Journalist Rasmus Just fra JydskeVestkysten og journalist Sofie Rye fra P1 Morgen og Orientering. JydskeVestkysten og Per Folkver
”Åh gud, hvor er det sjovt du ringer, jeg har lige skældt en fuldmægtig ud, fordi jeg er ved at blive sindssyg.”
Sådan lyder det, da Journalisten fanger journalist ved P1 Morgen og P1 Orientering, Sofie Rye, for at tale om en aktindsigt, hun har søgt i Styrelsen for Patientsikkerhed. Den fuldmægtige, hun har skældt ud, er godt nok fra en anden myndighed, hvor hun også venter på en aktindsigt.
Den 14. november 2019 søger Sofie Rye aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi hun gerne ville vide, hvordan det gik med at få lavet et nyt notat om omskæring af drenge og hvem der står for at lave det nye notat.
Seneste melding er, at hun kan forvente at få dokumenter den 10. januar – altså cirka to måneder efter, hun har søgt.
”Jeg har rykket dem så sent som i dag. I kan selv prøve at ringe til deres pressetjeneste, det er eddermame sjældent, man kommer igennem. Den ringer bare ud,” siger hun.
Journalisten bragte tidligere på ugen historien om journalist ved Dagens Medicin, Anders Ejbye-Ernst, som havde ventet 3,5 måned på en aktindsigt fra selvsamme styrelse.
Mediejurist Oluf Jørgensen kaldte behandlingstiden for en ”grov overtrædelse af offentlighslovens krav.”
Her beklagede styrelsen.
Påvirker hele den demokratiske proces
Da styrelsen første gang vendte tilbage til Sofie Rye med en fristudsættelse, var begrundelsen, at de var ved at behandle andre anmodninger, der var kommet ind før hende.
Sofie Rye er frustreret over, hvorfor det skal være så svært at få at vide, hvilke parter, der står for at lave det nye notat.
”Notatet om drengeomskæring bliver brugt politisk lige nu i forhold til et borgerforslag, og der er en politisk stillingtagen og afstemning, der bliver skubbet fremad med argumentet om, at man venter på notatet. Så det påvirker jo hele den demokratiske proces. Og jeg kan som journalist ikke engang få svar på, hvem der er ansvarlige for at lave det opdaterede notat. De har det jo på en skærm foran sig, jeg burde bare kunne ringe ind og få det at vide. Jeg synes eddermame ikke, det er meget at bede om,” siger hun.
Hun er ligeledes frustreret over, at det er hende som journalist, der skal ringe ind og rykke for svar, når de ikke overholder fristerne.
”Det bliver skubbet hele tiden, og så begynder jeg jo at ringe direkte til de fuldmægtige.”
Hvis styrelsen vitterligt får mange anmodninger om aktindsigt, der skal behandles, før din skal behandles, må du så ikke bare væbne dig med lidt tålmodighed?
”Der er jo en grund til, at der er lovgivning på det område, og det fremgår jo klart hvad reglerne er i offentlighedsloven. Hvis det er et spørgsmål om ressourcer, så må de jo blive tilført flere ressourcer. Det betyder, at jeg ikke kan gøre mit arbejde ordentligt, og det betyder, at politiske processer bliver forhalet,” siger hun.
Aktindsigten kom så sent, at historien faldt
På JydskeVestkysten har journalist Rasmus Just haft samme oplevelse som Sofie Rye med Styrelsen for Patientsikkerhed. Han har flere gange oplevet at få aktindsigter fra styrelsen så sent, at hans historier ikke længere var relevante.
I foråret 2018 søger han en aktindsigt, som er 2,5 måned undervejs. Begrundelsen er, at styrelsen har travlt med at behandle aktindsigtsanmodninger, der er kommet før hans.
Den 25. februar 2019 søger han igen en aktindsigt, fordi han har fået mistanke om, at der er en person, der arbejder i en jysk kommune, selvom vedkommende har fået forbud mod at arbejde.
Den 6. marts får han et svar om, at han vil kunne få et svar senest den 15. marts.
Begrundelsen er det samme: der er kommet aktindsigter ind før hans, som skal behandles først. Den 15. får han besked om, at de først vil kunne svare den 22. Men den 22. marts tikker der ingen aktindsigt ind i Rasmus Justs indbakke. Der sker nemlig først den 25. maj – tre måneder efter, at han søgte aktindsigten.
”Jeg kan se, at vedkommende har haft forbud mod at arbejde fra 25. januar til 23. marts, og da jeg først får svaret i maj, har vedkommende ikke længere forbud mod at arbejde, og der er ikke længere nogen historie. Fordi jeg fik aktindsigten så sent nåede jeg aldrig at undersøge historien i bund,” siger han og understreger, at han ikke kan være sikker på, om personen arbejdede i kommunen under forbuddet, fordi aktindsigten kom så sent.
”Da jeg får aktindsigten, er det ligegyldig, for der er forbuddet mod at arbejde blevet ophævet. Det er jo fuldstændig håbløst,” siger han.
Rasmus Just fortæller, at han senere i år igen søger aktindsigt hos styrelsen i en tredje sag. Også denne gang må han vente i mange måneder – denne gang 4,5 måneder – før der kommer svar.
Han har forståelse for, at styrelsen kan have travlt, og han forsøger at have tålmodighed. Men:
”Der er forskel på at vente en uge og så at få at vide fem gange, at styrelsen igen ikke fristen. Når de bruger samme begrundelse, så viser det jo, at der er et helt generelt problem i styrelsen med at overholde loven. Det virker til, at det sejler fuldstændig,” siger han.
Styrelsen stiller ikke op
Journalisten ville gerne have haft et mundtligt interview med Styrelsen for Patientsikkerhed for at forholde dem kritikken. Det har ikke været muligt. En kommunikationsmedarbejder har i stedet sendt et skriftligt citat på mail fra konstitueret enhedschef og sektionsleder, Henrik Kristensen.
”Vi har været underlagt et ekstraordinært arbejdspres i den seneste tid, som desværre har påvirket sagsbehandlingstiden – det er naturligvis meget beklageligt. Det er bestemt vores mål og ambition at have sagsbehandlingstider, der er i tråd med offentlighedsloven, så vi kan servicere journalister bedst muligt. Derfor har vi løbende fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.”
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hans Jørgen Lassen
mag.art. & cand.jur.
Anholt
Har i øvrigt fundet endnu anmodning fra 12/12-2017 og svar 8/2-18. Også her var ovenstående citat årsag til den lange sagsbehandling. Så man må konkludere, at "den seneste tid" dækker over de sidste par år.