Ekstra Bladet og BT er blandt de danske medier, der eksperimenter med online-nyheder, som kun rammer de brugere, der har efterladt relevante "dataspor". Ekspert advarer mod nyheds-narcissisme.
Fremtiden vil byde på onlinemedier, hvor brugerne ikke får den samme forside.
»Vi vil komme til at se specifikt målrettede artikler på nettet baseret på din adfærd på internettet og dine interesser,« siger Thomas Schnoor, administrerende direktør i Nugg.ad Nordic, der leverer teknologi til målrettet annoncering og journalistik.
Journalisten afdækker i seneste nummer, hvor langt udviklingen allerede er fremme i Danmark og dele af udlandet. Blandt andre overvejer Ekstra Bladet at satse på personaliseret redaktionelt indhold.
»Vi er selv i gang med at tænke tankerne og undersøge markedet, og jeg ved, at flere medier og mediehuse kigger på det,« siger Maria Voigt, projektleder i Ekstra Bladet Salg til Journalisten.
Teknologi kommer fra annoncemarkedet
Et udsnit af fremtidens nyheder selekteres dermed, uden at du som bruger skal klikke interesser af nogen steder.
»Du vil ud fra de artikler, du læser, afsløre, hvilken målgruppe du tilhører, og blive præsenteret for de artikler, din målgruppe foretrækker at læse,« siger Thomas Schnoor.
Teknologien kendes allerede fra annoncering online, hvor brugerne får serveret annoncer, der matcher tidligere søgninger og klik.
»Vi er startet med annonceringen, og jeg tror helt klart, at vi også kommer til at gøre det på indholdssiden. Det kan være en måde at få flere og mere loyale brugere, som vi kan sælge annoncer på baggrund af,« forklarer Maria Voigt.
BT er i gang
BT har netop lanceret en personaliseret forside af avisens Ipad-version. Her kan du vælge mellem en forside udvalgt af redaktionen eller en personlig forside, automatisk sammensat ud fra de artikler, du læser.
»Det giver god mening, at vi registrerer, hvordan du bevæger dig, og så prøver vi at servere artikler, som en algoritme har forudset, at du vil være interesseret i. For eksempel hvis du læser meget om gadgets eller fodbold,« siger BT's digitale redaktør, Erling Tind Larsen.
Ekspert: Ikke godt for samfundet
Thomas Schnoor erkender, at teknikken betyder, at medierne gradbøjer væsentlighedskriterier og gør dem mere individuelle.
Men:
»Medierne kæmper om at fastholde brugerne. Hvis brugerne over længere tid oplever, at deres foretrukne hjemmesider ikke lever op til deres forventninger, forsvinder de. Og hvis der er noget, medierne ikke har brug for, er det at få bank på både oplagstal og på de digitale platforme. Det er den brutale virkelighed.«
Udviklingen vækker skepsis hos lektor Thore Husfeldt, der underviser i datalogi ved IT-Universitetet.
»Vi anser den offentlige debat som en grundsten i demokratiet, og internettet er i høj grad vores vindue til den debat. Men narcissisme er ingen borgerdyd, og vi bygger ikke det gode samfund ved at antage, at det består af en masse mennesker, der kun tænker på sig selv. Hvis nyhedsformidlingen bekræfter mig i, at jeg er verdens centrum, bliver det svært at se, hvordan vi kan bygge et godt samfund,« siger han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det med nyhederne er rettet personlig. sker jo allerede med reklamer. - På Facebook undrede det mig reklame for bedemandsforretninger hele tiden dukkede frem. Til sidst trykker jeg på knappen - ønsker ikke. - Så dukkede der et spørgeskema op. Hvorfor osv. - Jeg lukker helt af - uden at svare. For et har jeg forstået. Besvarelse af spørgeskema. Er for mig ren tidspild. Har ikke set dem siden.
Det som kan være interessant. Er nok hvor meget vi, som bruger, egentlig bliver flyttet. For i begyndelse lagde jeg mærke til reklamer fra Google. Der svarede nogenlunde til det jeg var i gang med at skrive i mail. Siden ser jeg end ikke på dem. - Så vidt jeg kan huske.
Og det vil være nærliggende, at tænke. Hvis medierne målretter læsestof til den enkelte bruger. Så vil det også fratage noget af det fælles. Som medierne i sin tid gav læsere. Det fælles samtale emne. OK - medierne kan så mål rettet give den enkelte - nyheder. Der går tættere på, er mere uddybende. Der er bare det på nettet sker tingene ikke som man umiddelbart tror.
Det fandt jeg ud af på det sociale medie. De der har mange kommentarer. Har ikke nødvendigvis mange visninger af deres arbejder. - Google+ fotovisninger i antal. Kan ses i Picasa.
Hvorfor skal vi altid have en teknikforskrækket vinkel på nye tiltag for at få nyheder og andet ud til netbrugerne?
Jeres ekspert mener, at det er skidt for samfundet med individuelt tilpassede nyhedsforsider, men hvis medierne bukker under for manglende indtjening og overskud, så er det formentlig til større skade for demokratiet, end at læserne får de nyheder, de rent faktisk gider læse.
Dataindsamling og segmenteret output er altså ikke farligt. Det foregår maskinelt, og der skal nok komme et oprør blandt netbrugerne, hvis et medie forsøger at misbruge det.
Dertil skal det siges, at nyhedsforbrugerne i forvejen er selektive, når de læser nyheder. Nogle vælger EkstraBladet.dk's Blood and Gore-vinkler. Andre vælger Jyllands-Posten.dk's nationalkonservative og liberitanske blogs, mens andre vælger etik-, tro- og kirkevinkler på kristeligt-dagblad.dk.
Hvad er så egentlig problemet, hvis netmedierne vælger at individualisere yderligere baseret på dataindsamling?
Gid journalister en gang imellem ville lægge deres Orwellske fobi på hylden og se perspektivet i den digitale tidsalder.