Hovedparten af de udøvende journalister på tværs af vestlige lande er skeptiske over for hinandens journalistik. Det indikerer den internationale undersøgelse Worlds of Journalism Study.
Blot 33 procent af Danmarks journalister stoler ”fuldstændigt” eller ”meget” på nyhedsmedierne. I England har 21 procent af journalisterne ”fuldstændig” eller ”en høj grad af tillid” til nyhedsmedierne. Blandt Canadas journalister ligger tallet på 48 procent.
Tallene bekymrer Morten Skovsgaard, en af forskerne bag den danske del af undersøgelsen.
”Hvis tilliden fuldstændigt forsvinder, så er medierne bare en spiller på et kæmpe stort marked, hvor jeg lige så godt kan læse Facebook-opdateringer, som jeg kan læse medierne for at holde mig orienteret,” siger Morten Skovsgaard, der er studieleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
Størst tillid i Tyskland
I en række lande er journalisterne blevet spurgt om deres tillid til nyhedsmedierne.
Er den repræsentativ?
Tallene er indsamlet i løbet af de seneste år – i Danmark blev de indsamlet i 2015. Det er alt sammen foregået i regi af den internationale undersøgelse Worlds of Journalism Study, hvor forskerne har spurgt ind til journalisternes verdenssyn i 67 lande. De fleste af tallene er offentliggjort, og du kan finde dem her.
I Danmark blev 7.196 journalister inviteret til undersøgelsen per mail, men svarprocenten ligger på knap 19 procent. I andre lande er svarprocenten højere, mens antallet af respondenter er lavere. Alle tal er valideret af Worlds of Journalism Study.
Journalisten har spurgt Morten Skovsgaard – der står bag undersøgelsen – om undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for de danske journalister, når kun 19 procent af de adspurgte har svaret.
“Vi kan sammenligne dem, der har svaret, med dem, der ikke har svaret, på en række parametre: Køn, landsdel, og type af job. Og så kan vi se, at de ikke adskiller sig i voldsom grad på de parametre. Men det kan godt være, at de adskiller sig på andre parametre, som vi ikke har mulighed for at sammenligne. Man kan godt have en antagelse om, at eksempelvis dem, der er mest stressede, ikke svarer,” forklarer Morten Skovsgaard.
“Men vores sammenligning af dem, der har svaret, med dem, der ikke har svaret, får os i hvert fald ikke til at sige: “Hov, det her er et skævt sample”, snarere tværtimod. Samtidig er resultaterne fra de andre nordiske lande, som vi ofte sammenligner os med, forholdsvis tæt på vores, hvilket også styrker vores tillid til resultaterne,” forklarer Morten Skovsgaard og understreger, at resultaterne er valideret af Worlds of Journalism Study, der er den organisation, der har dirigeret den danske undersøgelse og tilsvarende undersøgelser i 66 andre lande om journalisters verdenssyn.
Tallene giver en indikation
Morten Skovsgaard tilføjer, at man skal passe på med at drage forhastede konklusioner på baggrund af tallene.
”Vi spørger til nyhedsmedier helt generelt. Og vi kan ikke være sikre på, hvad journalisterne tænker på, når de bliver spurgt til nyhedsmedier,” siger han.
”Men tallene er selvfølgelig en indikation på, at der en eller anden form for tillidsproblem,” vurderer han og uddyber:
”Hvis nu alle havde fuld tillid til det, der foregik i nyhedsmedierne, så ville man have et højt tal.”
Dårlige eksempler rammer hele branchen
Morten Skovsgaard mener, at de dårlige eksempler smitter af og spreder sig ud over en branches ry.
”Jeg er også sikker på, at der er mange hæderlige brugtvognsforhandlere. Men brugtvognsforhandlere har haft et rigtig dårligt ry, fordi der er nogen, der er blevet snydt af brugtvognsforhandlere,” siger han.
I USA har Gallup spurgt mediebrugerne om deres tillid til medierne siden 1970’erne. I 1976 havde 72 procent meget eller en del tillid til medierne. Det var i 2016 faldet til det hidtil laveste – 32 procent. Det vil sige samme lave niveau som blandt danske journalister.
Brugerne er mere kritiske
Ifølge Morten Skovsgaard er mediebrugere blevet mere kritiske.
”Der er stadig en tillid til nyhedsorganisationerne. Den bliver bare ikke taget for givet på samme måde som tidligere,” siger han.
Hvis DR for eksempel lavede en en dokumentar for 20 år siden, ville der være større tillid til journalisternes vinkel og redigering, end der er i dag, forklarer Morten Skovgaard.
”Det er udtryk for, at folk i høj grad vil bygge deres tillid på det, de selv kan se – frem for at stole mere eller mindre blindt på det, nyhedsorganisationen sender ud,” siger han.
Det er ikke første gang, at en undersøgelse indikerer en tillidskrise i journaliststanden. I Den Nordiske Etik-undersøgelse, der blev foretaget blandt 5.088 danske, svenske og finske journalister i 2013, svarede kun 45 procent af journalisterne, at de havde ”stor tillid” til medierne generelt. I Danmark lå tallet på 30 procent, hvilket stort set svarer til tallet i Worlds of Journalism Study.
Som Journalisten tidligere har skrevet, har journalisterne i Danmark dog langt større tillid til hinanden end til politikerne, som kun 4 procent stoler på.
Rettet 9/3 klokken 9.33: Afsnittet om undersøgelsens repræsentativitet og svarprocent er omskrevet og udbygget. Ordet “forbavsende” er desuden blevet fjernet fra rubrikken, da ingen kilder i artiklen giver udtryk for at være forbavset over resultatet.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Michael: Jeg er ikke enig i din argumentation, men jeg er enig i, at jeg ikke burde have brugt ordet "forbavsende" - af den årsag, at jeg dermed knytter en kommentar til en dokumenterende nyhed. Det bør man ikke gøre. Det er der enighed om på redaktionen.
Ikke alene over stregen, det er forkert. En opfattelse der deles af to ud af tre, er pr. definition ikke forbavsende, den udgør snarere et stykke almen viden.
Hej Michael
Det er mig, der har valgt ordet "forbavsende" – som et fortælleteknisk greb. Jeg rækker et resultat videre til læseren, som jeg blev forbavset over, og som, jeg forventer, at læseren også vil blive forbavset over. Ligesom man man af og til ser vendingen "overraskende tal" i en rubrik.
For at være ærlig, så er det faktisk første gang, at jeg bruger sådan et ord i en rubrik. Og spørgsmålet er, om man går over stregen, når man gør det på denne måde. Jeg kan fortælle, at du ikke er den eneste, der har studset over netop det ord. Mener du, det er over stregen?
Mvh. Thomas
Hvorfor benytter Journalistens redaktion det værdiladede ord 'forbavsende' i rubrikken? Der synes ikke at være belæg for det i teksten. Så må der jo være en anden grund. Kunne man få den oplyst?
Ole
Hvad skulle det være for nogle kilder?
Flere