz.
”Men min egen 16-årige datter bruger selv mest YouTube og Snapchat. Og hvis vi skal kommunikere til teenagere og unge under 25 år, skal vi fange dem dér, hvor de er – for eksempel med video eller infografik,” siger Thomas Senderovitz og tilføjer:
”Der er sikkert nogen, der synes, vi er nogle usle novicer til det.”
Modspil til pressen
Lægemiddelstyrelsens initiativ skyldes, at styrelsen er kritisk over for de oplysninger, borgerne finder, hvis de udelukkende læner sig op ad medierne.
Thomas Senderovitz anerkender, at journalistik handler om at sætte tingene på spidsen. Men nogle gange skyder medierne helt ved siden af, mener han. ”Et skoleeksempel” er TV 2-dokumentaren 'De vaccinerede piger', siger han.
”Her sidestillede man anekdoter med grundig gennemresearchet forskning,” forklarer han.
I programmet fortalte en række piger om symptomer, de angiveligt havde fået, efter at de var blevet vaccineret mod HPV.
Samme dag som TV 2-programmet blev sendt, meddelte Danske Regioner, at der skulle oprettes fem HPV-centre, der skulle tage sig af piger med mulige symptomer. Efter omtale i en række medier med mistanke om HPV-bivirkninger faldt antallet af HPV-vaccinationer i Danmark.
TV 2 afviser
Redaktionschef på TV 2 Troels Jørgensen sagde i februar 2018 til Fyens Stiftstidende, at der ikke er faktuelle fejl i TV 2’s dokumentar. Men redaktionen har spurgt sig selv, om case-historier fyldte for meget i forhold til fakta.
Overfor Journalisten kalder Troels Jørgensen det en voldsom anklage fra en offentlig styrelse, at TV 2 sidestillede anekdoter med grundig gennemresearchet forskning.
”Og det er naturligvis forkert," skriver han i en mail.
"Ingen hævede at der var en dokumenteret sammenhæng"
Det fremgår klart af programmet, hvad forskningen i 2015 dokumenterer og ikke dokumenterer, forklarer Troels Jørgensen.
"De tre syge piger, vi følger i programmet, har alle en diagnose, som selv Sundhedsstyrelsen på dette tidspunkt anså som en mulig bivirkning til HPV vaccinen,” forklarer han.
”To anerkendte læger, der på Frederiksberg hospital havde undersøgt omkring 80 syge piger, begrundede i programmet, hvorfor de mistænkte, at flere af pigerne kunne være ramt af bivirkninger til vaccinen, og lægerne ville have at dette blev undersøgt nærmere,” skriver Troels Jørgensen
Han tilføjer, at ingen i programmet hævdede, at der var en dokumenteret sammenhæng.
”Tværtimod blev det gentaget, at der ikke var det. Men der var en mistanke om en mulig sjælden sammenhæng. En mistanke, som Sundhedsstyrelsen efter programmet bad EMA om at undersøge grundigt. Det er altså en klar journalistisk historie. Ikke en anekdote,” siger Troels Jørgensen
En storm af konsultationer
I eftermiddag inviterer Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Videnskab.dk til møde om evidens inden for sundhedsområdet. For eksempel evidens inden for to af de områder, som senest har vakt mest opmærksomhed: HPV-vaccine og antidepressiv medicin.
Men også kræft-ricisi har været på mediernes dagsorden. I december skrev Journalisten, at to artikler i Politiken om kræft-risici førte til en storm af konsultationer hos de praktiserende læger.
”Folk vil gerne træffe beslutninger om deres egen sundhed. Derfor søger de selv oplysningerne, og det er godt. Men det er også vigtigt, at journalisterne er klædt ordentligt på, så borgerne får oplysninger, de kan bruge på en ordentlig måde,” siger Thomas Senderovitz.
Debatmøde om evidens
Dagens arrangement er målrettet journalister, journaliststuderende og kommunikationsfolk. 40 personer er tilmeldt.
Fra Lægemiddelstyrelsens side skal det ses som et konstruktivt forsøg på at gøre noget for at højne vidensniveauet og forståelsen mellem journalistik og videnskab.
Mødet skal ikke stoppe debatten på sundhedsområdet, siger Thomas Senderovitz.
”Vi ønsker bare, at der nogle gange kommer et mere balanceret syn på sagerne.”
Rettelse 8. marts 2018:
Det har i en tidligere version af artiklen fremgået at antallet af piger, der valgte HPV, styrtdykkede efter TV 2’s dokumentar ”De vaccinerede Piger”. Dette er ikke en dækkende beskrivelse. Mange andre medier skrev fx også om pigernes bekymring for utilsigtede bivirkninger ved vaccinen. Det med andre ord ikke korrekt, at faldet alene kan tilskrives TV 2’s dokumentar.
Det har også fremgået, at TV 2’s dokumentar 26. marts 2015 førte til oprettelsen af fem HPV-centre. Dette er ikke dækkende. Danske Regioner præsenterede planen om at lave fem steder i landet 26. marts 2015 – samme dag som dokumentaren blev sendt. Men beslutningen om at oprette centrene blev truffet, før TV 2-dokumentaren blev vist.
Journalisten beklager, at TV 2 ikke fik mulighed for at svare på kritikken fra Lægemiddelstyrelsen – blandt andet udsagnet, at TV 2-dokumentaren ”sidestillede anekdoter med grundig gennemresearchet forskning”. Journalisten beklager også, at det ikke fremgik, at Lægemiddelstyrelsen (hvor opgaver i 2015 var en del af Sundhedsstyrelsen) var en af de kritiserede parter i TV 2’s program.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Positivt med Journalisten.dk's rettelser. Tak for det. Men når Thomas Senderovitz ønsker "et mere balanceret syn på sagerne", betyder det ikke også at forskning, dokumenter og aktindsigter der sætter vaccinen i et kritisk lys, samt forskning og forskere, som betvivler det "grundige gennemresearchede forskning" der ligger til grund for HPV-vaccinens anbefalinger (http://freetexthost.com/n1sl1xjtr6), ikke også skal indgå i det samlede evidensgrundlag journalister anvender i forarbejdet?