search

Journalist skriver om egen politisk sag

Berlingskes journalist Nils-Ole Heggland er også politiker i Frederiksberg Kommune. I den forbindelse har han ytret sig kritisk om den stigende boligskat. Et emne, han også har skrevet artikler om. Lisbeth Knudsen forklarer, at hun ikke kan forbyde ansatte at være politisk aktive

Foto: Frederiksberg Kommune

For to uger siden fik Liberal Alliance et nyt medlem. Mangeårigt medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse Nils-Ole Heggland skiftede fra De Konservative.

Af hans pressemeddelelse fremgår det, at en af hovedårsagerne til skiftet er grundskylden:
”Han peger særligt på den kommende forhøjelse af grundskylden, som vil give en ekstraregning på helt op mod 5.000 kroner om måneden for en gennemsnitsfamilie i eget hus,” står der i pressemeddelelsen.

Til hverdag er Nils-Ole Heggland journalist på Berlingske Business, hvor han har skrevet artikler om privatøkonomi, der blandt andet handler om grundskyld. I en artikel fra april om boligejeres bekymringer har han skrevet følgende under mellemrubrikken ”Grundskylden vokser”:
”Når stigende skatter også ligger højt på bekymringsbarometret, hænger det ifølge økonomerne sammen med, at grundskylden – den kommunale skat på jord – vokser hurtigt mange steder i hovedstadsområdet,” står der i artiklen, som bygger på en Gallup-undersøgelse blandt boligejere, som blev foretaget af Realdania-selskabet Bolius.

I januar 2012 skrev Nils-Ole Heggland en artikel om, at boligskatterne var steget en milliard kroner det seneste år ifølge Danmarks Statistik. Her fremhæves det, at grundskylden udgør det meste af den forhøjede boligskat, og at det især er borgerne i hovedstadsområdet, som betaler meget.

Det sammenfald ville være et problem på Jyllands-Posten:
»Vi vil mene, det var et problem allerede dér, hvor man er politisk aktiv,« siger chefredaktør Steen Rosenbak.
»Det er et skråplan, når journalister er medlemmer af politiske partier, for det bliver utroligt svært at holde sig på den rigtige side af stregen. Politik indgår i rigtig mange journalistiske historier, og det er meget svært at holde sig helt ude af de ting, man arbejder med som politisk aktiv,« siger Steen Rosenbak.

I Berlingskes egne etiske retningslinjer står der:
”Journalisternes (…) habilitet må ikke kunne drages i tvivl. Dette vedrører forhold af både politisk, ideologisk og økonomisk art. Journalister bør ikke være medlemmer af foreninger, politiske partier eller andet, der kan drage deres journalistiske integritet og motivation i tvivl.”

Chefredaktør Lisbeth Knudsen forklarer dog, at Berlingske ikke kan forbyde ansatte at være medlemmer af politiske partier, og at man derfor har lavet en aftale med Nils-Ole Heggland om, at han ikke skriver om byggeprojekter på Frederiksberg eller andre emner, hvor der kan opstå interessekonflikter, men det er ikke tilfældet med de pågældende artikler om grundskyld:
»Der er ikke noget som helst problematisk i de historier, da de er baseret på faktuelle data fra Gallup og Danmarks Statistik. Det ville være noget andet, hvis det var politiske reportager, hvor han spørger, hvad folk mener om grundskylden,« siger Lisbeth Knudsen.

Nils-Ole Heggland selv pointerer, at de historier udgør en promille af det, han har skrevet for Berlingske.

Ville du også skrive om grundskyld, hvis du fik en historie, der satte det i et positivt skær?
»Jeg skriver hverken positivt eller negativt om grundskyld. Jeg er økonomisk uddannet og skriver fagligt om de privatøkonomiske aspekter. Jeg beskæftiger mig ikke med de politiske eller samfundsøkonomiske aspekter af, om det er godt eller dårligt.«

I de artikler, du har skrevet om grundskyld, bliver det præsenteret som en høj skat, som folk er bekymrede for. Alt andet lige flugter det umiddelbart med din egen politiske holdning til grundskyld. Ville du også skrive en historie, som satte grundskyld i et mere positivt skær?
»Jeg vil gerne have, at du citerer mig for, at du stiller lange og ledende spekulative spørgsmål. Jeg har hverken skrevet positivt eller negativt om grundskyld, og du tegner et mønster, jeg ikke kan genkende, på basis af nogle få artikler, som er skrevet over en lang periode. Jeg har skrevet nogle faktuelle historier, som bygger på nogle helt klare tal. Når jeg får en undersøgelse fra Bolius, som viser, at boligskatter er noget af det, som bekymrer boligejere, skulle jeg så bare lade være med at nævne grundskyld?« siger Nils-Ole Heggland, som pointerer, at han i en sidehistorie citerede økonomen Kim Valentin for, at de fleste familier godt kan klare stigningerne i grundskylden.

Når du vælger at lave den historie frem for så mange andre, laver du så ikke et redaktionelt valg?
»Jeg kan se, at der ville være et problem, hvis der også lå en undersøgelse, som viste, at boligejere elskede grundskyld, som jeg valgte ikke at skrive om.«

Kommentarer
1
Michael Bjørnbak Martensen
16.08.13 09:54
Som udgangspunkt er det super
Som udgangspunkt er det super, at journalister engagerer sig hvor de kan. I børnehavebestyrelser, sportsforeninger, politiske foreninger, byråd, osv. Fordi journalister er samfundsengagerede med viden og en masse indsigt. Berlingske er ikke så markante som f.eks. Arbejderen, men adskiller sig fra Politiken og Jyllands Posten. Fordi der er grundlæggende holdninger på Berlingske. Lisbeth Knudsen er meget rummelig og professionel, så det er da dejligt for faget, at historien handler om Berlingske.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen