Citat: “Man skal være
Citat: “Man skal være opmærksom på, at man tager definitionsretten, hvis man for eksempel kalder Liberal Alliance for ultraliberale. Når vi sætter mærkater på, melder vi os ind i den politiske debat med vores journalistik, og det skal vi ikke.”

I stedet for at bruge prædikatet “ultraliberal”, så skal Berlingske Tidende nøgternt redegøre for, at LAs politik fx på landbrugsområdet er kopieret direkte fra interesseorganisationen Bæredygtigt landbrug, at partiet finansieres af den finansielle sektor og at man her i et og alt henter sin opbakning fra de af mainstreamøkonomernes rækker, som i går under mærkater som “neoklassiske” (Begrebet neoklassisk er deres eget mærkat, selvvalgt og implementeret i standens sociale selvbeskrivelse).

Disse insisterer i deres politikanbefalinger på, at udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel på det perfekte marked, hvorfor arbejdsløshed og ubalancer i økonomien skyldes strukturproblemer. Det er også Berlingskes politik, og dermed ikke noget, som skal stilles op i noget kritisk lys eller reflekteres i sin teoretiske kontekst af modsætninger.

Pengeskabelsen er tabu inden for samme neoklassiske position, hvorfor den liberale finanssektors skabelse af de markedsendogene penge som forklaring på finansboblerne af teoretiske grunde er udelukket fra opmærksomheden, hvilket igen er befordrende for udbredelsen af den almindelige folkelige accept af at staten har reddet sektoren, dens skyldnere inden for landbruget m.m.

Berlingske Tidende skal normalisere og udbrede den folkelige accept af det kæmpe skred, der er sket i den vesterlandske politiske orden ved at nedtone det sande omfang af skredet.

Den øjeblikkelige splittelse i den vestlige verdens befolkninger kan derfor ikke nedtones for meget.

Frem for at fokusere på det, at Trump fx kun bakkes op af 45 % af den amerikanske befolkning samtidigt med at 45 % er direkte imod hans politik (kun 10 % er neutrale), dokumentationen for en aktiv splittelse af det amerikanske folk, så skal man markere de forskellige positioner uden reference til deres politiske modsætninger, dvs. som løsrevne neutrale positioner, frit svævende i verdensrummet uden kontakt med et eksisterende former for politisk kompas.

Det, som Berlingske skal opnå på den måde, er oplevelsen af tilstanden som en normaltilstand hos brugersegmentet, udbredt accept af uligheder som norm, det at 8 enkeltindivider ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning, arbejdsløsheden i sydeuropa er over 20 % i mange regioner, tysklands overskud på betalingsbalancen oversteg kinas med 299 milliarder dollars i 2016, verden skylder sig selv mere end 210 billioner USDollars.

Det store problem i denne tilgang til den nye orden er så, at Donald Trump ikke accepterer selve det markedsideologiske indhold.

Den enes succes på markedets betingelser er alle andres ulykke. Det er Donalds budskab. Han agerer ud fra det faktum, at USA ikke kan begå sig på verdensmarkedet, at nationen sidste år havde et underskud på 477 milliarder USDollars, og at det går ud over de 45%, som stadig bakker op om ham.

Tom Jensens beslutning virker
Tom Jensens beslutning virker klog. Mange af etiketterne er meningsløse. F.eks. at man kalder folk højreorienterede, fordi de er kritiske over for asyl- og indvandringspolitikken. Og venstredrejede, hvis de forholder sig omvendt.
Man kan da godt stå til venstre for midten i sociale og økonomiske forhold og alligevel være modstander af den førte asyl- og migrationspolitik.
Såkaldte højrepopulistiske partier - eksempelvis Front National i Frankrig, Frihedspartiet i Østrig, DF i Danmark og Sverigedemokraterne - har mig bekendt udmærkede sociale programmer, som ikke placerer dem på det yderste højre. Man kan kalde dem nationalkonservative, men ikke nationalsocialistiske!