Digital chikane er et omfattende problem for journalister, og selv milde former for chikanerier kan arbejde sig op og blive en voldsom belastning og stress-faktor.

Nu har en gruppe journalister besluttet at danne et netværk, hvor man kan søge hjælp og støtte, når man bliver udsat for denne form for mobning.

”Det vigtigste er, at man skal vide, man ikke er alene. Når man bombarderes med had-beskeder, skal man vide, man ikke har gjort noget galt, og at det også rammer andre,” siger Freja Wedenborg, der er journalist og ekspert i digital sikkerhed.

Hun var sammen med Karen Hedegaard fra Visuelt Forum  initiativtager til et møde tirsdag aften om digital chikane.

”Det, vi blev enige om på mødet, var, at vi skal have en ”digital basisgruppe”, hvor vi kan bakke op om hinanden og om kolleger, der er udsat for chikane og har brug for støtte. Hvis man eksempelvis bliver bestormet på sin Facebook-profil, så kan medlemmerne i gruppen gå ind og støtte, opfordre til god tone eller like de positive kommentarer. Erfaringen viser, at det er noget, der får troldene til at trække sig tilbage,” fortæller hun.

Chikane er strategisk

Få dage før arrangementet fik Freja Wedenborg serveret et meget klassisk eksempel på den systematiske udhængning, journalister kan blive udsat for, da Twitter-profilen Den Anonyme Daner følte behov for at give sin mening til kende:

”Freja Wedenborg & Karen Hedegaard har startet en såkaldt ”digital selvforsvarsgruppe” som skal bruges til at angribe folk der er kritisk over for journalisternes løgne, fake news, og deres klare politiske agenda. FØJ!”

Hun kalder det selv en mild form for chikane, men til gengæld vurderer hun, at det er et bevidst forsøg på at irritere hende og få hende til at afholde sig fra kritisk journalistik og ytringer.

”Man skelner mellem affekt-chikane, når en person bliver sur og skriver: Fuck dig, og dem, der gør det som strategi. De aftaler i en gruppe med flere personer at blive ved med at skrive, indtil det for eksempel bliver så overvældende, at de får en journalist til at trække sig fra den offentlige debat eller holde op med at dække bestemte emner.”

Det konkrete tweet, tror hun, hænger sammen med nogle opslag, hun lagde på Twitter om, at politiet hjalp Stram Kurs-politikeren Rasmus Paludan med at holde kritiske journalister væk – en historie, Journalisten skrev om.

Det fremgår ikke, hvilken person der står bag profilen Den Anonyme Daner. Profilen blev oprettet i maj måned og følger kun en enkelt anden profil: Rasmus Paludan.

Journalister finder sig i tæv

Kommunikationsrådgiver Abelone Glahn underviser virksomheder og organisationer i beskyttelse mod digital chikane.

Hun advarer om, at det kan være en alvorlig arbejdsmiljøbelastning, også selv om der kun er tale om relativt milde chikanerier.

”Det er nemt at fortælle om, hvis man har fået fysiske bank. Men mange tøver med at gå til kollegaen og fortælle om en grim mail eller et opslag. Man tror, man i længden kan vænne sig til forulempelserne. Men for nogle hober de sig op og rammer personligt.”

Hun mener også, det er et særligt problem i journalistbranchen, at der er tradition for at være hård i filten og tåle den kritik, man får.

”Den kultur gør, at det kan være svært at blive taget alvorligt, når man fortæller, at man bliver chikaneret eller truet med ukvemsord. Måske kan man sige, at den slags følger med faget, spørgsmålet er bare, om man skal acceptere det.”

Historier vælter frem

Hun efterlyser, at mediearbejdspladser udarbejder politikker for, hvordan de håndterer det, når medarbejdere udsættes for digital chikane.

”Arbejdsgivere har pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Så chikanen er noget, man bør diskutere i samarbejdsudvalgene – hvad har folk oplevet, hvor sætter man grænserne, hvornår skal mediet tage til genmæle, hvornår skal politiet involveres, og hvornår skal en person have hjælp?” siger hun.

Abelone Glahn opfordrer også DJ til at lave en taskforce, der tager ud på arbejdspladser og sætter gang i diskussionerne om problemet med digital chikane, som hun vurderer er langt mere udbredt, end folk er bevidst om.

”Når jeg holder kursus, starter jeg altid med at spørge: Hvor mange har oplevet at blive chikaneret digitalt? Så er der to-tre, der rækker fingeren op. Men når jeg så senere laver en øvelse om grænserne for, hvad man vil finde sig i, så vælter det frem med historier.”

EB-journalister vil have ledelsen på banen

På Ekstra Bladet tør man, når andre tier, men man får også igen af grovfilen.

”Vi får mange mails med alt muligt vanvittigt indhold. Vi har en kultur, hvor vi griner af det, og folk ikke tager det ind. Men for nye, unge medarbejdere, der ikke er vant til at blive kaldt ‘din store fede nar’ – og det er oven i købet i den milde ende – kan det godt være voldsomt,” siger Jonas Sahl, der er arbejdsmiljørepræsentant.

Han fortæller, at det især er de kvindelige medarbejdere, der er udsat.

Ekstra Bladet har ifølge Jonas Sahl ikke en politik for håndtering af digital chikane, men det er noget, medarbejderne vil opfordre ledelsen til at arbejde med.

”Vi har et sikkerheds-setup for de alvorlige ting. Men de der hverdags-grovheder og sjofelheder – det vil være rart, hvis der kan blive taget hånd om det, inden det bliver for voldsomt.”

En tendens, han i stigende grad oplever, er, at de sociale medier bliver brugt som gabestok for journalister, der har begået fejl.

”Det kan både være kolleger på andre medier og alle mulige andre mennesker, der kritiserer én, og selv om det sker i en sober tone, kan det godt være hårdt. Så vi har indskærpet over for ledelsen, at det er vigtigt, at de er hurtigt ude. Det er chefredaktionens opgave at stå på mål for det, vi udgiver, og de skal reagere hurtigt, for der kan nå at ske meget på et halvt døgn,” siger Jonas Sahl.

Chikane skal dokumenteres

Freja Wedenborgs råd til journalister, der udsættes for chikane, er, at man altid dokumenterer det med screenshots og lignende.

Det kan være relevant, hvis man skal have hjælp fra DJ eller arbejdsgiver og naturligvis, hvis der er tale om trusler, der skal anmeldes til politiet.

Hun råder også til, at man husker at logge sig af nettet og får tingene på afstand. Og endelig skal man bruge sine kolleger og gerne det netværk, hun er ved at opbygge, til at søge støtte og få talt om det pres, man oplever.

Den ’digitale basisgruppe’ er formelt set ikke oprettet endnu.

Freja Wedenborg vil sammen med Maia Kahlke Lorentzen, der var oplægsholder på mødet tirsdag aften, lave et udkast til netværkets form og få afklaret, om det kan ligge inden for DJ’s rammer.

DJ lavede i maj 2015 en undersøgelse, der viste, at 44,5 procent af de adspurgte medlemmer i deres journalistiske arbejde har været udsat for hetz, chikane eller trusler. Forbundet har også publiceret seks råd til at håndtere digital chikane, som kan læses her.