
Ifølge nye retningslinjer på Berlingske skal avisen sætte færre etiketter på folk, forklarer chefredaktør Tom Jensen. Søren Bidstrup
Når en journalist i Pilestræde tidligere ville bruge vendingen ’eliten’, så skal det i fremtiden erstattes med ’beslutningstagerne’. Og folket’ bliver til ’borgerne’.
Ifølge nye retningslinjer skal avisen nemlig sætte færre etiketter på folk. Det betyder, at journalisterne så vidt muligt skal undgå vendinger som 'det yderste højre', 'ultraliberale', 'omstridte' og 'eliten'.
Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen forklarer, at han ønsker færre etiketter i Berlingske, fordi det er ”et uvæsen, der skygger for journalistikken”.
”Uanset hvad skribenten har haft af motiver, kan etiketter blive opfattet som en værdidom af læserne, hvis man for eksempel kalder Liberal Alliances Joachim B. Olsen eller Enhedslistens Pelle Dragsted 'kontroversielle'. Gør man det, giver man dem en uheldig markør, selv om det ikke var hensigten,” forklarer han.
Nogle grupper er ekstreme
I stedet for at bruge etiketter skal man konkretisere, hvad personerne står for, eller hvad de bliver kritiseret for.
Der findes jo ultraliberale og omstridte politikere. Hvorfor må Berlingske ikke skrive det?
”Man skal være opmærksom på, at man tager definitionsretten, hvis man for eksempel kalder Liberal Alliance for ultraliberale. Når vi sætter mærkater på, melder vi os ind i den politiske debat med vores journalistik, og det skal vi ikke.”
Berlingske sætter dog grænsen ved bevægelser, der ikke respekterer de demokratiske spilleregler. De må gerne kaldes ekstreme.
”Det er evident at kalde en bevægelse som græske Gyldent Daggry 'ekstrem', fordi den er forbundet med vold,” siger Tom Jensen.
Der er gråzoner
Men afgrænsning er ikke altid lige nemt. I 2016 skrev Berlingske for eksempel om en ”islamisk prædikant med kontroversielle holdninger”, der var på vej til København. Men er det i orden at kalde prædikanten kontroversiel?
”Det er en gråzone. Hvis det for eksempel er hans holdning, at utro kvinder skal stenes, så vil det være i orden at kalde holdningerne ekstreme. Men man gør sine læsere en større tjeneste ved at skrive, hvad han mener i stedet for selv at tage stilling.”
Hvad skal Berlingske kalde Hizb ut-Tahrir?
”Det er altid sundt med en konkret prøvelse, når man laver nye regler,” siger Tom Jensen og holder en kort pause.
”Hizb ut-Tahrir går jo ind for at nedlægge demokratiet. Derfor kan man godt kalde dem yderliggående. Men også her vil det nok give en mere effektiv journalistisk kommunikation at beskrive, hvad de rent faktisk står for.”
Han tilføjer, at Berlingske ikke udsteder et totalforbud mod værdidomme.
”Vi skal bare tænke os godt om,” siger han.
Berlingske vil heller ikke luge ud i avisens arkiv.
»Vi har ikke begået fejl. Derfor skal vi heller ikke ind og rette.”
3