Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Partileder, islamkritiker, højreradikal eller racismedømt. Hvordan skal et medie præsentere Rasmus Paludan i en artikel eller et tv- eller radioindslag?

Det har der været debat om på Twitter, efter at Rasmus Paludan i byretten i Glostrup i sidste uge blev idømt 14 dages betinget fængsel for at have udtalt sig racistisk om sorte mennesker. Han ankede dommen.

Rasmus Paludan rejser rundt til udsatte boligområder med ekstreme holdninger og deltager i demonstrationer med koranafbrændinger. På YouTube har hans parti, Stram Kurs, over 25.000 abonnenter.

Danmarks Radio har tidligere omtalt Rasmus Paludan som islamkritiker i artikler op mod dommen. Men det er ikke længere nok ifølge Kirsten Svendsen, der er ledende redaktionschef på DR.

”Det er ikke det mest præcise. Vi har været i gang med at revurdere det, efter der faldt dom i sidste uge, og vi synes, at den mest præcise betegnelse er at skrive, at han er racismedømt,” siger Kirsten Svendsen.

Betyder det så, at I vil gøre det i hver enkel artikel fremover?

”Ifølge reglerne må man kun omtale folks domme, hvis de er relevante for indholdet. I alle de tilfælde vil vi selvfølgelig nævne, at han er dømt for racisme. Men hvis det på ingen måde er relevant, vil vi gøre os umage med at finde en anden betegnelse, der er mest relevant og præcis i forhold til sagens indhold.”

Ikke kun en beskyldning

Hos Ritzau er Rasmus Paludan også blevet omtalt som islamkritiker. Eller som advokat, partileder eller stifter af partiet Stram Kurs, der blandt andet går ind for at forbyde islam i Danmark.

”Danmark skal udvise enhver ikke-vestlig person, der har opnået asyl og ikke er oprindelig statsborger i et af Danmarks nabolande,” står der på partiets hjemmeside. 

”Vi bestræber os altid på at finde den mest neutrale betegnelse, som der er mindst uenighed om,” siger Ritzaus redaktionschef, Martin Darling.

Han peger dog på, at det er vigtigere med en beskrivende kontekst om, hvad Rasmus Paludan laver og siger, end en slags titel.

”Så må læserne selv beslutte, hvor skørt eller normalt det er,” siger Martin Darling og tilføjer: 

”Vi vil skrive, at han tidligere er dømt efter racismeparagraffen, hvis det indgår i en relevant kontekst. Dommen siger noget konkret om hans virke. Nu er han ikke længere kun beskyldt for at være racist.”

Gøre det med alle andre

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth blev også dømt for racisme i 2003 på grund af en plakat, der kædede muslimske indvandrere sammen med ord som ”massevoldtægt” og ”bandekriminalitet”.

Vil I også gøre det samme med andre politikere, der er dømt for racisme?

”Hvis vi mener, at det er relevant for den historie, vi formidler, så vil vi selvfølgelig oplyse det. Men der er jo også en tidshorisont på, hvor lang tid man omtaler folks domme,” siger DR’s ledende redaktionschef, Kirsten Svendsen.

”Hvis det er relevant, så vil vi absolut nævne det,” siger redaktionschef i Ritzau Martin Darling.

Er det ikke altid relevant at nævne, når I skriver om Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth i forbindelse med politik?

”Ikke hver gang. Det skal være relevant i sammenhængen. Omvendt ville det jo heller ikke nødvendigvis være relevant at nævne Morten Messerschmidts historik med Meld og Feld, hvis historien handlede om trafikpolitik eller integration. Det skal nævnes, hvis det er relevant, og det kan vi nok ikke sætte en hel skematisk logik op for, hvornår det er,” siger Martin Darling.

Paludan: Ikke enig overhovedet

Rasmus Paludan synes ikke selv, at det er korrekt, at DR, Ritzau eller andre medier vil omtale ham som dømt for racisme efter fredagens dom i Retten i Glostrup.

”Jeg er ikke enig i, at jeg er dømt for racisme overhovedet. Man kunne sige, at jeg har fået en dom for at referere videnskabelige fakta omkring IQ i afrikanske lande,” siger Rasmus Paludan.

Det på trods af, at han blev kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 266b – også kendt som racismeparagraffen – for at have forhånet en gruppe mennesker groft og drevet propagandavirksomhed.

De racistiske udtalelser faldt i Albertslund, hvor Rasmus Paludan optog en video foran det hjem, hvor Bwalya Sørensen, der er talsperson for bevægelsen ”Black Lives Matter”, bor.

”Dommen er anket, så den har ikke nogen retskraft. Jeg synes, at det er rimeligt frisk af DR at omtale mig som dømt for racisme. Hvad nu, hvis jeg ender med at blive frifundet af landsretten?” siger Rasmus Paludan.

Hvad vil du tituleres som?

”Jeg synes, det vil være passende at skrive ”Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, som i øvrigt er advokat”.