I Aalborg finder man forbruger-magasinet Appetize hos frisører, på caféer, venteværelser og i byens butikker. Magasinet blander traditionel journalistik med advertorials – reklameartikler. Reklameartiklerne følger magasinets øvrige layout.

Og for at opdage, at de er reklamer, skal man vide, hvad ordet ”advertorial” betyder. Man skal også få øje på det sted, hvor der står ”advertorial” med en af magasinets mindste fonte: Nemlig i slutningen af den linje, der præsenterer journalist, fotograf, layouter og format.

Se for eksempel side 48­-49 i denne udgave af Appetize. 

”Et køkken ud over det sædvanlige,” lyder rubrikken. Reklameartiklen handler om køkkenproducenten Sensoform, der ikke ønsker at udtale sig til Journalisten. 

Dyrere end traditionelle annoncer

Bag Appetize står reklamebureauet Creativum. Her forklarer medejer og redaktør Tinna Feifer Møller om magasinets advertorials:

”De er dyrere end traditionelle annoncer, idet vi stiller en journalist og en fotograf til rådighed. Vi står for tingene, så der er en vis kvalitet, og det er ordentlig journalistik.”

”Advertorial” er ikke en korrekt mærkning

På Issuu.com kan man læse en lang række gratismagasiner online. Her kan man se, at Appetize har mærket sine advertorials som ”advertorials” siden 2009. Men dét er ikke en korrekt mærkning. [quote:1]

I Forbrugerombudsmandens retningslinjer om reklameidentifikation, som har været gældende siden 2006, står der følgende:

”Brug af ord som fx ’advertorial’ og ’promotion’ er ikke tilstrækkeligt, idet det ikke er alle læsere, der vil opfatte disse ord og andre lignende fremmedord som en oplysning om, at der er tale om en annonce.”

Se retningslinjerne her 

Og i ’Bekendtgørelse af lov om markedsføring’ kan man læse følgende:

”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes.”

Søren Sandfeld Jakobsen er juraprofessor ved Aalborg Universitet. Journalisten fremlægger Sensoform-artiklen for ham.

”Der står ’advertorial’, og det forstår almindelige mennesker ikke, hvad er. Der skal stå ’annonce’, ’reklame’ eller et andet ord, der på samme måde gør det klart for læseren, at dette ikke er en redaktionel artikel, men en annonce,” fortæller han. [quote:2]

Appetize: ”Så må vi jo lave det om”

Journalisten fremlægger Forbrugerombudsmandens retningslinjer for Tinna Feifer Møller fra Appetize.

”Det var jeg egentlig ikke klar over. Men så må vi jo lave det om, for vi er kun interesserede i at følge de gældende regler. Det er ikke sådan, at vi ønsker, at der skal skjules noget for vores læsere,” siger hun.

Efterfølgende skriver hun i en mail til Journalisten:

”Efter at vi er blevet gjort opmærksomme på, at den mærkning, vi benytter på vores advertorials, ikke er tilstrækkelig, bliver dette udbedret fra næste udgivelse.”

Artiklen om Sensoform er skrevet af en journalist, som også har sin byline på almindelige artikler i magasinet. Om den praksis skriver Tina Feifer Møller til Journalisten:

”Vi bruger de samme journalister til vores almindelige artikler og til vores advertorials – er dette en fejl, tager vi selvfølgelig det til efterretning i vores fremtidige udgivelser."

”Som læser giver det bare noget mere værdi”

Tinna Feifer Møller oplever generelt en stor interesse for advertorials blandt kunderne.

”Folk er meget positive omkring det, og vi får en del positiv feedback fra kunderne,” siger hun og uddyber:

”Som læser giver det bare noget mere værdi – om det er betalt eller ej. I vores magasin fortæller vi altid den gode historie, ligegyldigt om det er en portrætartikel eller en advertorial. Du kommer under huden på noget, der er interessant. En familievirksomhed – eller en historie om, hvordan man er kommet dertil, hvor man er i dag. Der er nogle gode historier derude, som læserne har gavn af at høre.”